Forside
Om takt & tone i hverdagen, psykopater i jakkesæt, belønningsledelse og meget andet

17 dec 07 Så skal der sendes julekort!

Jeg har medvirket til at give gode juleråd i Politiken, hvor jeg i al enkelhed giver det gode råd, at man ikke kan sende for mange julekort. Og ja tak, jeg vil da også gerne selv have nogen!

13 dec 07 Anmeldelser af Djævelens advokat

“Djævelens advokat” er blevet anmeldt et par steder til, hvilket jo altid er meget godt for en forfatters ego. Heldigvis er der en del rosende ord i blandt anmeldelserne, fx ”et originalt og fuldt troværdigt motiv” (Kochs Krimier) - og ikke mindst ”Alle tiders julegaveidé til kræsne kvindelige krimilæsere” (Alt for Damerne).

Fra Alt for Damernes sider til julegaveindkøbernes huskesedler, siger jeg bare!

11 dec 07 Tips on negotiating your pay

Is your annual pay review up? You can check out these tips on how to increase your salary. Who knows - you may find them helpful!

11 dec 07 Interview i Fyns Amtsavis

I anledning af, at min krimi “Djævelens advokat” foregår på Fyn - nærmere bestemt på Falsled Kro - er jeg blevet interviewet til Fyns Amtsavis. Her kan man se en tegning af Sarah Berthelsen. Jeg var egentlig ikke klar over, at hun var lyshåret …

11 dec 07 Jørgen Poulsen og Belønningsledelse

I september 2007 udgav jeg bogen “Belønningsledelse”. Man kunne ønske, at såvel bestyrelsen for Røde Kors som Jørgen Poulsen selv havde haft lejlighed til at læse den, før de skrev hans kontrakt. Nu udkom bogen først her i efteråret, og hans kontrakt er tilsyneladende 14 år gammel, så det kunne de selvfølgelig ikke have gjort.

I bogen står der bl.a.:

“For medarbejdergrupper med helt sammenlignelige kvalifikationer kan der være ret stor forskel på lønniveauet fra branche til branche. Forretningsservice og finansielle virksomheder er typisk brancher med et relativt højt lønniveau, mens detailhandel eksempelvis er kendt for et noget lavere lønniveau. Det er ikke kun indtjeningsmæssige og konkurrencemæssige vilkår, der har betydning for branchens lønniveau. Selve branchens formål vil spille ind i det generelle lønniveau på arbejdspladserne i branchen. Velgørende organisationer må nødvendigvis lønne sine medarbejdere mindre flot end eksempelvis børsmæglerselskaber eller reklamebureauer kan tillade sig at gøre. Armbevægelserne må i det hele taget være mindre i de velgørende organisationer, også hvad angår personale- og frynsegoder.”

Og jeg havde slet ikke tænkt på Jørgen Poulsen, da jeg skrev det! Ikke desto mindre er jeg nødt til at indrømme, at selv om det er mig selv, der har skrevet det, så er det ikke så frygteligt originalt. Andre kunne have gjort sig samme overvejelser. Andre har gjort sig samme overvejelser. Hvorfor har de så ikke gjort sig det i såvel Røde Kors som Ny Alliance?