Kommende foredrag

27 jan

I februar skal jeg holde foredrag om psykopater i jakkesæt i Helsingør. Det er den 23. februar klokken 19, og det koster 145 kroner.

I marts skal jeg holde foredrag om lønforhandling for kvinder i Lyngby. Det er den 18. marts klokken 19, og det koster 115 kroner. Jeg håber selvfølgelig, at de 115 kroner tjener sig ind ved næste lønforhandling.

Januar-blues

21 jan

Måske er det bare, fordi det har været særligt koldt i denne januar. Eller særligt gråt. Eller særligt vådt … I hvert fald føles denne januar uendelig. Normalt hører jeg ikke til dem, der ønsker sig, at tiden skal gå hurtigt. Tværtimod. Den kan skam tids nok gå alt, alt for hurtigt. Der kan lynhurtigt være gået endnu et år af ens liv, uden man egentlig lagde mærke til det. Men altså denne januar! Nå, den skal nu heller ikke gå for hurtigt alligevel, for der er jo deadlines og dermed arbejde, der skal nås, inden måneden er omme. Fx er der deadline på Den Store Krimikonkurrence på Politikens Forlag. Måske er der nogle af mine forfatterlæsere, der skal deltage i den?