Det kolde, men lyse Køln

31 jan

En stor fordel ved at være flyttet sydpå er, at dagene her om vinteren er lysere. I dag har det ganske vist været gråt i gråt, men når solen gør sig den ulejlighed at komme frem — som den fx gjorde på smukkeste vis i går — så er det tydeligt, at den kommer meget højere op på himlen i løbet af dagen, end den gør i det høje Nord (i København). Og så er det også lysere længere op ad eftermiddagen end i København. Dette anderledes lys gør mig indimellem så forvirret, at jeg tror, det er blevet forår, selv om det er bidende koldt (min erfaring har lært mig, at det sagtens kan være iskoldt, selv om kalenderen siger forår) — indtil jeg husker, at vi stadig er i januar. At det er både er lysere i løbet af dagen og lysere længere op ad dagen skifter velsagtens til forårsjævndøgn, men de ekstra lyse timer her om vinteren er så rigelig værd, at det bliver lidt tidligere mørkt om sommeren. Det med de lange, lyse, kølige og myggebefængte nordlige nætter har alligevel aldrig rigtigt sagt mig noget.

Men her sidst på vinteren er det tid til, at de første små blomster stikker deres spæde blade op ad jorden og op gennem sneen og de nedfaldne blade. Hjemme i vores gamle hus på Frederiksberg var der et væld af først vintergækker og erantis, og sidenhen blev vores forhave helt blå af skilla og klokkehyacinter. Jeg har forsøgt mig med at tage nogle løg med og lægge dem i vores have her i Køln. Jeg har gået og spejdet efter tegn på, at der skulle være bare den mindste lille vintergæk, og jeg mener nu at have identificeret et par små, forsigtige blade, der kunne ligne en vintergæk. Det er et noget andet syn end den hær af vintergækker, der marcherede hen over hele vores gamle have og dækkede jorden som et tæppe!

Derudover har jeg i efteråret lagt flere hundrede løg i haven: Tulipaner, narcisser, og blandinger af løg, jeg ikke længere kan huske. Nu venter jeg bare på, at mit hårde arbejde skal bære frugt, og blomsterne skal komme op. Jeg er selvfølgelig også spændt på, om der skulle være nogle efterladte løgblomster fra tidligere beboere. Jeg tvivler dog lidt, for da vi flyttede ind i haven i sommer var der ikke en eneste blomst i bedene. Det, der nu er vores lejlighed, har vist tidligere været brugt til erhverv.

Der er selvfølgelig også rigelig med spænding i at afvente, hvad det egentlig er for nogle blomsterløg, jeg har lagt. Men først skal det lige være lidt varmere. De her frysegrader er ikke just vejr, der lokker forårsblomsterne frem.

Anerkendte forlag versus gør-det-selv forlag

11 jan

En læser har spurgt mig: “Hvad med myll, e-bøger? Kender du til det? Synes selv det er en kanon godt skrevet, men nok lidt crazy bog, jeg har skrevet her …”

Ja, hvad skal man sige? Hvis bogen virkelig er kanongodt skrevet, er der da bestemt en mulighed for, at den kan komme på et anerkendt forlag, også selvom den er “lidt crazy”. Der er to kriterier, som et forlag ser på, når de skal tage stilling til et manuskript: 1)Er den godt skrevet/spændende/medrivende? Og 2) Kan den sælge?

I vore dage er der så hård kamp om læserne, at selv velestimerede forfattere kan risikere, at deres sædvanlige forlag ikke vil udgive deres næste bog, fordi de er bange for for små salgstal.

Skal du så gribe til at udgive bogen selv, evt. i e-bogsformat?

Det kommer jo an på, hvad det er du vil. Hvis du udgiver bogen selv, er det normalt ikke en bog, der kommer ud til offentligheden. Men du kan da give den til din mor. E-bogsmarkedet er helt sikkert stigende, men hvis det ikke er en bog, der er udgivet på et anerkendt forlag (heller ikke selv om den kun kommer som e-bog), så skal du ikke regne med, der er nogen, der køber den. Du skal faktisk ikke engang regne med, der er nogen, der læser den, om du så giver den væk gratis.

Og så skal vi ikke se bort fra, at en af de store fordele ved at udgive sin bog på et anerkendt forlag er, at man her får redaktørhjælp. Og det kan alle have glæde af!

Højvande i Rhinen

10 jan

Det startede allerede en uges tid inde i december. Jeg var nede ved Rhinen og lagde mærke til, at det, der fungerer som strand om sommeren ovre på den modsatte (den ‘rigtige’) side af Rhinen, var dækket af vand, og at træerne stod med vand langt op ad stammerne.

I går kom vi så tilbage efter 4 ugers juleferie, og jeg skal lige love for, at vandet nu virkelig står højt! Efter sigende er vandstanden 8,9 meter over normal højde.

På de steder, hvor der normalt er en bred, asfalteret gangsti, hvor man i ro og mag kan beundre Rhinen, er der nu oversvømmet.

Der er faktisk ikke langt til, at vandet når helt op til kanten.

For mig, der ikke er vant til at bo ved en flod, giver det stof til eftertanke om betydningen af regnvejr og snesmeltning. Hvor kommer alt det vand fra?