{"id":667,"date":"2015-08-20T16:35:25","date_gmt":"2015-08-20T14:35:25","guid":{"rendered":"http:\/\/udsen.dk\/?p=667"},"modified":"2015-08-25T10:38:24","modified_gmt":"2015-08-25T08:38:24","slug":"paaklaedning-kvinder-og-karriere","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/udsen.dk\/?p=667","title":{"rendered":"P\u00c3\u00a5kl\u00c3\u00a6dning, kvinder og karriere"},"content":{"rendered":"

I 2000 udgav Stina Vrang Elias og jeg “H\u00c3\u00a5ndbog for karrierekvinder”. Vi havde haft det sjovt med at skrive den — ikke mindst fordi bogen var s\u00c3\u00a5 anderledes end det, vi var vant til at skrive. Jeg havde tidligere arbejdet som forsker (og var vant til at bruge mange fodnoter), vi havde begge arbejdet i politiske organisationer, hvor alt skal godkendes af mange forskellige instanser, og vi havde i \u00c3\u00b8vrigt m\u00c3\u00b8dt hinanden, da vi arbejdede i et konsulentfirma, hvor vi selvf\u00c3\u00b8lgelig skrev meget seri\u00c3\u00b8se rapporter til vores meget seri\u00c3\u00b8se kunder. Men i “H\u00c3\u00a5ndbog for karrierekvinder” beh\u00c3\u00b8vede vi ingen fodnoter, og vi kunne skrive s\u00c3\u00a5 k\u00c3\u00a6kt og frisk, som vi havde lyst til. Der var kun vores redakt\u00c3\u00b8r til at p\u00c3\u00a5pege, n\u00c3\u00a5r det blev lige k\u00c3\u00a6kt og frisk nok.<\/p>\n

Her 15 \u00c3\u00a5r senere ville vi ikke have skrevet bogen i samme sprogtone. Ikke s\u00c3\u00a5 meget fordi tiden har \u00c3\u00a6ndret sig, men fordi det har vi selv. Vi var 15 \u00c3\u00a5r yngre og skrev til et ungt publikum – ambiti\u00c3\u00b8se unge kvinder, der stod i starten af deres karriere.<\/p>\n

Bogen udkom p\u00c3\u00a5 Handelsh\u00c3\u00b8jskolens Forlag til en massiv presseopm\u00c3\u00a6rksomhed. Det var selvf\u00c3\u00b8lgelig dejligt med s\u00c3\u00a5 stor bev\u00c3\u00a5genhed, men hvad der undrede os en del var, at det specielt var det syv sider lange kapitel med titlen “Kl\u00c3\u00a6der skaber folk”, som pressen interesserede sig for. Hvad med manglende ligel\u00c3\u00b8n? Glasloftet? Brugen af netv\u00c3\u00a6rk og social kapital? Nej, det vakte ingen synderlig interesse. Men at vi havde p\u00c3\u00a5peget, at det var n\u00c3\u00b8dvendigt at have seri\u00c3\u00b8st h\u00c3\u00a5r for at blive taget seri\u00c3\u00b8st — se, det kunne give overskrifter! (Og, ja, vi var selvf\u00c3\u00b8lgelig inspireret af Melanie Griffith’s replik i filmen Working Girl: “You wanna be taken seriously, you need serious hair”.)<\/p>\n

Hvorfor tog vi overhovedet det kapitel om p\u00c3\u00a5kl\u00c3\u00a6dning med i bogen? Efter min bedste overbevisning stod der ikke noget s\u00c3\u00a6rligt epokeg\u00c3\u00b8rende i det kapitel. Men det var, som om selve det, at vi kunne finde p\u00c3\u00a5 at skrive, at man ikke bare kunne v\u00c3\u00a6re if\u00c3\u00b8rt hvadsomhelst og samtidig forvente at blive taget alvorligt, var gr\u00c3\u00a6nseoverskridende provokerende. Og ja, det g\u00c3\u00a6lder selvf\u00c3\u00b8lgelig ikke kun for kvinder, men ogs\u00c3\u00a5 for m\u00c3\u00a6nd, men da vores bog var henvendt til karrierekvinder, var vores fokus naturligt nok p\u00c3\u00a5 kvinder og deres s\u00c3\u00a6rlige risiko for at falde udenfor.<\/p>\n

