Aftentur på Seinen

29 aug

Kan man forestille sig noget mere pinligt end at tage på en turistrundfart med masser af andre turister og en guide, der forsøger at fortælle en om diverse seværdigheder på gebrokkent engelsk? Det syntes jeg i hvert fald ikke tidligere, man kunne. Men nu er jeg blevet ældre. Nu er jeg ligeglad med god smag! Jeg havde sat mig for en tur på Seinen. Og det skulle helst være en tur om aftenen. Det er en populær turistfornøjelse at tage en bådtur på Seinen, så der er nok af selskaber at vælge mellem. Og bådene kommer i alle mulige størrelser: Nogle er så store som gamle pramme. Andre små og intime med servering af champagne til akkompagnement af harmonikamusik. (Den sidste del kunne jeg nu godt undvære. Altså harmonikaen. Ikke champagnen.) På mine ture langs Seinen, mens der stadig var palmer på Paris Plage, har jeg haft rig lejlighed til at observere de forskellige selskaber og deres udvalg i både.

Så da min mand helt uopfordret foreslog en bådtur på Seinen, slog jeg ikke alene straks til – jeg forklarede ham, at vi skulle med Canauxrama. Tidligere havde jeg nemlig været på en udmærket sejltur med dette selskab på Canal Saint-Martin.

Vi tog så turen klokken 21. Stemningen var højere, end man kunne have forventet. Den høje stemning blev ikke mindst sikret af et større spansk selskab, der drak den ene flaske champagne efter den anden og sidenhen fortalte mig, at jeg talte godt fransk – to ting, der ganske tydelig vidnede om deres gode smag.

Byen så fin ud på denne tid af aftenen, og ikke mindst var det lidt af et højdepunkt at se Eiffeltårnet helt i blåt og pyntet med gyldne EU-stjerner. Dette var, forklarede guiden, i anledning af det franske EU-formandskab.

Gratis parkering i Paris

25 aug

“Er her ikke meget lidt trafik?” spurgte min veninde Helle, da vi for et par uger siden krydsede den ellers normalt temmeligt trafikerede Rue de Rivoli. “Det er da fantastisk så stille her er!” fortsatte hun. I betragtning af, at vi befandt os i en ellers livlig og livligt trafikeret storby. Det er august-effekten. Formentligt har pariserne sat sig ind i deres biler og er kørt på landet. Eller også har de kørt bilerne i garage. De har i hvert fald ikke ladet dem stå på gaden. På de fleste mindre gader er der faktisk gratis parkering i august. Det siger vist mere end meget andet om, hvor stille her kan være – altså sådan rent trafikalt. På parkeringsautomaterne står der: gratis på søndage, helligdage og i august måned. Måske skulle man nyde det, mens tid er. Om en uge er det september, og så skal der igen betales for parkering. Jeg har bare ikke nogen bil, jeg kan have fornøjelsen af at parkere gratis …

Mere om forlag og manuskripter

17 aug

I forlængelse af mit indlæg om, hvordan man får antaget en skønlitterær bog, så er der i Weekendavisen en artikel om “de langsomme forlag”, der stort set handler om det samme. (Desværre er der ikke længere adgang til at læse denne interessante artikel på nettet.) Uden at der i øvrigt er tale om nogen sammenhæng – andet end en tidsmæssig tilfældighed. Eller måske findes der ikke tilfælde? Måske er der en større mening med det tidsmæssige sammenfald? Ja, hvem ved. Men artiklen er i hvert fald en glimrende uddybning af elementer i mit indlæg!

Hvordan man får udgivet en skønlitterær bog

15 aug

På utallige opfordringer – eller, hvis ‘utallige’ betyder, at man ikke kan tælle dem, vil det måske være mere korrekt at sige “på opfordring” – vil jeg nu kaste mig over et forsøg på at forklare, hvordan man får udgivet en skønlitterær bog. Dette betyder på ingen måde, at læseren efter endt læsning vil være garanteret at kunne få sit manuskript antaget, eller at jeg selv kan være sikker på at få mine egne bøger udgivet – det skal blot ses som et forsøg på at forklare selve processen.

