{"id":35,"date":"2008-07-28T10:59:36","date_gmt":"2008-07-28T08:59:36","guid":{"rendered":"http:\/\/udsen.dk\/blog\/?p=35"},"modified":"2025-02-25T14:40:23","modified_gmt":"2025-02-25T13:40:23","slug":"hvordan-man-far-udgivet-en-faglitter%c3%a6r-bog","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/udsen.dk\/?p=35","title":{"rendered":"Hvordan man f\u00c3\u00a5r udgivet en faglitter\u00c3\u00a6r bog"},"content":{"rendered":"<p>B\u00c3\u00b8ger deles op i to overordnede kategorier: Faglitteratur og sk\u00c3\u00b8nlitteratur. Man kunne ogs\u00c3\u00a5 kalde kategorierne for ikke-fiktion og fiktion. Det g\u00c3\u00b8r man p\u00c3\u00a5 engelsk, og det kunne hindre nogen forvirring blandt l\u00c3\u00a6sere, som m\u00c3\u00a5ske tror, at &#8220;faglitteratur&#8221; betyder det har et h\u00c3\u00b8jt fagligt indhold, eller at sk\u00c3\u00b8nlitteratur er meget &#8220;sk\u00c3\u00b8n&#8221;. S\u00c3\u00a5dan er det ikke. Til faglitteraturen regnes b\u00c3\u00a5de kogeb\u00c3\u00b8ger, rejseguider, l\u00c3\u00a6reb\u00c3\u00b8ger, biografier, ordb\u00c3\u00b8ger, takt- og toneb\u00c3\u00b8ger og meget, meget andet, mens sk\u00c3\u00b8nlitteratur er al fiktion, uanset det litter\u00c3\u00a6re ambitionsniveau, herunder digte, b\u00c3\u00b8rneb\u00c3\u00b8ger, krimier, noveller, kortprosa, chick lit, krigsromaner, historiske romaner, samt andre romaner i alle l\u00c3\u00a6ngder, osv.<\/p>\n<p>I virkelighedens verden er der nogle gange lidt sl\u00c3\u00b8rede gr\u00c3\u00a6nser mellem den ellers skarpe opdeling: De senere \u00c3\u00a5r har set adskillige eksempler p\u00c3\u00a5 udgivne, p\u00c3\u00a5st\u00c3\u00a5ede selvbiografier (faglitteratur), der har vist sig at v\u00c3\u00a6re fiktion (og dermed sk\u00c3\u00b8nlitteratur), og omvendt er der lang tids tradition for, at der kan v\u00c3\u00a6re en stor grad af selvbiografisk indhold i en roman. Og hvor er det lige en &#8220;erindringsroman&#8221; h\u00c3\u00b8rer ind?<\/p>\n<p>Men i det daglige arbejde p\u00c3\u00a5 forlagenes redaktioner er der ikke den store forvirring. Nogle forlag udgiver kun faglitteratur (fx Forlaget Samfundslitteratur og Akademisk Forlag), andre udgiver kun sk\u00c3\u00b8nlitteratur, men de fleste forlag udgiver b\u00c3\u00a5de sk\u00c3\u00b8nlitteratur og faglitteratur. Forlaget skal imidlertid v\u00c3\u00a6re meget lille, for at der ikke er vandt\u00c3\u00a6tte skotter mellem den faglitter\u00c3\u00a6re redaktion og den sk\u00c3\u00b8nlitter\u00c3\u00a6re redaktion.<\/p>\n<p>Hvis man er debuterende forfatter, er det vigtigt at v\u00c3\u00a6re klar over, at der er ret stor forskel p\u00c3\u00a5 den proces, man skal igennem for at f\u00c3\u00a5 antaget hhv. en faglitter\u00c3\u00a6r og en sk\u00c3\u00b8nlitter\u00c3\u00a6r bog.<\/p>\n<p>Dette indl\u00c3\u00a6g handler om, hvordan man f\u00c3\u00a5r antaget en fagbog. S\u00c3\u00a5 hvis det er en roman eller en digtsamling, du sidder med p\u00c3\u00a5 computeren, s\u00c3\u00a5 m\u00c3\u00a5 du vente til et senere indl\u00c3\u00a6g om, hvordan man f\u00c3\u00a5r antaget en sk\u00c3\u00b8nlitter\u00c3\u00a6r bog.