Vi skrev vel ogs\u00c3\u00a5 kapitlet, fordi vi havde indsamlet og indhentet en del erfaring — b\u00c3\u00a5de p\u00c3\u00a5 f\u00c3\u00b8rste, anden og tredje h\u00c3\u00a5nd — om emnet. <\/p>\n

Der er mange ting, man kan g\u00c3\u00b8re galt til en jobsamtale, og \u00c3\u00a9n af dem er at tage noget t\u00c3\u00b8j p\u00c3\u00a5, der udsender de forkerte signaler. Men hvordan ved man, hvad de forkerte signaler er? Det er ikke altid til at g\u00c3\u00a6tte. Hvad der er rigtigt \u00c3\u00a9t sted, er helt forkert et andet sted.<\/p>\n

For ca. 20 \u00c3\u00a5r siden — alts\u00c3\u00a5 f\u00c3\u00b8r vi skrev “H\u00c3\u00a5ndbog for karrierekvinder” — var jeg til en jobsamtale. Jeg var velkvalificeret til jobbet, og samtalen gik rigtigt godt. Jeg syntes selv, jeg var p\u00c3\u00a5kl\u00c3\u00a6dt ganske smart, uden at v\u00c3\u00a6re for <\/em>smart, i et par sorte bukser, en sort bluse og en r\u00c3\u00b8d jakke. <\/p>\n

Efter den vellykkede jobsamtale tog jeg tilbage p\u00c3\u00a5 min dav\u00c3\u00a6rende arbejdsplads, hvor en af kontorassistenterne roste min flotte r\u00c3\u00b8de jakke. S\u00c3\u00a5 tilf\u00c3\u00b8jede hun: “Jeg har godt nok h\u00c3\u00b8rt, man aldrig skal have r\u00c3\u00b8dt p\u00c3\u00a5 til jobsamtale. Det sender de helt forkerte signaler.” HVAD? t\u00c3\u00a6nkte jeg. Jeg havde selvf\u00c3\u00b8lgelig ikke fortalt, at jeg netop kom fra en jobsamtale. Hun forklarede, at det var noget med, at det tydede p\u00c3\u00a5 for stor selvsikkerhed, en frembrusende karakter og deslige. <\/p>\n

Jeg fik ikke jobbet. Jeg fik, hvad man betegner som et “p\u00c3\u00a6nt afslag” med en l\u00c3\u00a6ngere forklaring om, at jobsamtalen var g\u00c3\u00a5et rigtigt godt, men de havde valgt at omrokere og bes\u00c3\u00a6tte stillingen med en intern kandidat.<\/p>\n

Havde jeg f\u00c3\u00a5et jobbet, hvis jeg ikke havde haft den r\u00c3\u00b8de jakke p\u00c3\u00a5? H\u00c3\u00b8jst sandsynligt ikke. Men jeg er blevet lidt overtroisk med at have r\u00c3\u00b8dt p\u00c3\u00a5 til en jobsamtale. Og jeg elsker ellers r\u00c3\u00b8dt.<\/p>\n

Efter bogens udgivelse havde vi som sagt travlt med at forklare, hvad vi mente med, at man skulle t\u00c3\u00a6nke over sin p\u00c3\u00a5kl\u00c3\u00a6dning og pr\u00c3\u00b8ve at finde ud af, hvad der var g\u00c3\u00a6ldende dress code p\u00c3\u00a5 det p\u00c3\u00a5g\u00c3\u00a6ldende sted. “Er det ikke bare at kl\u00c3\u00a6de sig p\u00c3\u00a5 m\u00c3\u00a6ndenes pr\u00c3\u00a6misser?” blev vi spurgt igen og igen. “N\u00c3\u00a6h, det er at kl\u00c3\u00a6de sig p\u00c3\u00a5 systemets pr\u00c3\u00a6misser,” fors\u00c3\u00b8gte vi at forklare. Men da der gerne er mange m\u00c3\u00a6nd p\u00c3\u00a5 rigtige karrierearbejdspladser, kan de to ting selvf\u00c3\u00b8lgelig v\u00c3\u00a6re sv\u00c3\u00a6re at adskille. <\/p>\n

Vi var faktisk s\u00c3\u00a5 tr\u00c3\u00a6tte af at blive misforst\u00c3\u00a5et med hensyn til det med p\u00c3\u00a5kl\u00c3\u00a6dning, at da bogen skulle komme i en 2. udgave (i 2009), overvejede vi helt at udelade kapitlet. Men det virkede ogs\u00c3\u00a5 forkert. Vi sl\u00c3\u00b8jfede dog afsnittet om det seri\u00c3\u00b8se h\u00c3\u00a5r. Det havde vi simpelthen m\u00c3\u00a5ttet h\u00c3\u00b8re for meget for!<\/p>\n

