Category Archives: Forfattertips

Mange af de henvendelser, jeg modtager fra læsere af min blog, handler om, hvor længe man skal regne med at vente på at få et svar fra et forlag, når man uopfordret har indsendt sit manuskript. Jyllands-Posten har bragt to glimrende artikler om, hvor vanskeligt det kan være at sige præcist, og hvor tålmodig man i mange tilfælde er nødt til at være. Den ene artikel handler om, hvordan en vordende forfatter var gennem redigeringsforløb med flere forlag, uden at det af den grund endte med, at manuskriptet blev antaget, og den anden artikel handler om forlagenes interne retningslinjer for svarfrister.

Derudover kan der som bekendt altid tilstøde andre uforudsete begivenheder, som kan forsinke et svar fra et forlag. En af mine forfattervenner var ude for, at hun havde sendt et manuskript til et forlag, som beholdt det så længe, at hun faktisk havde glemt, hun havde sendt det til dem, indtil hun en dag fik manuskriptet retur med en beklagelse for den lange ventetid og en forklaring om, at manuskriptet var faldet om bag en reol. Og det var i øvrigt et afslag.

Der er selvfølgelig stor forskel på at være forfatter og få afsat sit manuskript i et lille sprogområde som det danske og så på at være engelsksproget forfatter. Vi har ikke de samme afsætningsmuligheder for vores arbejde. Men nogle af de mere håndværksprægede problemstillinger er fuldstændigt de samme for alle forfattere uanset arbejdssprog. Derfor kan man som dansksproget forfatter sagtens have stor glæde af nogle af de mange engelsksprogede websites for forfattere. Se fx dette meget nyttige blogindlæg med en lang række links.

En læser har sendt mig følgende spørgsmål: “Ved du, om der findes eksempler på, at forlag snyder lidt med salgstallene? Altså fortæller forfatteren, at bogen har solgt mindre, end den faktisk har? Af forskellige grunde halter det desværre med tilliden til mit forlag efterhånden.”

Jeg kender faktisk ikke til konkrete eksempler på snyd med salgstal, men jeg må indrømme, at jeg selv indimellem er blevet noget overrasket over en salgsopgørelse — det kan fx være, at der er et misforhold mellem de løbende salgstal, som redaktøren har fortalt, og så den opgørelse, man modtager, når det er tid til royaltyafregning. Hvem skal man så stole på?

I de fleste kontrakter står der, at forfatteren kan kræve en opgørelse over salget, der er godkendt af en statsautoriseret revisor. Forfatteren skal selv betale revisorens regning. Jeg vil tillade mig at gå ud fra, at selv om der ikke er indføjet denne passus i kontrakten, så gælder det alligevel. Men det kræver altså, at du er villig til at betale for revisoren selv.

Det skulle undre mig, om der ikke indimellem var uoverensstemmelser i opgørelsen af salget. Bøger ryger rundt inde på forlagene, og hvordan de skal kunne holde styr på alle eksemplarer med den nøjagtighed, som opgørelserne antyder, der er tale om, er vanskeligt at forestille sig. Men i de fleste tilfælde er det formentlig sjusk snarere end snyd.

Hvis du har mistanke om direkte snyd, synes jeg, du skal ofre pengene på den statsautoriserede revisor. Så kan de forhåbentlig lære det!

Den almindelige måde at få sit arbejde som forfatter aflønnet på er gennem enten en royaltyaftale eller i sjældnere tilfælde gennem et fast forfatterhonorar. Den sidste form – det faste forfatterhonorar – bruges typisk i den form for ”selvbiografier”, hvor en kendt person ”i samarbejde” med en forfatter har skrevet en bog om sig selv. Bogen vil typisk være skrevet i jeg-form, og den kendte persons navn står øverst som forfatter, men den, som har lavet skrivearbejdet, er enten en anonym forfatter (på dansk en såkaldt ”neger”, på engelsk en såkaldt ”ghost writer”), eller en navngivet forfatter, hvis navn har en mere ydmyg placering på forsiden, foran hvis navn der står ”sammen med” eller ”i samarbejde med”. (Når det overhovedet er interessant at få sit navn med på sådanne udgivelser, skyldes det først og fremmest hensynet til biblioteksafgiften, men det er en ganske anden sag.) En sådan person – den rigtige forfatter – vil ofte få et forfatterhonorar i form af et fast honorar for sin ulejlighed, samt evt. en mindre del af royaltybeløbet.