<\/p>\n<p>Enhver fagbog starter med en ide. Nogle gange opst\u00c3\u00a5r denne ide i redakt\u00c3\u00b8rens hjerne, hvorp\u00c3\u00a5 hun (redakt\u00c3\u00b8rer er i overvejende grad af hunk\u00c3\u00b8n) kontakter en forfatter, hun tror, kan skrive den p\u00c3\u00a5g\u00c3\u00a6ldende bog &#8211; men i s\u00c3\u00a5 fald er man n\u00c3\u00a6ppe debuterende forfatter.<\/p>\n<p>Kort sagt &#8211; man har f\u00c3\u00a5et en ide til en bog. Hvad g\u00c3\u00b8r man s\u00c3\u00a5? Ja, det man ikke g\u00c3\u00b8r, er at s\u00c3\u00a6tte sig ned og skrive den. Det kan m\u00c3\u00a5ske lyde underligt, men det er ikke s\u00c3\u00a5dan, man f\u00c3\u00a5r antaget en fagbog. Det man derimod g\u00c3\u00b8r, er at man s\u00c3\u00a6tter sig til tasterne og skriver et s\u00c3\u00a5kaldt bogforslag eller bogopl\u00c3\u00a6g. Det best\u00c3\u00a5r af<\/p>\n<p>*en synopsis<br \/>\n*en kapiteloversigt eller en emneoversigt<br \/>\n*en tekstpr\u00c3\u00b8ve (fx et pr\u00c3\u00b8vekapitel, s\u00c3\u00a5 redakt\u00c3\u00b8ren kan se skrivestilen)<br \/>\n*en beskrivelse af m\u00c3\u00a5lgruppe<br \/>\n*et f\u00c3\u00b8lgebrev, hvori man beskriver, hvad ens foruds\u00c3\u00a6tninger for at skrive bogen er, og hvad der i \u00c3\u00b8vrigt findes af &#8220;konkurrerende&#8221; litteratur p\u00c3\u00a5 omr\u00c3\u00a5det.<\/p>\n<p>Samtidig med dette arbejde unders\u00c3\u00b8ger man, hvilket eller hvilke forlag der udgiver denne type fagb\u00c3\u00b8ger, og som derfor kunne t\u00c3\u00a6nkes at ville udgive ens egen. Hvis man har en kontakt til en redakt\u00c3\u00b8r p\u00c3\u00a5 forlaget, bruger man selvf\u00c3\u00b8lgelig denne. Men ellers er det bare med at finde en email-adresse p\u00c3\u00a5 en relevant redakt\u00c3\u00b8r eller redaktionschef p\u00c3\u00a5 forlaget. Det fremg\u00c3\u00a5r normalt af forlagets hjemmeside.<\/p>\n<p>S\u00c3\u00a5 sender man en email, hvor man forklarer, at man gerne vil skrive denne bog, og man vil h\u00c3\u00b8re, om de vil v\u00c3\u00a6re interesseret i at se ens synopsis mv. Medmindre man helt fuldst\u00c3\u00a6ndigt er g\u00c3\u00a5et galt i byen med valg af forlaget, s\u00c3\u00a5 vil de typisk svare tilbage, at det vil de skam gerne.<\/p>\n<p>Man vil derefter typisk f\u00c3\u00a5 at vide, at ens bogforslag vil blive taget op p\u00c3\u00a5 et kommende redaktionsm\u00c3\u00b8de. Med lidt held f\u00c3\u00a5r man ogs\u00c3\u00a5 en tidshorisont, og under alle omst\u00c3\u00a6ndigheder kan man tillade sig at rykke for svar efter ca. 1 m\u00c3\u00a5ned.<\/p>\n<p>For at svaret fra forlaget skal blive positivt, skal allerf\u00c3\u00b8rst redakt\u00c3\u00b8ren kunne lide ens bogopl\u00c3\u00a6g. Dern\u00c3\u00a6st skal resten af redaktionen kunne lide det. Og endelig skal salg- og marketingsfolkene sige god for bogen. Ja, det kan m\u00c3\u00a5ske synes m\u00c3\u00a6rkeligt, at det er salg og marketing, der har det sidste ord, men bogen skal jo trods alt kunne s\u00c3\u00a6lges. Eller er det spildt arbejde for alle parter.<\/p>\n<p>Lad os nu sige, at svaret er positivt. Forlaget er interesseret i ens bogforslag. I s\u00c3\u00a5 fald bliver man indkaldt til et m\u00c3\u00b8de med redakt\u00c3\u00b8ren, hvor man diskuterer indholdet af bogen n\u00c3\u00a6rmere, samt ikke mindst de detaljer, der kan l\u00c3\u00a6gge op til en kontrakt: Deadline, royalty, mv. Det kan meget vel t\u00c3\u00a6nkes, at man er n\u00c3\u00b8dt til at udarbejde et kapitel eller flere, f\u00c3\u00b8r redakt\u00c3\u00b8ren t\u00c3\u00b8r satse p\u00c3\u00a5 at skrive kontrakt med en. Det kan ogs\u00c3\u00a5 ske, at man har indtil flere konstruktive m\u00c3\u00b8der med redakt\u00c3\u00b8ren, men forlaget alligevel ender med at takke nej. Det er en del af den risiko, man l\u00c3\u00b8ber som forfatter. Husk: bogen er f\u00c3\u00b8rst i hus, n\u00c3\u00a5r man st\u00c3\u00a5r med den trykte bog i h\u00c3\u00a5nden!