Brevkasse: Reserver dagen-kort

24 maj

Kære Sanne Udsen,
Vi skal snart til at lave std-kort til vores bryllup og kan ikke helt finde ud af, om man også sender dem til de gæster, der “kun” skal med til reception og kirke? Jeg tænker, at de så måske forventer, at de skal med til selve middagen, når de får sådan et std-kort, og så bliver de skuffede, når de kun får invitation til reception. Hvad mener du? Og hvad gør man med de gæster, som kun skal til reception?

Kære læser,
Lad mig starte med at forklare de uindviede læsere, at ”std-kort” er en forkortelse for ”save the date-kort”, eller ”reserver dagen”-kort. Disse kort bruger man fx i forbindelse med bryllupper, hvis man af en eller anden grund gerne vil advisere sine gæster i meget god tid om, at de kan forvente en egentlig invitation på et senere tidspunkt. Når der overhovedet er grund til at gøre brug af den slags kort frem for at gå direkte til at skrive invitationerne, kan det skyldes, at selv om man har fastsat datoen, kan der være mange andre detaljer, der stadig mangler at komme på plads, som fx det sted hvor festlighederne skal afholdes.

Hvornår skal man så gøre brug af ”reserver dagen”-kort, og hvem skal have dem? Der, hvor det kan give god mening at fremsende sådanne kort, er, når man har mange gæster fra udlandet, der måske gerne vil have god tid til at planlægge deres tur, herunder have muligheden for at kunne få billige flybilletter.

Hvilke gæster skal så have dem? Ja, du svarer nærmest selv på spørgsmålet. Hvorfor skal man reservere en dag? Der er normalt kun grund til at reservere selve aftenen. Så ja, hvis man får en ”reserver dagen”-skrivelse, vil man helt automatisk forvente at blive inviteret til middagen. Der er derfor ingen grund til at sende noget til receptionsgæsterne, før de kan få selve invitationen. Når det er sagt, så synes jeg, I skal overveje, om der overhovedet er grund til at udsende sådanne ”reserver dagen”-kort. Disse kort er forpligtende for værtsparret – dvs. I kan ikke lave ændringer i gæstelisten hen ad vejen (i hvert fald kan I kun invitere flere, ikke færre) – men det er ikke forpligtende for gæsterne. Gæsterne skal først forholde sig til en egentlig invitation. I kan også risikere, at I vil blive skuffede over, at en del af gæsterne ikke har lyttet til jeres ønske om, at de skulle reservere dagen.

Brevkasse: Tak for sidst?

22 maj

Kære Sanne Udsen
Et spørgsmål til dig: Når man har deltaget i en eller anden form for festlighed, er det så ikke almindelig høflighed at skrive, ringe eller maile og sige “tak for sidst”? For kort tid siden holdt jeg fødselsdagsfest, hvor jeg havde inviteret hele familien, gamle og unge, børn og babyer samt nogle få venner på sejltur til et smukt sted ude på landet, hvor vi fik en lækker frokost, lidt underholdning samt sejltur tilbage til udgangspunktet. Vejret var smukt, stemningen god og der var rigeligt spillerum i haven samt inden døre for børnene. Jeg havde gjort, hvad jeg kunne, for at alle ville få en god dag.

Men – jeg undrer mig: Mine venner og mine søskende samt mine børn har udtrykt et “tak for en god dag”. De øvrige unge har jeg ikke hørt fra. Bruger man ikke mere at sige tak for en god dag, eller er jeg for gammeldags og har urealistiske forventninger?

Kære læser,
Det kan godt være, du har urealistiske forventninger, men det har intet at gøre med at være gammeldags. Tro mig, dette problem med den manglende tak for sidst er ligeså gammelt som menneskeheden. Så jo, det hører til almindelig høflighed at sige tak for sidst på den ene eller anden måde, når man er blevet beværtet af andre. Men et eller andet sted er der en indbygget modsætning i udtrykket ”almindelig høflighed”. Høflighed er ikke så almindelig, som det burde være.

Brevkasse: Hvis du har et spørgsmål

28 mar

Indtil jeg får lavet en lidt smartere spørgsmålsfeature til min brevkasse, er du velkommen til at sende dit spørgsmål til sanne@udsen.dk

Det koster ikke noget at få besvaret et spørgsmål, men til gengæld er det en betingelse, at spørgsmål og svar kan blive offentliggjort, enten her på siden, i en avis eller på anden vis.