Hvis vi til en start tager udgangspunkt i den debuterende romanforfatter uden kontakter i forlagsverdenen, så er den store forskel i forhold til, hvordan man får antaget en faglitterær bog, at man i dette tilfælde skriver romanen helt færdig, inden man tager kontakt til et forlag. Og hermed mener jeg helt færdig. Med helt færdig skal forstås, at selv om dette måske ikke er romanens endelige version, så kan du, forfatteren, ikke se, hvad der ellers kan gøres ved manuskriptet på dette tidspunkt. Hvis du ved dig selv tænker, at der er et eller andet, der ikke fungerer i kapitel 3, så skal kapitel 3 først skrives om. Senere, når du er blevet en forfatter med et fast forlag og en fast redaktør, så har du den luksus, at du kan tillade dig at sende et “work-in-progress” til redaktøren og høre, om hun (de fleste redaktører er kvinder) har et godt forslag til, hvordan du får løst problemet med kapitel 3. Men den luksus har den debuterende forfatter ikke. Her er du nødt til selv at synes, at manuskriptet er så færdigt, som du nu kan lave det – men samtidig skal du være indstillet på at foretage ændringer efterfølgende. Og med helt færdigt mener jeg også, at det skal være uden stavefejl, uden kommafejl, uden grammatiske fejl og pænt stillet op. Det skal kort sagt virke gennemarbejdet.

Nu er vi så klar til næste skridt. Hvis du læser engelsksprogede tekster om, hvordan man bliver udgivet, så vil det af disse fremgå, at man som debuterende skønlitterær forfatter først skal have en agent, fordi forlagene ikke gider tage uopfordrede indsendte manuskripter alvorligt, hvis de ikke kommer gennem en agent. Det gælder ikke i Danmark. I Danmark er indtjeningen for en almindelig forfatter så beskeden, at det arbejde, der er forbundet med at få ham eller hende afsat, slet ikke vil stå mål med de 10 %, en agent typisk får for sine tjenesteydelser i de engelsksprogede lande. I Danmark er agenter derfor kun noget, som de meget sælgende forfattere har. Og så kan agenter også blive aktuelle for mere beskedent sælgende forfattere i forbindelse med udlandssalg. Men ellers kan du som debuterende forfatter roligt gå direkte til et forlag. De fleste forlag vil behandle uopfordret indsendte manuskripter ganske seriøst – omend sjældent ligefrem som en hastesag.

Din første opgave er derfor at finde ud af, hvilke forlag der udgiver den form for litteratur, som din roman tilhører. Hvilken genre er der tale om? Gå fx ned i en boghandel og tjek de hylder med bøger, der er i samme genre som din roman. Noter dig navnene på forlagene. Og ja, der findes mange andre forlag end Gyldendal! Gå derefter hjem og tjek forlagene på deres hjemmesider. Hvad skriver de om, hvordan man skal kontakte dem med et manuskript? Følg de angivne retningslinjer! I de fleste tilfælde, men ikke i alle tilfælde, vil forlaget helst have hele manuskriptet i papirform. Det er derfor op til dig at bekoste udprintning og porto til forsendelse, hvilket kan ende med at blive en ikke ubetydelig post, hvis dit manuskript skal sendes til flere forlag.

Udover manuskriptet skal du skrive et følgebrev, hvor du skriver lidt om dig selv og din baggrund. Det skal ikke være et brev, hvor du fortæller om dit privatliv, men et brev, hvor du anfører relevante oplysninger i forhold til det foreliggende manuskript. Hvis du har skrevet en medicinsk thriller, vil det sikkert være en god ide at anføre, at du har arbejdet mange år som læge på store hospitaler, osv. (Hvis du ikke er en debuterende forfatter, men en tidligere udgivet forfatter, som af en eller anden grund skal finde et nyt forlag, vil det være relevant at anføre tidligere udgivne værker i følgebrevet samt vedlægge kopier af anmeldelser af disse.)

Alt dette poster du, og så giver du dig til at vente. Nogle forlag sender en kvitteringsskrivelse. Andre gør ikke. Nogle angiver et forventet svartidspunkt, andre gør ikke.

