Når resultatet skal fortolkes

1 jun

Om en uge ved vi, hvordan resultatet af afstemningen om ændringen af tronfølgeloven falder ud. Men uanset om ændringen bliver vedtaget eller ej, vil vælgernes adfærd skulle fortolkes igen og igen af diverse kommentatorer og Kloge-Åger.

Lad os derfor se på, hvordan hhv. ja, nej og de blanke stemmer kan fortolkes:

NEJ stemmer man, hvis man

– er imod monarkiet, selv om man egentlig er for ligestilling.
– er imod både monarki og ligestilling.
– er traditionel royalist, som mener, at mænd er bedre end kvinder til at være monarker.
– er sur over, at ikke hele grundloven bliver moderniseret
– er vred over Statsministeriets tendentiøse kampagne
– finder at hele spørgsmålet er irrelevant pt. og bør afvente et senere tidspunkt

BLANKT (eller UGYLDIGT) stemmer man, hvis man

– er imod monarkiet, og ikke kan få sig selv til at stemme mod ligestilling
– er ligeglad
– mener, at spørgsmålet bør afvente et senere, mere relevant tidspunkt

JA stemmer man, hvis man

– er imod monarkiet, men synes, at der bør være ligestilling, når monarkiet nu engang er der.
– er for monarkiet og synes, det skal moderniseres

Det er bare stemmerne. Dertil kommer så fortolkningen af fx statsministerens indsats. Det skal nok blive vældig underholdende!

Og nu er de politiske kommentatorer osv. begyndt at udlægge teksten. Fx i Politikens leder, hvor det mere end antydes, at et nej til ændring af tronfølgeloven vil blive udlagt som om, at danske vælgere ikke går ind for ligestilling. Stop lige nu! Det er lige præcis ikke den eneste fortolkning!

Heldigvis har Berlingske en god gennemgang af vælgernes grunde til at stemme nej.

4 Replies to “Når resultatet skal fortolkes

  1. Der er nogle problemer ved dine fortolkninger: Du angiver bl.a. at både ja, nej og blanke stemmer kan fortolkes som en stemme mod monarkiet – ergo giver afstemningen ingen information om folkets holdning til monarkiet.

    Hvis man fjerner holdninger til monarki fra første fortolkning får man:
    NEJ stemmer man, hvis man
    – er for ligestilling.
    – er imod ligestilling.

    En modsigelse, så en nej-stemme kan altså heller ikke sige noget om vedkommendes holdning til ligestilling – som jo også har været manges holdning: Afstemningen d. 7. juni har INTET med ligestilling at gøre.

    Jeg mener at følgende (lidt mere kedelige) fortolkning giver mere mening:
    – En ja- eller nej-stemme betyder at man har accepteret forslagets ordlyd og har taget stilling til den forslåede ændring af tronfølgeloven/grundloven.
    – En blank stemme betyder at man ikke ønsker at tage stilling til forslaget i dets form.

    Således mener jeg at hvis man:
    – er imod monarkiet
    – er ligeglad med hvem der arver tronen,
    – er sur over, at ikke hele grundloven bliver moderniseret,
    – eller mener, at spørgsmålet bør afvente et senere, mere relevant tidspunkt
    bør man stemme BLANKT.

    Man bør måske stemme ugyldigt eller undlade at stemme hvis man er vred over Statsministeriets tendentiøse kampagne.

  2. @ Jesper:Det er jo netop det, der er pointen: Afstemningen vil ikke nødvendigvis sige noget om folks bevæggrunde, da den samme grund kan udløse to forskellige beslutninger!

    Jeg synes netop, listningen af de forskellige mulige årsager til hvor man vælger at sætte sit kryds afspejler, hvor tåbeligt et tidsspilde vores politikere udsætter os for.

    Og i øvrigt er jeg enig: Det, er ved at eneste modsvar er at stemme blankt.

  3. Hej Sanne, DR har tallet: “Det var hele otte en halv procent af de fremmødte vælgere, som lagde en blank stemme i urnen, da de stemte om ligestilling i kongehuset. Den tidligere rekord i blanke stemmer 1,6 procent var ved folkeafstemningen om Amsterdamtraktaten i 1998.” (http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/06/08/151616.htm) Så er det bare om at få skrevet klummer, der problematiserer det! 🙂

Skriv et svar til Signe Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.