Brevkasse: Hattetikette

28 mar

Kære Sanne Udsen,
Min mand har til sin 60års fødselsdag ønsket sig en hat, og det er nu lykkedes at få indkøbt en lækker og stilig hat fra Petitgas – men så kommer alle spørgsmålene jo: Hvordan er det lige med takt og tone i forbindelse med at gå med hat i nutiden? Jeg har søgt en del på nettet, men kan ikke finde det, jeg søger efter.

Kan du hjælpe med henvisning til et site, en bog eller lignende? Eller har du mulighed for at give mig hovedtrækkene i Hattens takt og tone? Gerne for både herrer og damer.

Kære læser,
Kunsten at bære en hat, løfte en hat på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt er noget, der gennem historien har været genstand for mange værker, men jeg ved ikke, hvor nyttige din mand ville finde disse i dag. Det er trods alt en hel del år siden, at det var utænkeligt for en mand at gå udendørs uden hovedbeklædning. I filmen ”Ridderfalken” med bl.a. Humphrey Bogart bliver en af politifolkene så træt af alle de mistænktes lange søforklaringer, at han vil have dem ud af den lejlighed, de befinder sig i, og med ned på politistationen til nærmere afhøring. Som signal til dette beordrer han de tilstedeværende: ”Get your hats!” Jeg er ikke sikker på, at det i dag ville blive forstået på samme måde.

Hvad angår takt og tone og hattebrug for mænd, kan man sige, at de falder i to overordnede kategorier: Hattehilsen og hattebæring. Den første del – hvordan man løfter hatten, hvem den skal helt af overfor, og hvornår man kan nøjes med en symbolsk markering af en finger mod kanten – har næppe den helt store praktiske betydning i dag, da din mand formentlig ikke risikerer at fornærme ret mange ved at gøre det forkert, eftersom resten af verden kun sjældent vil kende reglerne. Den anden del – hattebæring – er der langt flere, der ved noget om, og dermed er der også langt flere, din mand kan risikere at støde eller få til at trække på smilebåndet ved forkert anvendelse.

Hovedreglen er, at mænd bærer hat udendørs, men ikke indendørs. Og så til gråzonerne: Er en forhal eller en gang i en offentlig bygning indendørs? Er en elevator? Her er det simple svar: Nej, ja og delvist. Hvis en mand befinder sig i en elevator sammen med en dame – hans hustru falder ind under kategorien dame i denne sammenhæng – så tager han hatten af. Ellers kan han beholde den på. Forhallen vil normalt være at betragte som et slags ”udendørs”, medmindre man opholder sig i den i længere tid. Forvirret? Det bliver værre, når vi kommer til transport: Din mand kan beholde hatten på, hvis han kører i bus eller metro, men han må have den af, når han kører i regionaltog. Til at lægge hatten fra sig kan han anvende hattehylden. Hvad så med S-tog? Ja, der kan han også få lov at beholde den på. I hvert fald på en kort tur og hvis han ikke er i selskab med en dame. Lad mig citere ”Vor tids skik og brug” fra 1965, som opsummerer således: ”Udendørs har en herre sin hat på hovedet. Indendørs beholder han den på, når han er undervejs til et sted og kan betragte sig selv som én af mange; men han tager den af, når han taler med en dame … undtagen i de tilfælde, hvor det ville være meget upraktisk.”

En lidt nyere bog, ”The Modern Gentleman” fra 2002, opsummerer gode hattemanerer således: 1) Hatten af, når en dame kommer ind i elevatoren; når man sidder ned indendørs; når et ligtog passerer forbi. 2) Hatten løftes, når man har foretaget en høflig handling; når man passerer hinanden tæt; når man tilbyder sit sæde til en anden person.

Hvis du gerne vil give ham etikettetipsene i bogform, kan du se, om du kan fremskaffe en eller begge af de nævnte titler.

Så var der det med damerne. Som man jo næsten kan gætte, er hatteregler for damer helt anderledes. Damer kan have hat på såvel udendørs som indendørs – til gengæld har de kun hat på om dagen og ikke om aftenen. De løfter ikke på hatten, hverken når de møder andre damer eller herrer, men beholder den hele tiden på. De beholder (især) hat på i kirke, men hvis hatten er stor, og de er i biografen, til koncert, foredrag el.lign. (til en eftermiddagsforestilling, forstås, eftersom vi damer aldrig har hat på om aftenen), så regnes det for uhøfligt at beholde den på – men det skyldes alene hensynet til de stakler, der sidder bag en. Til en damefrokost med hat på restaurant har alle damerne hat på. Til en damefrokost med hat i et privat hjem er det kun de besøgende damer, der har hat på. Værtinden har ikke hat på i sit eget hjem.

