Den almindelige m\u00c3\u00a5de at f\u00c3\u00a5 sit arbejde som forfatter afl\u00c3\u00b8nnet p\u00c3\u00a5 er gennem enten en royaltyaftale eller i sj\u00c3\u00a6ldnere tilf\u00c3\u00a6lde gennem et fast forfatterhonorar. Den sidste form \u00e2\u20ac\u201c det faste forfatterhonorar \u00e2\u20ac\u201c bruges typisk i den form for \u00e2\u20ac\u009dselvbiografier\u00e2\u20ac\u009d, hvor en kendt person \u00e2\u20ac\u009di samarbejde\u00e2\u20ac\u009d med en forfatter har skrevet en bog om sig selv. Bogen vil typisk v\u00c3\u00a6re skrevet i jeg-form, og den kendte persons navn st\u00c3\u00a5r \u00c3\u00b8verst som forfatter, men den, som har lavet skrivearbejdet, er enten en anonym forfatter (p\u00c3\u00a5 dansk en s\u00c3\u00a5kaldt \u00e2\u20ac\u009dneger\u00e2\u20ac\u009d, p\u00c3\u00a5 engelsk en s\u00c3\u00a5kaldt \u00e2\u20ac\u009dghost writer\u00e2\u20ac\u009d), eller en navngivet forfatter, hvis navn har en mere ydmyg placering p\u00c3\u00a5 forsiden, foran hvis navn der st\u00c3\u00a5r \u00e2\u20ac\u009dsammen med\u00e2\u20ac\u009d eller \u00e2\u20ac\u009di samarbejde med\u00e2\u20ac\u009d. (N\u00c3\u00a5r det overhovedet er interessant at f\u00c3\u00a5 sit navn med p\u00c3\u00a5 s\u00c3\u00a5danne udgivelser, skyldes det f\u00c3\u00b8rst og fremmest hensynet til biblioteksafgiften, men det er en ganske anden sag.) En s\u00c3\u00a5dan person \u00e2\u20ac\u201c den rigtige forfatter \u00e2\u20ac\u201c vil ofte f\u00c3\u00a5 et forfatterhonorar i form af et fast honorar for sin ulejlighed, samt evt. en mindre del af royaltybel\u00c3\u00b8bet.<\/p>\n
Ellers er den typiske afl\u00c3\u00b8nning som n\u00c3\u00a6vnt i form af en royalty. Denne royalty best\u00c3\u00a5r normalt af en procentsats af bogens vejledende udsalgspris minus moms. Royaltysatsen kan variere. Den konkrete procentsats vil b\u00c3\u00a5de afh\u00c3\u00a6nge af bogens genre og af forfatterens forhandlingsposition. Almindeligvis befinder denne royaltysats sig et sted mellem 10 % og 20 %. For sk\u00c3\u00b8nlitteratur er 15 % den mest almindelige sats. For faglitteratur, der kr\u00c3\u00a6ver dyrt layout og mange penge til fotos og grafiker, som fx kogeb\u00c3\u00b8ger, er det ikke us\u00c3\u00a6dvanligt med 10 %. Under alle omst\u00c3\u00a6ndigheder og uanset genre er det som oftest muligt at f\u00c3\u00a5 indbygget en s\u00c3\u00a5kaldt trappestige i sin kontrakt, s\u00c3\u00a5ledes at man som forfatter f\u00c3\u00a5r fx 15 % af de f\u00c3\u00b8rste 2.000 eksemplarer, 17\u00c2\u00bd % af de n\u00c3\u00a6ste 8.000 eksemplarer og 20 % fra 10.000 solgte eksemplarer og op. (OBS! Dette er blot taleksempler. Jo lavere man kan f\u00c3\u00a5 forhandlet trinene ned i sin \u00e2\u20ac\u009dtrappestige\u00e2\u20ac\u009d, jo bedre.)<\/p>\n
N\u00c3\u00a5r de f\u00c3\u00b8rste 1.000-3.000 eksemplarer af en bog er solgt, har forlaget f\u00c3\u00a5et d\u00c3\u00a6kket sine faste omkostninger, og derefter kan forfatteren f\u00c3\u00a5 en st\u00c3\u00b8rre bid af kagen. Om det er 1.000 eller 3.000 eller et sted derimellem, som er sk\u00c3\u00a6ringspunktet, vil afh\u00c3\u00a6nge af omkostningerne ved udf\u00c3\u00a6rdigelsen af bogen. Jo mere kostbar grafik, tegninger, konsulentbistand, etc., jo h\u00c3\u00b8jere vil break-even-punktet v\u00c3\u00a6re for forlaget.<\/p>\n
Ovenst\u00c3\u00a5ende royaltymodel er den klassiske, danske royaltymodel. I dag findes der ogs\u00c3\u00a5 andre former for royaltymodeller, fx nettoprismodellen og fifty-fifty-modellen. Mere om sidstn\u00c3\u00a6vnte senere, men om nettoprismodellen kan kort forklares, at der her er tale om en h\u00c3\u00b8jere procentsats, fx 25 %, af et mindre bel\u00c3\u00b8b, nemlig bogens vejledende udsalgspris minus moms minus forhandlerrabat. Hvis forhandlerrabatten er 40 %, g\u00c3\u00a5r det lige op med en royaltysats p\u00c3\u00a5 15 % af bogens vejledende udsalgspris minus moms. Hvis forhandlerrabatten er st\u00c3\u00b8rre, f\u00c3\u00a5r man som forfatter mindre ud af denne model end ved at holde fast i 15 % af den traditionelle beregningsm\u00c3\u00a5de. Hvis forhandlerrabatten er 35 %, er det en fordel med de 25 % af nettoprisen. Men alt dette vil altid komme an p\u00c3\u00a5 en konkret beregning.<\/p>\n
