Forår i Køln

28 mar

Det er på denne tid af året, at man virkelig kan mærke forskel mellem det kolde nord og det langt lunere Køln. Efter at have været tre uger i Danmark — heraf to uger på det skønne Klitgården — kom jeg tilbage til Køln her den sidste fredag før sommertid. I Danmark var der faktisk ganske koldt. Ikke mindst i Skagen, hvor lyset var vidunderligt, men hvor det nogle dage var så koldt og blæste så meget, at man dårligt kunne gå en tur rundt om det smukke hus. Ja, en af dagene var det endda snestorm! Kun kortvarigt ganske vist, men alligevel.

Men heller ikke i Københavnsområdet var der særligt tydelige tegn på forår. De kom derimod, da jeg kørte tilbage til Køln. På vej ned gennem Tyskland kunne jeg se landskabet blive grønnere jo længere sydpå, jeg kom. Og her i Køln er mange træer så småt sprunget ud, og både Bauhaus og Praktiker er i disse dage fyldt med folk, der skal købe krukker og blomstermuld og blomster til at plante i potter og bede. Forår! Selv var vi også ude for at købe krukker i større mængder. Først var vi i Bauhaus i lørdags, der dog ikke havde et sortiment, som lige faldt i vores smag. Derfor tog vi endnu en tur i dag, denne gang til Praktiker, hvor vi til vores overraskelse fandt rigtig mange krukker, som vi kunne lide. Hvad skal der så i dem? Ja, jeg fik købt en enkelt lille rhododendron. Jeg har allerede plantet hornvioler og gerberis, og i dag købte jeg stedmoderblomster. Og ellers nyder jeg synet af alle de tulipaner, der nu er kommet frem som resultatet af de mange løg, jeg lagde i efteråret.

Mere om e-bøger og deres økonomi

15 mar

Selv om det danske e-bogsmarked stadig er ret lille, så er der mange, der har noteret sig det besynderlige i, at en e-bog ofte koster omkring det samme eller endda måske mere end paperbackudgaven af samme bog. Det gælder fx min egen bog “Psykopater i jakkesæt”. Som e-bog koster den 64,95 kroner på Saxo, og som paperback kostede den 69,95 kroner i den billigste udgave, og senere 99,95 kroner i den lækrere pocketbogudgave. Man skulle tro, at det var en hel del billigere at sælge en e-bog end en almindelig papirbog.

Det er der da også god grund til at studse over. For den interesserede læser er her en artikel , der stiller regnestykker op bag forskellige modeller for fordeling af pengene mellem forlag, forhandler og forfatter. Og desværre er der intet nyt under himlen: Det er stadig svært for forfatteren at være den, der tjener på det!

På det danske marked vil der i den kommende tid være en slags kampagne for at få gang i salget af e-bøger. Det indebærer, at priserne på udvalgte e-bogstitler bliver sat ned. Se mere i denne artikel i Politiken.

Mere om gør-det-selv forlag

10 mar

På det seneste forekommer det mig at der har været mange — i hvert fald for mange — eksempler på velrenommerede, danske forfattere, der har haft vanskeligt ved at få deres seneste værk udgivet på almindelig vis på et almindeligt forlag. Selv bøger, der har fået kunststøtte undervejs i tilblivelsesprocessen. Men udgives skal de jo, så nogle vælger at lade dem komme som e-bøger, andre laver simpelthen deres eget forlag. Hvis denne trend fortsætter, er der ingen tvivl om, at noget af stigmaet ved at udkomme på ‘eget forlag’ vil forsvinde.

For ‘gammeldags’ bøger udgivet på eget forlag er der stadig det uløste problem med distributionen og boghandlernes manglende villighed til at hjemtage en bog, der ikke er udkommet på et ‘anerkendt’ forlag. (Ja, der er såmænd også en udbredt modvilje til at hjemtage bøger af mindre kendte forfattere, uanset hvor anerkendt deres forlag er.)

Men for e-bøgerne tegner der sig måske en anden fremtidsmulighed. Information har bragt en artikel om en amerikansk forfatter for hvem det faktisk er lykkedes at tjene penge på at sælge sin e-bog. Information har historien fra Huffington Post, så hvis man hellere vil se (og høre) historien i originalversion, kan man gøre det her. Jeg er ikke sikker på, at denne succeshistorie umiddelbart vil lade sig overføre til danske forhold. Fx er der den manglende udbredelse af e-bogslæsere og det meget mindre potentielle publikum. Men derfor er det da en solstrålehistorie alligevel.

Film i originalversion

1 mar

Tyskere har for vane at eftersynkronisere udenlandske film, således at skuespillerne taler tysk, selv om hverken Matt Damon eller Catherine Deneuve talte tysk under indspilningen af filmen. Det er under alle omstændigheder en besynderlighed, for det lyder meget anderledes, når skuespillere efterfølgende indtaler dialogen, end når dialogen er optaget under nogenlunde samme forhold, som filmen er filmet. Det er også derfor, gamle italienske film lyder så underligt, for selv om det er de samme skuespillere, som man ser på lærredet, der har indtalt dialogen efterfølgende, så får man bare ikke den rigtige effekt, når man sidder i et studie.

Så selv hvis jeg var bedre til tysk, ville det ikke være noget for mig at se en eftersynkroniseret film. Og det er altså det almindelige her. Derfor har vi — måske en anelse halvhjertet — været på jagt efter en biograf, der viser film i originalversion. I hvert fald lykkedes det os ikke at finde sådan en biograf, før jeg i kraft af mit spritnye medlemskab af den amerikanske kvindeklub i Køln (ja, jeg er blevet sådan en slags ‘honorary American’) blev inviteret til et Kino & Kölsch arrangement. Det meldte jeg mig straks til. Filmen var The King’s Speech, og biografen var Metropolis.

Nu var — er — mit medlemskab af klubben som allerede nævnt spritnyt, og jeg kendte derfor ikke arrangøren eller nogle af de andre af udseende, så det gik hverken værre eller bedre, end at jeg ikke fandt resten af gruppen. Men til gengæld kom vi da i biografen. Før filmen startede, så vi hele fire forfilm – tre engelsksprogede og en fransksproget — og de var alle sammen eftersynkroniserede! Vi blev mere og mere bekymrede for, om den film, vi skulle se, nu også var eftersynkroniseret. “Så går vi, hvis den er det!” sagde min mand. “Det kan jeg ikke holde ud!” Og jeg var helt enig — det var en pine bare at sidde gennem forfilmene. Men filmen startede, og det viste sig heldigvis, at den ikke var eftersynkroniseret. Til gengæld var der noget galt med synkroniseringen. Formentlig af den grund blev filmen stoppet adskillige gange, uden at der var nogen, der gjorde sig den ulejlighed at forklare, hvad årsagen til de uventede og uvelkomne stop var, så der var flere og flere af publikum, der forlod salen. Jeg vil tro, det var hen ved en femtedel, der endte med at være gået efter det Xnde stop. Men så passede lyd og billede pludselig sammen, og det var en fornøjelse at se filmen i en biograf! Det er altså noget andet end at se den hjemme på sit fjernsyn, selv om fjernsynet bliver større og større.

Selv med skuffelsen over, at det ikke lykkedes mig at møde arrangøren af dette Kino & Kölsch arrangement, så var det alligevel en vellykket aften: Vi fandt en biograf, der viser film i originalversion, og vi så en god film!