Brevkasse: Fødselsdagsbrunch

22 apr

Kære Sanne Udsen,

Vi er blevet inviteret til brunch i anledning af en 50 års fødselsdag for en af vore nære venner. Selvom vi bor her ude på landet i Nordsjælland, har vi selvfølgelig hørt om brunch før, men vi er lidt usikre på, hvordan det forholder sig, når der samtidig er tale om en rund fødselsdag. Først og fremmest: Hvilken slags tøj tager man på? En 50 års fødselsdag er jo normalt både festlig og højtidelig, mens brunch da vist er noget mere ”casual”. Vi er også lidt usikre på, hvor længe man skal blive i en sådan sammenhæng. Markerer hun mon denne festdag med en brunch, fordi hun ønsker, at vi kun skal komme, aflevere vores gave og tage en kop kaffe, eller vil hun omvendt blive skuffet, hvis vi ikke bliver et stykke tid. I givet fald hvor længe. Til vor store overraskelse afslører hun i invitationen, at hun er født i USA. Nu plejer vi altid at tage flag med til fødselsdag. Bør vi i denne anledning tage det amerikanske flag med, eller skal vi blot holde os til Dannebrog, som vi plejer?

Vi læser med stor interesse dine kloge svar, så vi håber, du også har mulighed for at give os et rigtigt godt svar.

Kære læsere,
Det er ganske korrekt, at en brunch er mere uformel end en middag, så noget kunne tyde på, at I har ret i, at jeres fødselar ikke er interesseret i eksempelvis taler – i hvert fald ikke særligt mange – siden hun vælger at fejre sin runde fødselsdag med en brunch. Jeg vil så sige, at det er nu sjældent, at der slet ikke er nogen taler, når det drejer sig om en rund fødselsdag, men det er klart, at hele konceptet med en fødselsdagsbrunch lægger op til væsentligt færre indslag end en stor middag. Det skal nu ikke afholde jer fra at skrive en sang eller lignende, hvis det er noget, I plejer at gøre. Med hensyn til påklædning så er den forventede påklædning ganske rigtigt mere ”casual”, end den ville være til en fest. Men det betyder ikke, at I skal komme i havetøjet. Tag det samme tøj på, som I ville gøre til en formel frokost. Det vil normalt betyde jakkesæt (ikke mørkt) eller bukser og jakke til herren og en eftermiddagskjole (hvis den slags findes mere) eller nederdel/bukser med en festlig, men ikke nedringet top til fruen. Hvad angår slips, så er jeg ikke meget for at skrive det, men det må vist nok siges at være valgfrit. Personligt synes jeg ikke, det ser godt ud med jakkesæt og en af den slags skjorter, som amerikanerne kalder en ”dress shirt” – og så ikke noget slips! Derfor blev jeg glad, da jeg læste en artikel, hvor en britisk etikette-kollega forklarer, at den slipseløse dille er SÅ 2007 – og at slips er nu blevet moderne igen. Men jeg ved jo godt, at moden ikke altid kommer så hurtigt til Nordsjælland, så der vil nok stadig være nogle herrer, der ikke har opdaget, at det manglende slips var sidste års mode og ikke er dette års mode. Med hensyn til hvor længe I skal blive, så er jeg sikker på, at hun gerne vil have, at I bliver længere end blot en kop kaffes tid. Hvis hun havde ønsket, at I bare skulle komme forbi med gaven, så ville hun have holdt en reception. Hvor længe skal I så blive? Ja, det er vanskeligt at sige helt præcist, men afhængig af situation og stemning vil jeg sige et sted mellem 2½ og 4 timer. Med hensyn til jeres flagspørgsmål, så forstår jeg på den ene side, at der er tale om en af jeres nære venner, og på den anden side kommer det som en overraskelse for jer, at hun er født i USA. Dette tolker jeg, som om hun ikke er amerikansk statsborger, men dansk. Derfor kan I roligt tage Dannebrog med. I skal også være klar over, at vi danskere bruger vores flag på en anden måde, end amerikanerne gør: Mens vi bruger Dannebrog til at festliggøre en begivenhed og flaget derfor opfattes som et symbol på, at der er noget at fejre, så ser amerikanere i højere grad Stars & Stripes som et nationalt symbol og som et tegn på patriotisme. Ikke desto mindre vil jeg sige, at hvis jeres værtinde specifikt nævner i invitationen, at hun er født i USA, så kunne være det passende at medbringe et enkelt Stars & Stripes, hvis I skulle kunne skaffe et sådant. Hvis ikke, kan I uden problemer nøjes med Dannebrog.