Inden tiden var kommet til en 2. udgave, offentliggjorde Jobindex en r\u00c3\u00a6kke artikler baseret p\u00c3\u00a5 “H\u00c3\u00a5ndbog for karrierekvinder” i 2004. Det var ikke os, men Dietlind Hansen der skrev artiklerne, som f\u00c3\u00b8r offentligg\u00c3\u00b8relsen blev sendt til godkendelse hos Stina Vrang Elias og mig. Det er altid vanskeligt, n\u00c3\u00a5r en anden person skal viderefortolke indholdet af ens tekst. Is\u00c3\u00a6r n\u00c3\u00a5r denne tekst i forvejen var skrevet p\u00c3\u00a5 en k\u00c3\u00a6k og frisk facon. Nogle af artiklerne kom til at fremst\u00c3\u00a5 en anelse karikerede, n\u00c3\u00a6sten p\u00c3\u00a5 gr\u00c3\u00a6nsen til det parodiske. Men hvad pokker. Og artiklerne, som blev udsendt i Jobindex’ nyhedsbrev, afstedkom heller ingen st\u00c3\u00b8rre reaktion. Faktisk tror jeg ikke, der var nogen reaktion overhovedet. Hvem ved, m\u00c3\u00a5ske blev de slet ikke l\u00c3\u00a6st?<\/p>\n

Men ting p\u00c3\u00a5 internettet d\u00c3\u00b8r jo ikke, og siden 2004 og nu er der som bekendt sket en meget stor udvikling i udbredelsen af sociale medier. Og forleden fandt en person artiklen om p\u00c3\u00a5kl\u00c3\u00a6dning p\u00c3\u00a5 Jobindex’ hjemmeside. Det udl\u00c3\u00b8ste vrede sp\u00c3\u00b8rgsm\u00c3\u00a5l til Jobindex og — mere mystisk — til DJ\u00c3\u02dcF. P\u00c3\u00a5 deres Facebook-sider blev Jobindex spurgt, om de virkelig stod inde for artiklens indhold, og DJ\u00c3\u02dcF blev spurgt, hvordan de kunne s\u00c3\u00a6lge s\u00c3\u00a5dan en bog. (“H\u00c3\u00a5ndbog for karrierekvinder” udkom i 2000 p\u00c3\u00a5 Handelsh\u00c3\u00b8jskolens Forlag, som senere blev opk\u00c3\u00b8bt af DJ\u00c3\u02dcFs Forlag — men forlagets b\u00c3\u00b8ger og deres indhold er selvf\u00c3\u00b8lgelig udtryk for forfatternes og ikke DJ\u00c3\u02dcFs meninger og holdninger.) Ogs\u00c3\u00a5 TV2 interessede sig for sagen og skrev om den her<\/a>. <\/p>\n

Selv blev jeg f\u00c3\u00b8rst opm\u00c3\u00a6rksom p\u00c3\u00a5 balladen, da Radio 24 syv henvendte sig. <\/p>\n

Jobindex fik travlt med at forklare sig med, at det var en gammel artikel, og s\u00c3\u00a5dan ville de ikke skrive i dag, og nu ville de tage artiklen ned, men det valgte de s\u00c3\u00a5 alligevel ikke at g\u00c3\u00b8re, og senere sendte de et nyhedsbrev rundt, hvor de gentog, det var en gammel artikel, men den var skam skrevet i en god mening. <\/p>\n

Problemet er imidlertid, at ogs\u00c3\u00a5 for 11 \u00c3\u00a5r siden var artiklen noget karikeret. Og — hvis man ser bort fra m\u00c3\u00a5den, den er skrevet p\u00c3\u00a5 og et par andre mindre detaljer — s\u00c3\u00a5 er indholdet faktisk stadig g\u00c3\u00a6ldende. Det er der ligesom ingen, der har lyst til at tage alvorligt. Ligesom der heller ikke var nogen, der havde lyst til at tage det, at ens p\u00c3\u00a5kl\u00c3\u00a6dning udsender nogle signaler, alvorligt, dengang bogen udkom f\u00c3\u00b8rste gang. Og at dette er s\u00c3\u00a6rligt vigtigt til en jobsamtale. Man skal ikke bare v\u00c3\u00a6re sig selv. For en jobsamtale er ikke bare en hvilken som helst dagligdags situation.<\/p>\n

