Brevkasse: Fødselsdagsbrunch

22 apr

Kære Sanne Udsen,

Vi er blevet inviteret til brunch i anledning af en 50 års fødselsdag for en af vore nære venner. Selvom vi bor her ude på landet i Nordsjælland, har vi selvfølgelig hørt om brunch før, men vi er lidt usikre på, hvordan det forholder sig, når der samtidig er tale om en rund fødselsdag. Først og fremmest: Hvilken slags tøj tager man på? En 50 års fødselsdag er jo normalt både festlig og højtidelig, mens brunch da vist er noget mere ”casual”. Vi er også lidt usikre på, hvor længe man skal blive i en sådan sammenhæng. Markerer hun mon denne festdag med en brunch, fordi hun ønsker, at vi kun skal komme, aflevere vores gave og tage en kop kaffe, eller vil hun omvendt blive skuffet, hvis vi ikke bliver et stykke tid. I givet fald hvor længe. Til vor store overraskelse afslører hun i invitationen, at hun er født i USA. Nu plejer vi altid at tage flag med til fødselsdag. Bør vi i denne anledning tage det amerikanske flag med, eller skal vi blot holde os til Dannebrog, som vi plejer?

Vi læser med stor interesse dine kloge svar, så vi håber, du også har mulighed for at give os et rigtigt godt svar.

Kære læsere,
Det er ganske korrekt, at en brunch er mere uformel end en middag, så noget kunne tyde på, at I har ret i, at jeres fødselar ikke er interesseret i eksempelvis taler – i hvert fald ikke særligt mange – siden hun vælger at fejre sin runde fødselsdag med en brunch. Jeg vil så sige, at det er nu sjældent, at der slet ikke er nogen taler, når det drejer sig om en rund fødselsdag, men det er klart, at hele konceptet med en fødselsdagsbrunch lægger op til væsentligt færre indslag end en stor middag. Det skal nu ikke afholde jer fra at skrive en sang eller lignende, hvis det er noget, I plejer at gøre. Med hensyn til påklædning så er den forventede påklædning ganske rigtigt mere ”casual”, end den ville være til en fest. Men det betyder ikke, at I skal komme i havetøjet. Tag det samme tøj på, som I ville gøre til en formel frokost. Det vil normalt betyde jakkesæt (ikke mørkt) eller bukser og jakke til herren og en eftermiddagskjole (hvis den slags findes mere) eller nederdel/bukser med en festlig, men ikke nedringet top til fruen. Hvad angår slips, så er jeg ikke meget for at skrive det, men det må vist nok siges at være valgfrit. Personligt synes jeg ikke, det ser godt ud med jakkesæt og en af den slags skjorter, som amerikanerne kalder en ”dress shirt” – og så ikke noget slips! Derfor blev jeg glad, da jeg læste en artikel, hvor en britisk etikette-kollega forklarer, at den slipseløse dille er SÅ 2007 – og at slips er nu blevet moderne igen. Men jeg ved jo godt, at moden ikke altid kommer så hurtigt til Nordsjælland, så der vil nok stadig være nogle herrer, der ikke har opdaget, at det manglende slips var sidste års mode og ikke er dette års mode. Med hensyn til hvor længe I skal blive, så er jeg sikker på, at hun gerne vil have, at I bliver længere end blot en kop kaffes tid. Hvis hun havde ønsket, at I bare skulle komme forbi med gaven, så ville hun have holdt en reception. Hvor længe skal I så blive? Ja, det er vanskeligt at sige helt præcist, men afhængig af situation og stemning vil jeg sige et sted mellem 2½ og 4 timer. Med hensyn til jeres flagspørgsmål, så forstår jeg på den ene side, at der er tale om en af jeres nære venner, og på den anden side kommer det som en overraskelse for jer, at hun er født i USA. Dette tolker jeg, som om hun ikke er amerikansk statsborger, men dansk. Derfor kan I roligt tage Dannebrog med. I skal også være klar over, at vi danskere bruger vores flag på en anden måde, end amerikanerne gør: Mens vi bruger Dannebrog til at festliggøre en begivenhed og flaget derfor opfattes som et symbol på, at der er noget at fejre, så ser amerikanere i højere grad Stars & Stripes som et nationalt symbol og som et tegn på patriotisme. Ikke desto mindre vil jeg sige, at hvis jeres værtinde specifikt nævner i invitationen, at hun er født i USA, så kunne være det passende at medbringe et enkelt Stars & Stripes, hvis I skulle kunne skaffe et sådant. Hvis ikke, kan I uden problemer nøjes med Dannebrog.

Brevkasse: Værtindegave til konfirmation?

12 jun

Kære Sanne Udsen,
Er det kutyme ikke at give værtindegave til en konfirmation? Vi har netop holdt en dejlig fest med skøn mad, dejlig stemning og allervigtigst en glad konfirmand, som jo er dagens midtpunkt. Men et lille pip fra moderen: Bruger man slet ikke at komme med en lille blomst e. lign.?

Kære læser,
Princippet er, at man ikke kommer tomhændet til middage o.lign. Når der ikke er nogen speciel anledning til et selskab, medbringer man som gæst derfor en værtindegave. Jeg går ud fra, at dine gæster havde en gave med til konfirmanden og således ikke kom tomhændede. Det havde da selvfølgelig været charmerende og alfa-gæst-agtigt, hvis en eller flere af dem også havde haft en buket med til moderen, men gaven til konfirmanden overtrumfer så at sige værtindegaven.

Brevkasse: Hvem skal med til bryllup?