Med hensyn til royaltysatsen vil en debuterende forfatter oftest f\u00c3\u00a5 en udmelding fra forlaget om, at s\u00c3\u00a5dan g\u00c3\u00b8r vi her, og det kan ikke v\u00c3\u00a6re anderledes. Men dette er meget sj\u00c3\u00a6ldent i overensstemmelse med sandheden. Der er stort set altid plads til forhandling, og som ved enhver anden forhandling er forlagets f\u00c3\u00b8rste udspil ikke det sidste. Derfor er der ingen grund til at sige ja tak til forlagets udspil uden forhandling. Der skal uhyre gode grunde til at acceptere en royaltysats p\u00c3\u00a5 10 %. Disse grunde b\u00c3\u00b8r have noget med omkostningerne ved udf\u00c3\u00a6rdigelsen af bogen at g\u00c3\u00b8re \u00e2\u20ac\u201c omkostninger, der ikke falder med stigende oplag.<\/p>\n
N\u00c3\u00a5r man som forfatter har forhandlet sig p\u00c3\u00a5 plads omkring royaltyens st\u00c3\u00b8rrelse (og beregningsgrundlag), er det tid til at se p\u00c3\u00a5 forskuddet. Danske forfattere f\u00c3\u00a5r normalt et mindre forskud, n\u00c3\u00a5r manuskriptet til deres bog er afleveret og godkendt. Forskuddets st\u00c3\u00b8rrelse varierer fra forlag til forlag, men det er ikke us\u00c3\u00a6dvanligt at f\u00c3\u00a5 fx 1\/3 af den beregnede royalty for f\u00c3\u00b8rste oplag. Nogle forlag giver 50 %, og hvis man er en kendt forfatter, kan man g\u00c3\u00b8re det ganske godt med forskuddet. Jo st\u00c3\u00b8rre oplag, jo st\u00c3\u00b8rre forskud, og jo st\u00c3\u00b8rre royaltysats, jo st\u00c3\u00b8rre forskud. I Danmark er det stadig ikke almindeligt med de gigantiske forskud til forfattere, som man h\u00c3\u00b8rer om i udlandet, men der er nogle f\u00c3\u00a5 forfattere, der er i stand til at forhandle sig frem til noget, der er v\u00c3\u00a6sentligt bedre end det gennemsnitlige forskud. Rygtet vil vide, at det st\u00c3\u00b8rste forskud givet til en dansk forfatter i nyere tid er p\u00c3\u00a5 en million kroner.<\/p>\n
Et udbetalt forskud skal ikke betales tilbage, selv om det endelige bogsalg viser sig at v\u00c3\u00a6re mindre end det forventede antal solgte b\u00c3\u00b8ger, der l\u00c3\u00a5 til grund for forskuddets st\u00c3\u00b8rrelse. Har man fx f\u00c3\u00a5et et forskud svarende til 1.000 solgte b\u00c3\u00b8ger, og bogen kun s\u00c3\u00a6lger 800 eksemplarer, s\u00c3\u00a5 har man f\u00c3\u00a5et et st\u00c3\u00b8rre forskud, end salget berettigede. Men bel\u00c3\u00b8bet er et garantibel\u00c3\u00b8b, og det skal ikke betales tilbage. Til geng\u00c3\u00a6ld er det ikke s\u00c3\u00a5 godt for en forfatters forhandlingsposition med den n\u00c3\u00a6ste bog, at den forrige ikke kunne tjene forskuddet hjem. Men det er en ganske anden problemstilling.<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Den almindelige m\u00c3\u00a5de at f\u00c3\u00a5 sit arbejde som forfatter afl\u00c3\u00b8nnet p\u00c3\u00a5 er gennem enten en royaltyaftale eller i sj\u00c3\u00a6ldnere tilf\u00c3\u00a6lde gennem et fast forfatterhonorar. Den sidste form \u00e2\u20ac\u201c det faste forfatterhonorar \u00e2\u20ac\u201c bruges typisk i den form for \u00e2\u20ac\u009dselvbiografier\u00e2\u20ac\u009d, hvor … Read More »<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"class_list":["post-289","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-tips-til-nuvaerende-og-kommende-forfattere"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/289","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=289"}],"version-history":[{"count":5,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/289\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":986,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/289\/revisions\/986"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=289"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=289"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=289"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}