Under alle omstændigheder må man sige, at det er et godt tegn, når redaktøren ringer – det er ikke et godt tegn, når svaret kommer med posten. Og det er slet ikke et godt tegn, når det er en tyk kuvert, der kommer med posten – nemlig manuskriptet retur. Men åbn endelig kuverten alligevel – hvis du er heldig, følger der med afslaget en begrundelse, måske endda en konsulentudtalelse, som du kan bruge til at forbedre manuskriptet med.

Og én ting er sikkert: Ét afslag er intet afslag. Husk lige på, at Stieg Larsson fik afslag, J.K. Rowling fik afslag, John Grisham fik afslag – ja, det hører til reglen snarere end undtagelsen, at en debuterende forfatter får afslag. (Og det kan desværre også sagtens ske for allerede udgivne forfattere.)

Hvor lang tid skal man så indstille sig på at vente? De fleste forlag bruger et par måneder eller tre på at tage stilling til et manuskript. Først ser en redaktør på det. Hvis hun ikke bryder sig om det, får du afslag. Hvis hun godt kan lide det, lader hun et par kolleger og derefter resten af redaktionen se på det. Hvis der efter deres mening er potentiale i det, men de ikke er helt sikre på det, kan de sende det til konsulentudtalelse. Alt dette tager tid – og kan sagtens ende i et afslag alligevel.

Man kan også blive ringet op af redaktøren, som fortæller, at de er interesseret i manuskriptet – det skal måske lige skrives om og gennemarbejdes. Glad bliver man som forfatter. Men vær klar over, at du ikke kan være sikker på, at de faktisk vil udgive din bog, før du har en kontrakt. (Ja, selv da kan man ikke være sikker. Der er eksempler på, at bøger med underskrevne kontrakter alligevel ikke bliver udgivet. Men det hører nu til sjældenhederne.) Og de fleste forlag er meget tilbageholdende med at skrive kontrakt med en skønlitterær forfatter, før manuskriptet er så godt som helt færdigt. Hvorfor nu det? Fordi erfaringerne åbenbart viser, at skønlitterære forfattere kan være meget stædige i forhold til ikke at ville rette deres tekster til, som forlaget synes, det skal gøres. Der er selvfølgelig ingen, der siger, at forlaget har ret. Men så kan det være, bogen skal udgives på et andet forlag i stedet.

Som det skulle være fremgået, så er disse processer langvarige, og der er ingen garanti for, at bogen bliver antaget. Det kan være meget frustrerende som forfatter at gennemgå en proces med et forlag, der har udtrykt interesse for ens manuskript, hvorpå man skriver manuskriptet om efter deres anvisninger – og det så alligevel ender med et afslag efter, at ens forhåbninger har været helt oppe og ringe. Hertil er kun at sige, at du som forfatter kun skal lave de ændringer, som du selv synes, gør manuskriptet bedre. Og selv om det er vildt frustrerende, at du efter adskillige samtaler med redaktøren og indtil flere gennemskrivninger alligevel ender med et afslag, så bliver du nødt til betragte det som gratis konsulentbistand og gå videre med det nye, forbedrede manuskript til et andet forlag.

Eftersom disse processer er så langvarige – og kan være frustrerende – så melder det oplagte spørgsmål sig: Hvor mange forlag skal man sende ind til ad gangen?

Forlagene foretrækker normalt, at man kun sender til ét ad gangen. Deres argument er, at de bruger mange arbejdstimer på et manuskript, og så vil de ikke spilde dem, fordi et andet forlag når at skrive kontrakt i mellemtiden med forfatteren. I gamle dage (hvornår det så var) var der blandt forfattere en stor frygt for at bryde denne regel. Men holdningen har ændret sig. Ikke bare blandt forfattere, men også blandt forlag er der en større accept af, at sådan kan det ikke blive ved med at være.

