Til bal hos dronningen

23 feb

Det sker en gang årligt, at dronningen og prinsgemalen inviterer medlemmerne af Folketinget til hofbal. På invitationen er angivet påklædningen ”kjole og hvidt/nationaldragt”. Sidste gang i 2004 og igen i år dukkede Kamal Qureshi op til festlighederne i sin pakistanske galladragt. Og både i 2004 og igen i år blev han mødt med kritik af medlemmer af Dansk Folkeparti for at optræde i denne dragt. Se fx denne artikel i Politiken, hvor hans festtøj omtales som “klovnekostume”.

Men kritikerne – vi skal ikke nævne navne her – kan tydeligvis ikke deres etikette. De har måske grund til ikke at kunne lide Kamal Qureshi – det er jo en af farerne ved at være aktiv i politik – men de har absolut ingen grund til at kritisere hans påklædning til dronningens fest. Uanset om de kan lide den eller ej. De kan kritisere den for at være grim, men de kan ikke kritisere den for at være ukorrekt. Det ville svare til at kritisere en af de kvindelige deltagere for at have en grim kjole på. Man kan selvfølgelig mene om den, hvad man vil, men det er faktisk ikke særlig god stil at kritisere andre folks smag i påklædning. Slet ikke når den i øvrigt overholder etiketten.

Mærkeligt nok har hoffet flere gange været ude og forklare, at der intet er galt med Kamal Qureshis påklædning. Ja, man får ærligt talt lyst til at sige til hans kritikere: Så fat det dog! I har ikke forstand på etikette!

På invitationen fra regentparret står anført ”kjole og hvidt”. Allerede her man vi se, at det ikke betyder, at man skal være iført kjole og hvidt for at komme til festen, for det er for det første kun den mandlige påklædning, der nævnes. For det andet betyder ”kjole og hvidt”, at man skal komme i en form for galla. Kjole og hvidt er galla. En gallauniform, hvis man skulle have en sådan, er også galla. En hvilken som helst officiel gallapåklædning vil være korrekt at tage på, hvis invitationen anfører ”kjole og hvidt” som påklædning. Det er underordnet, hvor i verden denne gallapåklædning stammer, så længe der er en fornuftig grund til, at personen, der bærer den, har valgt netop denne gallabeklædning. Og eftersom Kamal Qureshi har pakistanske rødder, og der er tale om en pakistansk gallapåklædning, er dette krav altså overholdt. Havde han i stedet valgt at iklæde sig en afrikansk gallahøvdingedragt, kunne der så absolut være grund til at kritisere hans valg af påklædning, for Kamal Qureshi er ikke afrikansk høvding, og har derfor ingen adkomst til at bære en sådan gallapåklædning.

Et helt andet spørgsmål, som det måske også ville klæde Kamal Qureshis kritikere at sætte sig ind i, er, hvad den anførte påklædning på en invitation egentlig betyder. I modsætning til, hvad mange tilsyneladende tror, betyder det ikke, at det er et krav, at gæsterne dukker op i den anførte påklædning. Nej, når man som vært angiver en påklædning på en invitation, skal det opfattes som en servicemeddelelse og en opfordring – ikke som et direkte krav. Eller rettere, i det omfang, der er tale om et krav, går kravet på, at man ikke må komme i en finere påklædning end den, der er anført på invitationen. Kravet går ikke på, at man med vold og magt skal ankomme i den anførte påklædning.

Servicemeddelelsen går altså på, at man ved, hvad værten har tænkt sig at iføre sig, og hvad man kan forvente at se de andre gæster i. Da de fleste mennesker foretrækker at komme i et passende antræk, vil de vide, hvad de skal tage på for at falde naturligt ind i billedet.

Opfordringen går på, at værtsparret gerne ser, at gæsterne kommer i den anførte påklædning, fordi det vil sikre den rette stemning til deres fest.

Og i det omfang, man kan tale om et egentligt krav, går det på, at man ikke må optræde i finere tøj end det anførte. Derimod må man godt klæde sig ”nedad”. Nu er kjole og hvidt den fineste form for påklædning, så det er vanskeligt at komme i noget, der er finere end det, men havde der på invitationen stået ”smoking”, måtte man ikke komme i kjole og hvidt, for kjole og hvidt er finere end smoking. Til gengæld betyder det også, at hvis man modtager en invitation, hvor påklædningen er anført som kjole og hvidt, og man ikke har et sådant beklædningsstykke i sin garderobe, og man ikke ønsker at leje eller anskaffe sig et, så kan man tage smoking på (hvis det er om aftenen). Man kan altså klæde sig nedad, men ikke opad. Hvor langt nedad kan man så klæde sig, uden at det bliver pinligt? Det vil komme lidt an på omstændighederne. Men hvis invitationen lyder på kjole og hvidt, vil man nok stikke en hel del ud, hvis man ankommer i sit fritidstøj.

Og så lidt tips til lønforhandlingen!

10 feb

Måske skal du til at forhandle din løn her i foråret? Selv om der er krisetider, betyder det ikke, at du ikke kan få lidt mere i lønningsposen. Forhandlingen bliver nok bare lidt vanskeligere. Du kan læse lidt til inspiration i denne artikel i Nordjyske, og du kan også se mere i denne artikel, der har været bragt i Femina.

Hvis du er en kvinde, så husk også, at jeg holder foredrag om lønforhandling for kvinder i FOF, Torsdag d. 18. marts 2010, kl. 19. (Entré: 115 kr), i Lyngby Kulturhus, Klampenborgvej 215 B, Kongens Lyngby.

Håndbog for karrierekvinder i ny, forbedret udgave

10 feb

I efteråret 2009 udkom Håndbog for karrierekvinder i 2. udgave. Teksten er selvfølgelig opdateret, og den er også blevet 20 % længere. Men rådene er faktisk de samme.

I forbindelse med, at World Economic Forum har haft kvindelige ledere — eller rettere den sørgelige mangel på dem — på programmet i Davos, har Berlingske Tidende bragt omtale af nogle af rådene i Håndbog for karrierekvinder.

Respekter hierarkiet er et af de i alt tolv råd, som bliver omtalt. De andre er Æd chefens urimeligheder, Fat sportssproget, Undgå faldgruberne ved jobsamtalen, Glem din pigeopdragelse, Nævn aldrig din vægt, Undgå at lære hvordan kaffemaskinen fungerer, Klæd dig til rollen, Sig aldrig chefen imod i andres nærvær, Skaf dig et netværk, Få mere i løn, samt Drop den hellige moderrolle.

Rådene er selvfølgelig genfortalt med en vis journalistisk frihed, og det kan være vanskeligt at lade den bagvedliggende logik folde sig fuldt ud på så kort plads, som der her har været. Det kan gøre nogle af rådene lidt vel korte og dermed ikke så let tilgængelige for alle læsere, hvad nogle af kommentarerne i kommentarfeltet på indledningsartiklens hjemmeside da også viser. Ikke desto mindre må jeg sige, at ånden i rådene er fanget udmærket i genfortællingen. Men altså — det er bedst at læse bogen selv, hvis man virkelig ønsker at forstå rådene fuldt og helt!

For eventuelle norske læsere kan rådene findes bearbejdet og oversat til norsk i både en længere og en meget kort version.

Bogen kan fås gennem DJØFs Forlag.