En af de helt store udfordringer ved at emigrere, efter man har sloges med telefonselskaber, flyttekasser, postv\u00c3\u00a6sen mv., er, at man skal til at have sig en ny omgangskreds. Hvordan f\u00c3\u00a5r man lige s\u00c3\u00a5dan en? Hvis man nu havde v\u00c3\u00a6ret ung og god til tysk, s\u00c3\u00a5 ville det sikkert v\u00c3\u00a6re en god ide at h\u00c3\u00a6nge ud p\u00c3\u00a5 nogle af de steder, hvor de universitetstuderende kommer. S\u00c3\u00a5 skulle det v\u00c3\u00a6re m\u00c3\u00a6rkeligt, om man ikke faldt i snak med nogen. Men hvad med os midaldrende? Vi h\u00c3\u00a6nger jo ikke ud p\u00c3\u00a5 den m\u00c3\u00a5de. Vi m\u00c3\u00b8der hinanden p\u00c3\u00a5 andre mere civiliserede og komplicerede m\u00c3\u00a5der. <\/p>\n
M\u00c3\u00a5ske netop i erkendelse af, at det ikke er s\u00c3\u00a5 let for expats at finde en ny omgangskreds s\u00c3\u00a5dan uden videre, er der oprettet et s\u00c3\u00a5kaldt “spouse network” gennem min mands arbejdsplads. Interessant nok var det ikke noget, min mand var klar over. Det var derimod en anden ‘spouse’, der gjorde mig opm\u00c3\u00a6rksom p\u00c3\u00a5 det. N\u00c3\u00a5, men det lykkedes mig — ved hj\u00c3\u00a6lp af denne hj\u00c3\u00a6lpsomme ‘spouse’ — at komme p\u00c3\u00a5 listen og p\u00c3\u00a5 denne m\u00c3\u00a5de blive inviteret til spouse-m\u00c3\u00b8der.<\/p>\n
Det f\u00c3\u00b8rste m\u00c3\u00b8de, jeg skulle deltage i, var et arrangement p\u00c3\u00a5 et museum. Jeg har faktisk en del erfaring i at m\u00c3\u00b8de fremmede p\u00c3\u00a5 offentlige steder, og jeg var slet ikke bekymret for, om jeg skulle kunne finde dem. Jeg skulle bare finde en gruppe kvinder, der talte engelsk. T\u00c3\u00a6nkte jeg. Men det viste sig ikke at v\u00c3\u00a6re s\u00c3\u00a5 simpelt endda. Jeg gik rask forbi en lille gruppe tysktalende kvinder og begyndte at lede efter min gruppe. Uden held. Kunne de allerede v\u00c3\u00a6re g\u00c3\u00a5et ind p\u00c3\u00a5 museet? Nej, det kunne jeg ikke forestille mig. Jeg stod derfor og f\u00c3\u00b8lte mig en lille smule fortabt og temmelig meget forundret, da den tysktalende gruppe kvinder bev\u00c3\u00a6gede sig hen for at betale entrebilletter. Nu afsl\u00c3\u00b8redes det, at to af dem talte engelsk indbyrdes. Jeg slog straks til og spurgte, om de mon var EASA spouse gruppen? Det var de s\u00c3\u00b8rme. Hvorfor havde de s\u00c3\u00a5 narret mig ved at tale tysk? For det f\u00c3\u00b8rste viste det sig til min overraskelse, at flertallet af dem faktisk var tyskere. Og for det andet ville de ikke-tysktalende gerne \u00c3\u00b8ve deres tyske. <\/p>\n
Jeg m\u00c3\u00a5 sige, at jeg var glad for, at det var p\u00c3\u00a5 museet, jeg skulle finde dem f\u00c3\u00b8rste gang, for jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg ville have fundet dem, hvis mit f\u00c3\u00b8rste m\u00c3\u00b8de med dem havde v\u00c3\u00a6ret p\u00c3\u00a5 Caf\u00c3\u00a9 Reichard<\/a>, hvor vi m\u00c3\u00b8dtes forleden. Det er en caf\u00c3\u00a9, der ligger lige ved domkirken (og dermed hovedbaneg\u00c3\u00a5rden), som jeg er g\u00c3\u00a5et forbi masser af gange, og som jeg n\u00c3\u00a6ppe ville v\u00c3\u00a6re g\u00c3\u00a5et ind p\u00c3\u00a5, hvis jeg ikke var blevet sat st\u00c3\u00a6vne der, alene fordi dens beliggenhed signalerer turistf\u00c3\u00a6lde. Men det ville have v\u00c3\u00a6ret en fejl! Caf\u00c3\u00a9en er for det f\u00c3\u00b8rste langt st\u00c3\u00b8rre, end man skulle tro, n\u00c3\u00a5r man ser den udefra. (Og dermed er det ikke et godt sted at finde folk, som man ikke kender af udseende.) En del af caf\u00c3\u00a9en har den mest forrygende udsigt til domkirken. Og s\u00c3\u00a5 er det en caf\u00c3\u00a9 af den gode, klassiske slags med servitricer i uniformer. For at det ikke skal v\u00c3\u00a6re l\u00c3\u00b8gn, er der desuden en fantastisk chokoladeafdeling lige ved indgangen. Og ja, det er nogle rigtig gode chokolader!