Brevkasse: Kort til bårebuket

22 maj

Kære Sanne Udsen,
Jeg skriver til dig, da jeg med stor glæde læser din brevkasse. Jeg er nået den alder, hvor jeg går til nogle flere bisættelser/begravelser end før i tiden, og hver gang står jeg i dilemmaet – hvad skal jeg skrive på kortet, som er med buketten?

Nogle gange har jeg haft et nært forhold til afdøde, andre gange er det f.eks. en god kontakt via en forening, eller jeg kender de efterladte.

Jeg har prøvet at finde forslag til teksten, som jeg kunne ændre til noget personligt i bøgerne ”Takt og tone” af Emma Gad og i din ”Takt og tone i tiden”, men jeg har ikke fået løst problemet. Jeg vil høre, om du kan hjælpe mig?

Kære læser,
Det kort, der ledsager en bårebuket i kirken, er først og fremmest en oplysning til de efterladte om, hvem der har medbragt eller fået sendt buketter til begravelsen eller bisættelsen, så de ved, hvem de senere skal takke. Derfor er det ikke så vigtigt, hvad der står på kortet, eftersom budskabet ligger i selve det, at du sender en buket eller medbringer en bårebuket til kirken. Derimod er det vigtigt, at din navn er ganske tydeligt. Skriv endelig dit efternavn med, og hvis du har private visitkort, hvoraf din adresse fremgår, så brug gerne et af dem. Det letter de efterladtes arbejde med efterfølgende at skulle finde adresser frem på folk, som har vist deres deltagelse. Selv om det er lidt klicheagtigt, så er det alligevel passende at skrive ”I dybeste medfølelse” eller ”Min dybeste deltagelse” på kortet. Så er der heller ikke plads til meget mere, når der også skal stå dit navn. Jeg vil ikke anbefale dig at skrive ”Med venlig deltagelse” på kortet. Det lyder meget, meget upersonligt og er, så vidt jeg ved, af samme årsag titlen på en bog af Erling Jepsen.

Hvis du sender en buket hjem til de efterladte før selve begravelsen, så er det en anledning til at skrive noget lidt mere uddybende på det medfølgende kort. Nogle gange er det simple det bedste: ”Kære Albert, Jeg sender blot denne buket for at vise min dybeste deltagelse. Din Susanne” eller ”Kæreste Rikke, Det gjorde mig ondt at høre om din mors død. Ring endelig, hvis jeg på nogen måde kan være behjælpelig.” Kort sagt, det er ikke raketvidenskab, der er brug for her, men at man viser sin omsorg for de efterladte. Det vil de sætte pris på.