Brevkasse: Værtindegave til konfirmation?

12 jun

Kære Sanne Udsen,
Er det kutyme ikke at give værtindegave til en konfirmation? Vi har netop holdt en dejlig fest med skøn mad, dejlig stemning og allervigtigst en glad konfirmand, som jo er dagens midtpunkt. Men et lille pip fra moderen: Bruger man slet ikke at komme med en lille blomst e. lign.?

Kære læser,
Princippet er, at man ikke kommer tomhændet til middage o.lign. Når der ikke er nogen speciel anledning til et selskab, medbringer man som gæst derfor en værtindegave. Jeg går ud fra, at dine gæster havde en gave med til konfirmanden og således ikke kom tomhændede. Det havde da selvfølgelig været charmerende og alfa-gæst-agtigt, hvis en eller flere af dem også havde haft en buket med til moderen, men gaven til konfirmanden overtrumfer så at sige værtindegaven.

Brevkasse: Hvem skal med til bryllup?

22 maj

Kære Sanne Udsen,
Min mand og jeg er blevet inviteret til min mands nieces bryllup. Min mand har en søster mere, som også er inviteret med. Problemet er, at brudens voksne kusiner (i alt 3 stk.) ikke er inviteret med (vi ved ikke, hvor mange fætre/kusiner gommen har, og om de er inviteret). Brudens mor forklarer det med, at brudekjolen koster 8.000 kr., så der var ikke råd. Vi synes jo nok, at kjolen kunne være billigere, så alle i familien kunne komme med. Nu er vi, der er blevet inviteret, blevet sure og tænker på at melde afbud, men det vil jo uden tvivl lave rav i familien. Hvad synes du om kun at invitere noget af familien?

Kære læser,
Enhver fest afholdes under en budgetrestriktion. Det gør mine desværre også. Ja, selv Donald Trumps seneste brud havde en form for budgetrestriktion, som godt nok var knap så restriktiv som de flestes. Med andre ord skal der ved enhver fest skæres til på gæstelisten, og der skal foretages afvejninger mellem den ene og den anden form for omkostning. Disse afvejninger må foretages af værtsparret. I dette tilfælde formentligt brudeparret i samarbejde med deres forældre (hvis de bidrager økonomisk). Nogle af disse afvejninger gør man helt klart klogest i at holde for sig selv. Ingen potentiel gæst har lyst til at blive konfronteret med, at han eller hun er blevet fravalgt til fordel for en dyr brudekjole eller for den sags skyld en blomsteropsætning eller en karettur. Alt andet lige mener jeg, at man bør holde sit bryllup på et niveau, der muliggør, at man kan invitere alle dem, der med rimelighed kan forvente at blive inviteret, frem for at holde et eksklusivt bryllup for en eksklusiv kreds og dermed for evigt gøre de udelukkede sure. Dermed ikke sagt, at man ikke godt kan gifte sig i stilhed uden festivitas, men det er jo ikke det, der er tale om her. Hvem kan så med rimelighed forvente at blive inviteret? Jeg kan ikke afgøre, om det inkluderer brudens voksne kusiner. Der findes ikke en regel, der siger, at man skal invitere hele sin familie med til et bryllup. Det kommer an på ens forhold til de pågældende og på familiens størrelse. I det mindste er alle tre kusiner udelukket på lige fod. Har bruden været inviteret med til disse kusiners bryllupper, er det ganske vist mærkeligt at forbigå dem. Og bruden har da i princippet strøget sig selv fra deres gæsteliste til et evt. kommende bryllup. Men jeg er bange for, at I har forpasset chancen til at melde afbud. En invitation er ganske vist ikke en stævning, og det står enhver frit for at sende afbud ved modtagelsen. Men det skal ske med henvisning til, at man er forhindret i at deltage. At sende afbud med henvisning til, at visse andre ikke også er inviterede, går ikke. Og eftersom I allerede har spurgt til gæstelistens sammensætning, så vil det ikke kunne blive opfattet anderledes, hvis I sender afbud nu. Så I må finde det pæne tøj og det gode humør frem og deltage. Men ingen kan forhindre jer i at tænke jeres.

Brevkasse: Kort til bårebuket

22 maj

Kære Sanne Udsen,
Jeg skriver til dig, da jeg med stor glæde læser din brevkasse. Jeg er nået den alder, hvor jeg går til nogle flere bisættelser/begravelser end før i tiden, og hver gang står jeg i dilemmaet – hvad skal jeg skrive på kortet, som er med buketten?