22 maj

Kære Sanne Udsen,
Min mand og jeg er blevet inviteret til min mands nieces bryllup. Min mand har en søster mere, som også er inviteret med. Problemet er, at brudens voksne kusiner (i alt 3 stk.) ikke er inviteret med (vi ved ikke, hvor mange fætre/kusiner gommen har, og om de er inviteret). Brudens mor forklarer det med, at brudekjolen koster 8.000 kr., så der var ikke råd. Vi synes jo nok, at kjolen kunne være billigere, så alle i familien kunne komme med. Nu er vi, der er blevet inviteret, blevet sure og tænker på at melde afbud, men det vil jo uden tvivl lave rav i familien. Hvad synes du om kun at invitere noget af familien?

Kære læser,
Enhver fest afholdes under en budgetrestriktion. Det gør mine desværre også. Ja, selv Donald Trumps seneste brud havde en form for budgetrestriktion, som godt nok var knap så restriktiv som de flestes. Med andre ord skal der ved enhver fest skæres til på gæstelisten, og der skal foretages afvejninger mellem den ene og den anden form for omkostning. Disse afvejninger må foretages af værtsparret. I dette tilfælde formentligt brudeparret i samarbejde med deres forældre (hvis de bidrager økonomisk). Nogle af disse afvejninger gør man helt klart klogest i at holde for sig selv. Ingen potentiel gæst har lyst til at blive konfronteret med, at han eller hun er blevet fravalgt til fordel for en dyr brudekjole eller for den sags skyld en blomsteropsætning eller en karettur. Alt andet lige mener jeg, at man bør holde sit bryllup på et niveau, der muliggør, at man kan invitere alle dem, der med rimelighed kan forvente at blive inviteret, frem for at holde et eksklusivt bryllup for en eksklusiv kreds og dermed for evigt gøre de udelukkede sure. Dermed ikke sagt, at man ikke godt kan gifte sig i stilhed uden festivitas, men det er jo ikke det, der er tale om her. Hvem kan så med rimelighed forvente at blive inviteret? Jeg kan ikke afgøre, om det inkluderer brudens voksne kusiner. Der findes ikke en regel, der siger, at man skal invitere hele sin familie med til et bryllup. Det kommer an på ens forhold til de pågældende og på familiens størrelse. I det mindste er alle tre kusiner udelukket på lige fod. Har bruden været inviteret med til disse kusiners bryllupper, er det ganske vist mærkeligt at forbigå dem. Og bruden har da i princippet strøget sig selv fra deres gæsteliste til et evt. kommende bryllup. Men jeg er bange for, at I har forpasset chancen til at melde afbud. En invitation er ganske vist ikke en stævning, og det står enhver frit for at sende afbud ved modtagelsen. Men det skal ske med henvisning til, at man er forhindret i at deltage. At sende afbud med henvisning til, at visse andre ikke også er inviterede, går ikke. Og eftersom I allerede har spurgt til gæstelistens sammensætning, så vil det ikke kunne blive opfattet anderledes, hvis I sender afbud nu. Så I må finde det pæne tøj og det gode humør frem og deltage. Men ingen kan forhindre jer i at tænke jeres.

Brevkasse: Kort til bårebuket

22 maj

Kære Sanne Udsen,
Jeg skriver til dig, da jeg med stor glæde læser din brevkasse. Jeg er nået den alder, hvor jeg går til nogle flere bisættelser/begravelser end før i tiden, og hver gang står jeg i dilemmaet – hvad skal jeg skrive på kortet, som er med buketten?

Nogle gange har jeg haft et nært forhold til afdøde, andre gange er det f.eks. en god kontakt via en forening, eller jeg kender de efterladte.

Jeg har prøvet at finde forslag til teksten, som jeg kunne ændre til noget personligt i bøgerne ”Takt og tone” af Emma Gad og i din ”Takt og tone i tiden”, men jeg har ikke fået løst problemet. Jeg vil høre, om du kan hjælpe mig?

Kære læser,
Det kort, der ledsager en bårebuket i kirken, er først og fremmest en oplysning til de efterladte om, hvem der har medbragt eller fået sendt buketter til begravelsen eller bisættelsen, så de ved, hvem de senere skal takke. Derfor er det ikke så vigtigt, hvad der står på kortet, eftersom budskabet ligger i selve det, at du sender en buket eller medbringer en bårebuket til kirken. Derimod er det vigtigt, at din navn er ganske tydeligt. Skriv endelig dit efternavn med, og hvis du har private visitkort, hvoraf din adresse fremgår, så brug gerne et af dem. Det letter de efterladtes arbejde med efterfølgende at skulle finde adresser frem på folk, som har vist deres deltagelse. Selv om det er lidt klicheagtigt, så er det alligevel passende at skrive ”I dybeste medfølelse” eller ”Min dybeste deltagelse” på kortet. Så er der heller ikke plads til meget mere, når der også skal stå dit navn. Jeg vil ikke anbefale dig at skrive ”Med venlig deltagelse” på kortet. Det lyder meget, meget upersonligt og er, så vidt jeg ved, af samme årsag titlen på en bog af Erling Jepsen.

Hvis du sender en buket hjem til de efterladte før selve begravelsen, så er det en anledning til at skrive noget lidt mere uddybende på det medfølgende kort. Nogle gange er det simple det bedste: ”Kære Albert, Jeg sender blot denne buket for at vise min dybeste deltagelse. Din Susanne” eller ”Kæreste Rikke, Det gjorde mig ondt at høre om din mors død. Ring endelig, hvis jeg på nogen måde kan være behjælpelig.” Kort sagt, det er ikke raketvidenskab, der er brug for her, men at man viser sin omsorg for de efterladte. Det vil de sætte pris på.