Ellers er den typiske aflønning som nævnt i form af en royalty. Denne royalty består normalt af en procentsats af bogens vejledende udsalgspris minus moms. Royaltysatsen kan variere. Den konkrete procentsats vil både afhænge af bogens genre og af forfatterens forhandlingsposition. Almindeligvis befinder denne royaltysats sig et sted mellem 10 % og 20 %. For skønlitteratur er 15 % den mest almindelige sats. For faglitteratur, der kræver dyrt layout og mange penge til fotos og grafiker, som fx kogebøger, er det ikke usædvanligt med 10 %. Under alle omstændigheder og uanset genre er det som oftest muligt at få indbygget en såkaldt trappestige i sin kontrakt, således at man som forfatter får fx 15 % af de første 2.000 eksemplarer, 17½ % af de næste 8.000 eksemplarer og 20 % fra 10.000 solgte eksemplarer og op. (OBS! Dette er blot taleksempler. Jo lavere man kan få forhandlet trinene ned i sin ”trappestige”, jo bedre.)

Når de første 1.000-3.000 eksemplarer af en bog er solgt, har forlaget fået dækket sine faste omkostninger, og derefter kan forfatteren få en større bid af kagen. Om det er 1.000 eller 3.000 eller et sted derimellem, som er skæringspunktet, vil afhænge af omkostningerne ved udfærdigelsen af bogen. Jo mere kostbar grafik, tegninger, konsulentbistand, etc., jo højere vil break-even-punktet være for forlaget.

Ovenstående royaltymodel er den klassiske, danske royaltymodel. I dag findes der også andre former for royaltymodeller, fx nettoprismodellen og fifty-fifty-modellen. Mere om sidstnævnte senere, men om nettoprismodellen kan kort forklares, at der her er tale om en højere procentsats, fx 25 %, af et mindre beløb, nemlig bogens vejledende udsalgspris minus moms minus forhandlerrabat. Hvis forhandlerrabatten er 40 %, går det lige op med en royaltysats på 15 % af bogens vejledende udsalgspris minus moms. Hvis forhandlerrabatten er større, får man som forfatter mindre ud af denne model end ved at holde fast i 15 % af den traditionelle beregningsmåde. Hvis forhandlerrabatten er 35 %, er det en fordel med de 25 % af nettoprisen. Men alt dette vil altid komme an på en konkret beregning.

Med hensyn til royaltysatsen vil en debuterende forfatter oftest få en udmelding fra forlaget om, at sådan gør vi her, og det kan ikke være anderledes. Men dette er meget sjældent i overensstemmelse med sandheden. Der er stort set altid plads til forhandling, og som ved enhver anden forhandling er forlagets første udspil ikke det sidste. Derfor er der ingen grund til at sige ja tak til forlagets udspil uden forhandling. Der skal uhyre gode grunde til at acceptere en royaltysats på 10 %. Disse grunde bør have noget med omkostningerne ved udfærdigelsen af bogen at gøre – omkostninger, der ikke falder med stigende oplag.

Når man som forfatter har forhandlet sig på plads omkring royaltyens størrelse (og beregningsgrundlag), er det tid til at se på forskuddet. Danske forfattere får normalt et mindre forskud, når manuskriptet til deres bog er afleveret og godkendt. Forskuddets størrelse varierer fra forlag til forlag, men det er ikke usædvanligt at få fx 1/3 af den beregnede royalty for første oplag. Nogle forlag giver 50 %, og hvis man er en kendt forfatter, kan man gøre det ganske godt med forskuddet. Jo større oplag, jo større forskud, og jo større royaltysats, jo større forskud. I Danmark er det stadig ikke almindeligt med de gigantiske forskud til forfattere, som man hører om i udlandet, men der er nogle få forfattere, der er i stand til at forhandle sig frem til noget, der er væsentligt bedre end det gennemsnitlige forskud. Rygtet vil vide, at det største forskud givet til en dansk forfatter i nyere tid er på en million kroner.

Et udbetalt forskud skal ikke betales tilbage, selv om det endelige bogsalg viser sig at være mindre end det forventede antal solgte bøger, der lå til grund for forskuddets størrelse. Har man fx fået et forskud svarende til 1.000 solgte bøger, og bogen kun sælger 800 eksemplarer, så har man fået et større forskud, end salget berettigede. Men beløbet er et garantibeløb, og det skal ikke betales tilbage. Til gengæld er det ikke så godt for en forfatters forhandlingsposition med den næste bog, at den forrige ikke kunne tjene forskuddet hjem. Men det er en ganske anden problemstilling.

En læser af min blog har sendt mig en mail med et spørgsmål. (Og lad mig lige i parentes bemærke, at det er rart at vide, at jeg faktisk HAR læsere og ikke bare skriver ud i det sorte Cyberspace!)

Mailen lyder således: “Hej. Jeg har læst lidt på din blog, nogle af dine indlæg omkring det med at skrive og udgive bøger. Det er interessant og berigende. Det var faktisk det bedste jeg fandt under min lille google-søgning. Kender du er sted hvor man kan læse om regler og love ifm. med at ens manuskript bliver antaget? Altså, hvis et dansk forlag udgiver ens bog, er man så bundet sådan, at man ikke må oversætte det til engelsk og prøve lykken med nogle forlag i England eller USA? Og er der overhovedet nogle danske forfattere der har gjort dette?”