Nogle gange har jeg haft et nært forhold til afdøde, andre gange er det f.eks. en god kontakt via en forening, eller jeg kender de efterladte.

Jeg har prøvet at finde forslag til teksten, som jeg kunne ændre til noget personligt i bøgerne ”Takt og tone” af Emma Gad og i din ”Takt og tone i tiden”, men jeg har ikke fået løst problemet. Jeg vil høre, om du kan hjælpe mig?

Kære læser,
Det kort, der ledsager en bårebuket i kirken, er først og fremmest en oplysning til de efterladte om, hvem der har medbragt eller fået sendt buketter til begravelsen eller bisættelsen, så de ved, hvem de senere skal takke. Derfor er det ikke så vigtigt, hvad der står på kortet, eftersom budskabet ligger i selve det, at du sender en buket eller medbringer en bårebuket til kirken. Derimod er det vigtigt, at din navn er ganske tydeligt. Skriv endelig dit efternavn med, og hvis du har private visitkort, hvoraf din adresse fremgår, så brug gerne et af dem. Det letter de efterladtes arbejde med efterfølgende at skulle finde adresser frem på folk, som har vist deres deltagelse. Selv om det er lidt klicheagtigt, så er det alligevel passende at skrive ”I dybeste medfølelse” eller ”Min dybeste deltagelse” på kortet. Så er der heller ikke plads til meget mere, når der også skal stå dit navn. Jeg vil ikke anbefale dig at skrive ”Med venlig deltagelse” på kortet. Det lyder meget, meget upersonligt og er, så vidt jeg ved, af samme årsag titlen på en bog af Erling Jepsen.

Hvis du sender en buket hjem til de efterladte før selve begravelsen, så er det en anledning til at skrive noget lidt mere uddybende på det medfølgende kort. Nogle gange er det simple det bedste: ”Kære Albert, Jeg sender blot denne buket for at vise min dybeste deltagelse. Din Susanne” eller ”Kæreste Rikke, Det gjorde mig ondt at høre om din mors død. Ring endelig, hvis jeg på nogen måde kan være behjælpelig.” Kort sagt, det er ikke raketvidenskab, der er brug for her, men at man viser sin omsorg for de efterladte. Det vil de sætte pris på.

Brevkasse: Farfars tale ved konfirmation

1 maj

Kære Sanne Udsen,
Vores barnebarn skal konfirmeres, og farfar vil holde tale for pigen. Hvornår gør han det under middagen? Jeg kan ikke finde noget om lige det emne i ”Takt og tone i tiden”.

Kære læser,
Der er kun én obligatorisk tale til en konfirmation, og det er talen fra faderen (eller moderen) til konfirmanden. Derefter er der i et vist omfang frit spil. Til sidst skal konfirmanden gerne sige et par ord til tak til både forældre og gæster, men hvis det er en meget genert konfirmand, kan det springes over. Så hvornår skal farfaderen tale? Det skal være efter faderens tale. Hvis moderen også vil tale, skal hun også komme før. Egentlig bør ældste tilstedeværende fadder herefter tale. Men det er mit indtryk, at det så langt fra sker almindeligvis. Måske har folk endda glemt, at de er fadder. Derfor kunne farfaderen passende tale her. Der er normalt ikke en toastmaster ved en konfirmation. Så mit råd vil derfor være: undersøg evt. på forhånd, om både moderen og faderen har tænkt sig at tale. Når forældrenes tale til konfirmanden er overstået, så vælg et passende tidspunkt til at holde talen. Der skal være et vist tidsrum, hvor gæsterne kan sunde sig oven på forældrenes tale. Men talen skal selvfølgelig holdes, inden konfirmanden begynder at holde sin tale.

Brevkasse: Gave ved afbud?

30 apr

Kære Sanne Udsen,
Hvordan forholder man sig mht. gave, hvis man må melde afbud til en fest? Er det kutyme at sende en gave, uanset om man kommer eller ej?

Kære læser,
Udgangspunktet er, at hvis man ikke kommer til festen, så giver man heller ikke en gave. Men der vil være undtagelser: Hvis dine meget gode venner bliver gift, hvis din bedste veninde fylder rundt, hvis et af dine børn har fødselsdag, uden at du kan deltage i festlighederne, så vil du formentlig gerne give en gave alligevel. Men den vil nok være mindre, end den havde været, hvis du havde kunnet være med til festen.