<\/p>\n Til m\u00c3\u00b8det denne formiddag var vi fire tyskere, to briter – og moi<\/em>. Samtalen foregik derfor p\u00c3\u00a5 en blanding af tysk og engelsk, hvilket efter min mening er en udm\u00c3\u00a6rket m\u00c3\u00a5de at kommunikere p\u00c3\u00a5, s\u00c3\u00a5 l\u00c3\u00a6nge jeg forst\u00c3\u00a5r, hvad der bliver sagt. <\/p>\n Endnu et problem, man har som tilflytter, er, at man ikke kender butikkerne i byen. Man ved derfor fx ikke, hvor man skal g\u00c3\u00a5 hen og f\u00c3\u00a5 sit ur repareret. Og hvis man ikke har en omgangskreds, har man heller ikke nogen, man kan sp\u00c3\u00b8rge. Men nu kunne jeg s\u00c3\u00a5 sp\u00c3\u00b8rge disse damer, og de var enige om, at jeg skulle g\u00c3\u00a5 til Wempe. Efter m\u00c3\u00b8det p\u00c3\u00a5 caf\u00c3\u00a9en begav jeg mig derfor hen til Wempe.<\/p>\n En venlig og yderst myndig ekspeditrice spurgte mig, hvad hun kunne hj\u00c3\u00a6lpe mig med. Grebet af panik over, hvordan man siger “g\u00c3\u00a5et i st\u00c3\u00a5” p\u00c3\u00a5 tysk, og hvad hedder et armb\u00c3\u00a5ndsur egentlig, h\u00c3\u00b8rte jeg mig selv sige: “Sprechen Sie englisch?” Det gjorde hun s\u00c3\u00a5 heldigvis. Det er skam ikke nogen selvf\u00c3\u00b8lge! <\/p>\n Mens jeg stod og ventede p\u00c3\u00a5 urmagerens mening om mit ur, kom en ung mand og stillede sig ved siden af mig med sit ur i h\u00c3\u00a5nden. Den samme myndige ekspeditrice kom hen til ham og spurgte, om han havde brug for et nyt batteri. Den unge mand forklarede i et let forn\u00c3\u00a6rmet tonefald, at det var et automatisk ur. “Entschuldigung!” kom det med eftertryk fra ekspeditricen. Og det m\u00c3\u00a5 man nok sige!<\/p>\n Men i \u00c3\u00b8vrigt m\u00c3\u00a5 jeg sige, at jeg ikke er s\u00c3\u00a5 imponeret over Wempe. Efter at de havde haft mit ur til eftersyn nogle dage hentede jeg det i g\u00c3\u00a5r og fik at vide, at det ikke fejlede noget. Men det g\u00c3\u00a5r alts\u00c3\u00a5 stadig ikke!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" En af de helt store udfordringer ved at emigrere, efter man har sloges med telefonselskaber, flyttekasser, postv\u00c3\u00a6sen mv., er, at man skal til at have sig en ny omgangskreds. Hvordan f\u00c3\u00a5r man lige s\u00c3\u00a5dan en? Hvis man nu havde v\u00c3\u00a6ret … Read More »<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[21],"tags":[],"class_list":["post-473","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-livet-i-koeln"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/473","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=473"}],"version-history":[{"count":5,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/473\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":478,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/473\/revisions\/478"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=473"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=473"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=473"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}