<\/p>\n<p>Hvis forlaget p\u00c3\u00a5 trods af en indledende positiv respons alligevel ender med at tr\u00c3\u00a6kke sig, er det naturligvis skuffende, men i s\u00c3\u00a5 fald m\u00c3\u00a5 man forts\u00c3\u00a6tte videre som beskrevet nedenfor i tilf\u00c3\u00a6ldet, hvor forlaget fra starten giver en et negativt svar.<\/p>\n<p>Kort sagt: Man har f\u00c3\u00a5et et negativt svar. Hvad g\u00c3\u00b8r man s\u00c3\u00a5? Ja, s\u00c3\u00a5 starter man forfra med et nyt forlag.<\/p>\n<p>Hvilket bringer mig til et sp\u00c3\u00b8rgsm\u00c3\u00a5l, der ofte dukker op: Skal man sende ind til flere forlag p\u00c3\u00a5 en gang, n\u00c3\u00a5r de nu er s\u00c3\u00a5 langsomme i optr\u00c3\u00a6kket inde p\u00c3\u00a5 forlagene?<\/p>\n<p>I dette tilf\u00c3\u00a6lde (dvs. i tilf\u00c3\u00a6ldet med faglitteratur &#8211; det kan forholde sig anderledes med sk\u00c3\u00b8nlitteratur, men det h\u00c3\u00b8rer til i et andet indl\u00c3\u00a6g) vil jeg sige nej.<\/p>\n<p>Det er der to grunde til:<\/p>\n<p>For det f\u00c3\u00b8rste bruger forlagene faktisk ikke s\u00c3\u00a5 lang tid p\u00c3\u00a5 at tage stilling til en fagbog. Det g\u00c3\u00a5r nogenlunde hurtigt, og man kan som sagt tillade sig at rykke efter 1 m\u00c3\u00a5ned. Men ofte har man f\u00c3\u00a5et svar inden.<\/p>\n<p>For det andet vil man normalt f\u00c3\u00a5 en begrundelse for afslaget. Det g\u00c3\u00a6lder selvf\u00c3\u00b8lgelig is\u00c3\u00a6r, hvis man har haft m\u00c3\u00b8de med redakt\u00c3\u00b8ren, men ogs\u00c3\u00a5 uden et m\u00c3\u00b8de vil man ofte f\u00c3\u00a5 en begrundelse. Hvis man ikke f\u00c3\u00a5r begrundelsen, kan man godt tillade sig at sp\u00c3\u00b8rge til en. Og n\u00c3\u00a5r man har f\u00c3\u00a5et denne begrundelse, kan man forbedre sit bogopl\u00c3\u00a6g og tage h\u00c3\u00b8jde for det, s\u00c3\u00a5ledes at det bogopl\u00c3\u00a6g, der bliver sendt ind til det n\u00c3\u00a6ste forlag, er bedre. Nogle begrundelser kan man ikke bruge til noget, men i de fleste tilf\u00c3\u00a6lde kan denne feedback v\u00c3\u00a6re s\u00c3\u00a6rdeles nyttig. Det kan godt v\u00c3\u00a6re, at forlaget helt har misforst\u00c3\u00a5et ideen med ens bog &#8211; men hvis skyld er det? Skriv dit bogforslag om, s\u00c3\u00a5 det faktisk d\u00c3\u00a6kker det, du har t\u00c3\u00a6nkt dig!<\/p>\n<p>Jo l\u00c3\u00a6ngere man er kommet i processen p\u00c3\u00a5 et forlag, jo st\u00c3\u00b8rre er skuffelsen selvf\u00c3\u00b8lgelig, hvis det alligevel ender med et nej, men n\u00c3\u00a5r man er kommet sig over skuffelsen, vil man typisk kunne bruge erfaringen til at g\u00c3\u00b8re bogprojektet bedre. Det skulle v\u00c3\u00a6re meget m\u00c3\u00a6rkeligt, hvis man ikke har f\u00c3\u00a5et noget nyttigt input i samtalerne med redakt\u00c3\u00b8ren. T\u00c3\u00a6nk p\u00c3\u00a5 det som gratis konsulentbistand og kom videre!