Det næste spørgsmål er så: Hvad er mest hensigtsmæssigt for forfatteren? Hvis du starter med at sende dit manuskript til fx 6 forlag på én gang, så har du (udover en stor portoudgift) den trøst, når du får et afslag, at så ligger manuskriptet da heldigvis også hos et andet forlag, og måske vil de se mere positivt på det. Men forhåbentlig vil du lære noget af afslaget, som du kan bruge til at forbedre manuskriptet. Og så er det jo ærgerligt, at de andre forlag har den tidligere, ringere version at tage stilling til. Ud fra denne betragtning er det ikke hensigtsmæssigt at sende til for mange forlag på én gang.

Som forfatter skal du også være klar over, at manuskripter kan forsvinde på forlag. Forlagene kan forlægge dem, de kan falde om bag en hylde, de kan ligge i en redaktørs taske, der bliver stjålet – der kan ske rigtigt mange mærkelige ting med et manuskript. Alene af den grund kan det være en god ide at rykke for et svar, hvis du ikke har hørt noget efter ca. 3 måneder.

Ovenstående er skrevet ud fra synsvinklen fra en debuterende forfatter, som ingen kontakter har i forlagsbranchen. Har man imidlertid kontakter, er det bare om at benytte sig af dem. Kan man få en, man kender, som kender en redaktør eller anden person i forlagsbranchen til at anbefale en og ens manuskript, så vil man normalt rykke betragteligt op i bunken. Det er ingen garanti for, at ens roman bliver antaget. Det er ikke engang en garanti for, at man bliver ordentlig behandlet. Men det er typisk en garanti for, at hele processen som beskrevet ovenfor bliver fremskyndet.

I fint selskab

8 aug

Københavns Kommunes biblioteker har lavet en liste med en oversigt over skandinaviske femi-krimier, hvor de har været så elskværdige at medtage mig. Jeg er på listen repræsenteret med “Djævelens advokat”. Også på litteratursiden har de lavet en liste med femi-krimier. Igen har jeg her fornøjelsen af at være repræsenteret med “Djævelens advokat”. Som jeg allerede har nævnt her på siden, vil der den 2. oktober komme en efterfølger til “Djævelens advokat” med titlen “Alle Guds børn”. I “Alle Guds børn” har Sarah Berthelsen skiftet job og er nu gået over på den anden side – og er blevet forsvarsadvokat.

Hot, hot, hot

7 aug

Ja, her i Paris kan vi ikke klage over varmen. Ikke over den manglende, i hvert fald. I går var den oppe på 34 grader – og det var vel at mærke hen mod klokken 19 og i skyggen. I nat og i dag har den til gengæld stået på nærmest tropisk regn. Måske er det derfor, det er vanskeligt at finde en pariser, medmindre han eller hun arbejder i servicebranchen – og er på arbejde. Alle andre er tilsyneladende flygtet ud af byen og har overladt den til turisterne. Var der også så mange turister i juli? spørger jeg mig selv. Eller lagde jeg bare ikke mærke til dem? Men jeg er nu overbevist om, at om ikke andet, så er forholdet mellem turister/fastboende helt sikkert rykket markant siden juli. Det er turisterne, der pt. ser ud til at være i overtal!

August i Paris

4 aug

Paris er så småt ved at lukke ned for sommeren. Butik efter butik og restaurant efter restaurant ruller skodderne ned og sætter et skilt i vinduet, hvor der står ‘på gensyn til september’. De forretninger, der ikke holder sommerferielukket, har til gengæld skifter udsalget af sommerkollektionen ud med efterårskollektionen, så man kan se lune, langærmede sweatre og uldne spencere med nydelig støvletter til, mens man selv sveder i en kortærmet T-shirt. Faktisk er det en anelse deprimerende, at efterårskollektionen allerede er fremme. Hvem har lyst til at blive mindet om, at sommeren får en ende? Det forekommer kun at være et øjeblik siden, at den begyndte.

Foromtale af min nye bog “Alle Guds børn”

1 aug

Den 2. oktober udkommer min nye krimi – “krimi 2”, som dens arbejdstitel har været hjemme hos os – med titlen “Alle Guds børn”. Den udkommer på People’s Press. Man kan se foromtalen af efterårskataloget på Fyens Stiftstidendes hjemmeside her. Og, ja, der er jo også andre bøger end min i kataloget!