Radio 24 syv bragte en udsendelse den 19. august, hvor de interviewede K\u00c3\u00a5re Danielsen, som er direkt\u00c3\u00b8r for Jobindex. Han sagde bl.a., at han nu nok mente, det stadig var et godt r\u00c3\u00a5d — som der st\u00c3\u00a5r i artiklen — at man ikke skal v\u00c3\u00a6re udfordrende kl\u00c3\u00a6dt til en jobsamtale. Det er i sig selv ikke s\u00c3\u00a5 originalt et synspunkt — det burde vel v\u00c3\u00a6re selvindlysende (og det kan selvf\u00c3\u00b8lgelig virke, som om man taler ned til folk, n\u00c3\u00a5r man i en artikel p\u00c3\u00a5peger noget selvindlysende) — men hvad der for mig var interessant, var en af journalisternes reaktion. Han n\u00c3\u00a6vnte “stramme jeans” som eksempel p\u00c3\u00a5 noget udfordrende. Stramme jeans? t\u00c3\u00a6nkte jeg. Jeg kunne komme i tanke om gode grunde til ikke at tage stramme jeans p\u00c3\u00a5 til en jobsamtale (det ville v\u00c3\u00a6re alt for afslappet i en hel del tilf\u00c3\u00a6lde), men udfordrende? S\u00c3\u00a5dan har jeg aldrig t\u00c3\u00a6nkt p\u00c3\u00a5 stramme jeans. S\u00c3\u00a5 \u00c3\u00a9n mands udfordrende p\u00c3\u00a5kl\u00c3\u00a6dning er alts\u00c3\u00a5 en anden (kvindes) fritidsp\u00c3\u00a5kl\u00c3\u00a6dning. Det g\u00c3\u00b8r det jo ikke nemmere, vel?<\/p>\n

Men hvorom alting er, og ligegyldigt hvad man mener om det, s\u00c3\u00a5 er de virkeligt tunge karrierearbejdspladser stadig domineret og pr\u00c3\u00a6get af m\u00c3\u00a6nd. Og dermed af m\u00c3\u00a6nds arbejdsuniform. Der er selvf\u00c3\u00b8lgelig forskel p\u00c3\u00a5 uniformen i et arkitektfirma og i finanssektoren. Men der er altid en uniform. M\u00c3\u00a5ske — m\u00c3\u00a5ske — er den blevet lidt mere rummelig. Og moden \u00c3\u00a6ndrer sig — ogs\u00c3\u00a5 blandt karrierefolk. S\u00c3\u00a5 alene af den grund sker der noget p\u00c3\u00a5 15 \u00c3\u00a5r.<\/p>\n

Men s\u00c3\u00a5 er det, jeg ikke kan lade v\u00c3\u00a6re med at sp\u00c3\u00b8rge mig selv — og nu ogs\u00c3\u00a5 jer andre — hvorfor det skulle v\u00c3\u00a6re fremmende for ligestillingen at lade, som om der ikke er k\u00c3\u00b8nsforskelle? Hvorfor bliver nogle mennesker s\u00c3\u00a5 sure og vrede over, at den virkelige verden ikke er, som den burde v\u00c3\u00a6re? Og is\u00c3\u00a6r bliver de sure og vrede p\u00c3\u00a5 dem, der er s\u00c3\u00a5 fr\u00c3\u00a6kke at p\u00c3\u00a5pege det. <\/p>\n

Og s\u00c3\u00a5 vil jeg selvf\u00c3\u00b8lgelig ogs\u00c3\u00a5 opfordre l\u00c3\u00a6serne til at unders\u00c3\u00b8ge sagen selv — ved at l\u00c3\u00a6se “H\u00c3\u00a5ndbog for karrierekvinder”. Den kan k\u00c3\u00b8bes her<\/a>\"9788762903586\"<\/a>. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I 2000 udgav Stina Vrang Elias og jeg “H\u00c3\u00a5ndbog for karrierekvinder”. Vi havde haft det sjovt med at skrive den — ikke mindst fordi bogen var s\u00c3\u00a5 anderledes end det, vi var vant til at skrive. Jeg havde tidligere arbejdet … Read More »<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[],"class_list":["post-667","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-mine-bger"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/667","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=667"}],"version-history":[{"count":14,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/667\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":683,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/667\/revisions\/683"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=667"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=667"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=667"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}