Og så til svaret: Først vil jeg gerne understrege, at jeg ikke er jurist, men økonom med det deraf følgende manglende kendskab til samtlige love og regler. Ikke desto mindre mener jeg at vide, at rettigheder omkring udgivelse af bøger først og fremmest er reguleret af lov om ophavsret, samt hvad der almindeligvis følger af markedsføringsloven. Dine rettigheder og pligter i forhold til udgivelsen af en konkret bog vil derfor være nedfældet i den kontrakt, du indgår med forlaget. Dette gælder også de udenlandske rettigheder. Der findes ikke længere nogen standardkontrakt, men den almindelige klausul i en bogkontrakt er, at forlaget også har de udenlandske rettigheder til bogen, dvs. at de har retten til at forsøge at sælge den til udlandet. Det er også standard, at indtægterne ved et udenlandsk salg deles 50-50 mellem forlag og forfatter. Forfatterforeningen mener, at det bør være 75 % til forfatteren og 25 % til forlaget, og det er jeg sådan set enig i, men de fleste forlag vil hævde, at så er det ikke besværet værd at forsøge at sælge bogen udenlands.

Det er de færreste bøger, der bliver gjort noget særligt for at sælge udenlands, og derfor vil du højst sandsynligt sagtens kunne få fjernet denne klausul i kontrakten, sådan at du selv har rettighederne til at sælge bogen til udlandet, hvis du mener, du selv kan gøre det bedre.

Du skal imidlertid være klar over, at det er meget vanskeligt for en ikke-engelsksproget forfatter at blive udgivet på det engelsksprogede marked. Oversat litteratur er ikke i høj kurs. Blandt danske forfattere, der er udkommet på det amerikanske marked, kan jeg på stående fod komme i tanke om Inger Christensen, Peter Høeg og Christian Jungersen – forfattere med enten meget høje salgstal og/eller meget høje litterære ambitioner. Dertil kommer, at processen med at få en bog antaget i USA er anderledes end i Danmark. I USA er det så godt som uomtvisteligt nødvendigt at gå gennem en agent.

Se evt. mere om farer og fælder ved agenter på Predators & Editors hjemmeside.

Faktisk er det langt lettere at få udgivet en oversat bog i Tyskland eller Frankrig, hvilket du nemt kan overbevise dig selv om blot ved at gå gennem en tysk eller fransk boghandel og se mængden af oversat litteratur.

Normalt vil det være det udenlandske forlag, der betaler for oversættelsen, men jeg kender da til eksempler på danske forfattere, der for egen regning har fået en bog oversat til engelsk med henblik på at få den afsat på det engelsksprogede marked. Indtil videre uden held.

Lad mig ikke glemme at tilføje, at det normalt er en betingelse for at få udgivet bogen i udlandet, at det har været en bestseller herhjemme.

Danske forfattere får normalt et mindre forskud, når manuskriptet til deres bog er afleveret og godkendt. Forskuddets størrelse varierer fra forlag til forlag, men det er ikke usædvanligt at få fx 1/3 af den beregnede royalty for første oplag. Jo større oplag, jo større forskud, og jo større royaltysats, jo større forskud. Så er der de få forfattere, der er i stand til at forhandle sig frem til noget væsentligt bedre. Rygtet vil vide, at det største forskud givet til en dansk forfatter i nyere tid er på en million kroner. Det er en pæn sum, ingen tvivl om det, men det blegner noget, når man ser på, hvad nogle amerikanske forlag giver deres forfattere i forskud. Selv forfattere, der aldrig før har skrevet en bog! I denne interessante artikel fra Wall Street Journal beskrives nogle af de seneste store forskud – herunder til en faglitterær bog om en kat, der blev fundet på et bibliotek (!!), og en ligeledes faglitterær bog om en dårligt opdraget hund. Ak ja. Måske skulle man alligevel få sig et husdyr … Men nok så interessant forklares det også i artiklen, hvorfor forlagene bliver ved med at udbetale disse efter danske forhold megastore forskud, når det ellers er økonomisk trange tider i forlagsbranchen.

I forlængelse af mit indlæg om, hvordan man får antaget en skønlitterær bog, så er der i Weekendavisen en artikel om “de langsomme forlag”, der stort set handler om det samme. (Desværre er der ikke længere adgang til at læse denne interessante artikel på nettet.) Uden at der i øvrigt er tale om nogen sammenhæng – andet end en tidsmæssig tilfældighed. Eller måske findes der ikke tilfælde? Måske er der en større mening med det tidsmæssige sammenfald? Ja, hvem ved. Men artiklen er i hvert fald en glimrende uddybning af elementer i mit indlæg!