Jørgen Poulsen og Belønningsledelse

11 dec

I september 2007 udgav jeg bogen “Belønningsledelse”. Man kunne ønske, at såvel bestyrelsen for Røde Kors som Jørgen Poulsen selv havde haft lejlighed til at læse den, før de skrev hans kontrakt. Nu udkom bogen først her i efteråret, og hans kontrakt er tilsyneladende 14 år gammel, så det kunne de selvfølgelig ikke have gjort.

I bogen står der bl.a.:

“For medarbejdergrupper med helt sammenlignelige kvalifikationer kan der være ret stor forskel på lønniveauet fra branche til branche. Forretningsservice og finansielle virksomheder er typisk brancher med et relativt højt lønniveau, mens detailhandel eksempelvis er kendt for et noget lavere lønniveau. Det er ikke kun indtjeningsmæssige og konkurrencemæssige vilkår, der har betydning for branchens lønniveau. Selve branchens formål vil spille ind i det generelle lønniveau på arbejdspladserne i branchen. Velgørende organisationer må nødvendigvis lønne sine medarbejdere mindre flot end eksempelvis børsmæglerselskaber eller reklamebureauer kan tillade sig at gøre. Armbevægelserne må i det hele taget være mindre i de velgørende organisationer, også hvad angår personale- og frynsegoder.”

Og jeg havde slet ikke tænkt på Jørgen Poulsen, da jeg skrev det! Ikke desto mindre er jeg nødt til at indrømme, at selv om det er mig selv, der har skrevet det, så er det ikke så frygteligt originalt. Andre kunne have gjort sig samme overvejelser. Andre har gjort sig samme overvejelser. Hvorfor har de så ikke gjort sig det i såvel Røde Kors som Ny Alliance?

Djævelens advokat

30 okt

Så er min krimi, Djævelens advokat, udkommet. Den har været længe undervejs, og jeg har været spændt på anmeldelserne. Derfor blev jeg også rigtig glad for anmeldelsen i Berlingske Tidende den 27. oktober!
Jeg skal optræde på Bogforum lørdag den 17. november klokken 10.45 og fortælle om bogen, hvis nogen skulle være interesseret.

Jeg er kendt i Indien!

25 sep

Okay, kendt i Indien er måske så meget sagt. Men jeg har oplevet den helt vildt store ære at blive citeret i en indisk avis, der giver råd til kvinder om lønforhandling. Hvor fedt er det, spørger jeg bare?

Se mere i The Telegraph fra Calcutta.

Brevkasse: Værtindegave til konfirmation?

12 jun

Kære Sanne Udsen,
Er det kutyme ikke at give værtindegave til en konfirmation? Vi har netop holdt en dejlig fest med skøn mad, dejlig stemning og allervigtigst en glad konfirmand, som jo er dagens midtpunkt. Men et lille pip fra moderen: Bruger man slet ikke at komme med en lille blomst e. lign.?

Kære læser,
Princippet er, at man ikke kommer tomhændet til middage o.lign. Når der ikke er nogen speciel anledning til et selskab, medbringer man som gæst derfor en værtindegave. Jeg går ud fra, at dine gæster havde en gave med til konfirmanden og således ikke kom tomhændede. Det havde da selvfølgelig været charmerende og alfa-gæst-agtigt, hvis en eller flere af dem også havde haft en buket med til moderen, men gaven til konfirmanden overtrumfer så at sige værtindegaven.

Brevkasse: Hvem skal med til bryllup?

22 maj

Kære Sanne Udsen,
Min mand og jeg er blevet inviteret til min mands nieces bryllup. Min mand har en søster mere, som også er inviteret med. Problemet er, at brudens voksne kusiner (i alt 3 stk.) ikke er inviteret med (vi ved ikke, hvor mange fætre/kusiner gommen har, og om de er inviteret). Brudens mor forklarer det med, at brudekjolen koster 8.000 kr., så der var ikke råd. Vi synes jo nok, at kjolen kunne være billigere, så alle i familien kunne komme med. Nu er vi, der er blevet inviteret, blevet sure og tænker på at melde afbud, men det vil jo uden tvivl lave rav i familien. Hvad synes du om kun at invitere noget af familien?

Kære læser,
Enhver fest afholdes under en budgetrestriktion. Det gør mine desværre også. Ja, selv Donald Trumps seneste brud havde en form for budgetrestriktion, som godt nok var knap så restriktiv som de flestes. Med andre ord skal der ved enhver fest skæres til på gæstelisten, og der skal foretages afvejninger mellem den ene og den anden form for omkostning. Disse afvejninger må foretages af værtsparret. I dette tilfælde formentligt brudeparret i samarbejde med deres forældre (hvis de bidrager økonomisk). Nogle af disse afvejninger gør man helt klart klogest i at holde for sig selv. Ingen potentiel gæst har lyst til at blive konfronteret med, at han eller hun er blevet fravalgt til fordel for en dyr brudekjole eller for den sags skyld en blomsteropsætning eller en karettur. Alt andet lige mener jeg, at man bør holde sit bryllup på et niveau, der muliggør, at man kan invitere alle dem, der med rimelighed kan forvente at blive inviteret, frem for at holde et eksklusivt bryllup for en eksklusiv kreds og dermed for evigt gøre de udelukkede sure. Dermed ikke sagt, at man ikke godt kan gifte sig i stilhed uden festivitas, men det er jo ikke det, der er tale om her. Hvem kan så med rimelighed forvente at blive inviteret? Jeg kan ikke afgøre, om det inkluderer brudens voksne kusiner. Der findes ikke en regel, der siger, at man skal invitere hele sin familie med til et bryllup. Det kommer an på ens forhold til de pågældende og på familiens størrelse. I det mindste er alle tre kusiner udelukket på lige fod. Har bruden været inviteret med til disse kusiners bryllupper, er det ganske vist mærkeligt at forbigå dem. Og bruden har da i princippet strøget sig selv fra deres gæsteliste til et evt. kommende bryllup. Men jeg er bange for, at I har forpasset chancen til at melde afbud. En invitation er ganske vist ikke en stævning, og det står enhver frit for at sende afbud ved modtagelsen. Men det skal ske med henvisning til, at man er forhindret i at deltage. At sende afbud med henvisning til, at visse andre ikke også er inviterede, går ikke. Og eftersom I allerede har spurgt til gæstelistens sammensætning, så vil det ikke kunne blive opfattet anderledes, hvis I sender afbud nu. Så I må finde det pæne tøj og det gode humør frem og deltage. Men ingen kan forhindre jer i at tænke jeres.