<\/p>\n<p>Nu sidder der m\u00c3\u00a5ske en potentiel debuterende fagbogsforfatter derude og t\u00c3\u00a6nker: &#8220;Jamen, jeg har stort set allerede skrevet mit manuskript f\u00c3\u00a6rdigt! Er det s\u00c3\u00a5 ikke bedre at sende hele manuskriptet ind til forlaget?&#8221;<\/p>\n<p>Svaret er kort og godt: Nej!<\/p>\n<p>Hvorfor nu ikke det? Det er, fordi de fleste forfattere &#8211; uanset om de er debuterende, erfarne, fag- eller sk\u00c3\u00b8nlitter\u00c3\u00a6re forfattere &#8211; er glade for deres ord. N\u00c3\u00a5r de f\u00c3\u00b8rst har slidt og svedt over tasterne for at f\u00c3\u00a5 de helt rigtige ord ned i den rigtige r\u00c3\u00a6kkef\u00c3\u00b8lge, s\u00c3\u00a5 er de ikke meget for at skrive om og slette &#8211; og de er is\u00c3\u00a6r ikke meget for at smide hele kapitler ud. N\u00c3\u00a5r det nu er s\u00c3\u00a5dan et vigtigt emne. Derimod vil de fleste fagbogsforfattere v\u00c3\u00a6re langt mere \u00c3\u00a5bne over for redakt\u00c3\u00b8rens forslag til sidel\u00c3\u00a6ngde, emner, v\u00c3\u00a6gtning af diverse synsvinkler osv., n\u00c3\u00a5r bogen ikke er skrevet endnu.<\/p>\n<p>S\u00c3\u00a5 medmindre man indsender et helt perfekt manuskript, der ikke bare er lige i \u00c3\u00b8jet, men ogs\u00c3\u00a5 n\u00c3\u00a6rmest er direkte klar til at blive sendt til sats (og det er meget, meget usandsynligt!), s\u00c3\u00a5 vil et forlag v\u00c3\u00a6re forbeholden over for et allerede skrevet manuskript, fordi de ved af erfaring, at det kan v\u00c3\u00a6re vanskeligt at f\u00c3\u00a5 forfatteren til at \u00c3\u00a6ndre i manuskriptet, s\u00c3\u00a5 det efter deres mening bliver udgivningsklart.<\/p>\n<p>Hvad g\u00c3\u00b8r man s\u00c3\u00a5, hvis man allerede har skrevet sit manuskript? Man lader, som om man ikke har gjort det, og g\u00c3\u00a5r frem som ovenfor beskrevet: Lav en synopsis, beskriv emnerne, udv\u00c3\u00a6lg en tekstpr\u00c3\u00b8ve, osv. Og v\u00c3\u00a6r \u00c3\u00a5ben over for at den f\u00c3\u00a6rdige bog ikke helt kommer til at se ud som det manuskript, man har liggende klar!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>B\u00c3\u00b8ger deles op i to overordnede kategorier: Faglitteratur og sk\u00c3\u00b8nlitteratur. Man kunne ogs\u00c3\u00a5 kalde kategorierne for ikke-fiktion og fiktion. Det g\u00c3\u00b8r man p\u00c3\u00a5 engelsk, og det kunne hindre nogen forvirring blandt l\u00c3\u00a6sere, som m\u00c3\u00a5ske tror, at &#8220;faglitteratur&#8221; betyder det har &#8230; <a class=\"more-link\" href=\"http:\/\/udsen.dk\/?p=35\">Read More &raquo;<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[10],"tags":[],"class_list":["post-35","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-tips-til-nuvaerende-og-kommende-forfattere"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/35","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=35"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/35\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1608,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/35\/revisions\/1608"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=35"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=35"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=35"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}