B\u00f8ger deles op i to overordnede kategorier: Faglitteratur og sk\u00f8nlitteratur. Man kunne ogs\u00e5 kalde kategorierne for ikke-fiktion og fiktion. Det g\u00f8r man p\u00e5 engelsk, og det kunne hindre nogen forvirring blandt l\u00e6sere, som m\u00e5ske tror, at “faglitteratur” betyder det har et h\u00f8jt fagligt indhold, eller at sk\u00f8nlitteratur er meget “sk\u00f8n”. S\u00e5dan er det ikke. Til faglitteraturen regnes b\u00e5de kogeb\u00f8ger, rejseguider, l\u00e6reb\u00f8ger, biografier, ordb\u00f8ger, takt- og toneb\u00f8ger og meget, meget andet, mens sk\u00f8nlitteratur er al fiktion, uanset det litter\u00e6re ambitionsniveau, herunder digte, b\u00f8rneb\u00f8ger, krimier, noveller, kortprosa, chick lit, krigsromaner, historiske romaner, samt andre romaner i alle l\u00e6ngder, osv.<\/p>\n
I virkelighedens verden er der nogle gange lidt sl\u00f8rede gr\u00e6nser mellem den ellers skarpe opdeling: De senere \u00e5r har set adskillige eksempler p\u00e5 udgivne, p\u00e5st\u00e5ede selvbiografier (faglitteratur), der har vist sig at v\u00e6re fiktion (og dermed sk\u00f8nlitteratur), og omvendt er der lang tids tradition for, at der kan v\u00e6re en stor grad af selvbiografisk indhold i en roman. Og hvor er det lige en “erindringsroman” h\u00f8rer ind?<\/p>\n
Men i det daglige arbejde p\u00e5 forlagenes redaktioner er der ikke den store forvirring. Nogle forlag udgiver kun faglitteratur (fx Forlaget Samfundslitteratur og Akademisk Forlag), andre udgiver kun sk\u00f8nlitteratur, men de fleste forlag udgiver b\u00e5de sk\u00f8nlitteratur og faglitteratur. Forlaget skal imidlertid v\u00e6re meget lille, for at der ikke er vandt\u00e6tte skotter mellem den faglitter\u00e6re redaktion og den sk\u00f8nlitter\u00e6re redaktion.<\/p>\n
Hvis man er debuterende forfatter, er det vigtigt at v\u00e6re klar over, at der er ret stor forskel p\u00e5 den proces, man skal igennem for at f\u00e5 antaget hhv. en faglitter\u00e6r og en sk\u00f8nlitter\u00e6r bog.<\/p>\n
Dette indl\u00e6g handler om, hvordan man f\u00e5r antaget en fagbog. S\u00e5 hvis det er en roman eller en digtsamling, du sidder med p\u00e5 computeren, s\u00e5 m\u00e5 du vente til et senere indl\u00e6g om, hvordan man f\u00e5r antaget en sk\u00f8nlitter\u00e6r bog.<\/p>\n
Enhver fagbog starter med en ide. Nogle gange opst\u00e5r denne ide i redakt\u00f8rens hjerne, hvorp\u00e5 hun (redakt\u00f8rer er i overvejende grad af hunk\u00f8n) kontakter en forfatter, hun tror, kan skrive den p\u00e5g\u00e6ldende bog – men i s\u00e5 fald er man n\u00e6ppe debuterende forfatter.<\/p>\n
Kort sagt – man har f\u00e5et en ide til en bog. Hvad g\u00f8r man s\u00e5? Ja, det man ikke g\u00f8r, er at s\u00e6tte sig ned og skrive den. Det kan m\u00e5ske lyde underligt, men det er ikke s\u00e5dan, man f\u00e5r antaget en fagbog. Det man derimod g\u00f8r, er at man s\u00e6tter sig til tasterne og skriver et s\u00e5kaldt bogforslag eller bogopl\u00e6g. Det best\u00e5r af<\/p>\n
*en synopsis
\n*en kapiteloversigt eller en emneoversigt
\n*en tekstpr\u00f8ve (fx et pr\u00f8vekapitel, s\u00e5 redakt\u00f8ren kan se skrivestilen)
\n*en beskrivelse af m\u00e5lgruppe
\n*et f\u00f8lgebrev, hvori man beskriver, hvad ens foruds\u00e6tninger for at skrive bogen er, og hvad der i \u00f8vrigt findes af “konkurrerende” litteratur p\u00e5 omr\u00e5det.<\/p>\n
Samtidig med dette arbejde unders\u00f8ger man, hvilket eller hvilke forlag der udgiver denne type fagb\u00f8ger, og som derfor kunne t\u00e6nkes at ville udgive ens egen. Hvis man har en kontakt til en redakt\u00f8r p\u00e5 forlaget, bruger man selvf\u00f8lgelig denne. Men ellers er det bare med at finde en email-adresse p\u00e5 en relevant redakt\u00f8r eller redaktionschef p\u00e5 forlaget. Det fremg\u00e5r normalt af forlagets hjemmeside.<\/p>\n
S\u00e5 sender man en email, hvor man forklarer, at man gerne vil skrive denne bog, og man vil h\u00f8re, om de vil v\u00e6re interesseret i at se ens synopsis mv. Medmindre man helt fuldst\u00e6ndigt er g\u00e5et galt i byen med valg af forlaget, s\u00e5 vil de typisk svare tilbage, at det vil de skam gerne.<\/p>\n
Man vil derefter typisk f\u00e5 at vide, at ens bogforslag vil blive taget op p\u00e5 et kommende redaktionsm\u00f8de. Med lidt held f\u00e5r man ogs\u00e5 en tidshorisont, og under alle omst\u00e6ndigheder kan man tillade sig at rykke for svar efter ca. 1 m\u00e5ned.<\/p>\n
For at svaret fra forlaget skal blive positivt, skal allerf\u00f8rst redakt\u00f8ren kunne lide ens bogopl\u00e6g. Dern\u00e6st skal resten af redaktionen kunne lide det. Og endelig skal salg- og marketingsfolkene sige god for bogen. Ja, det kan m\u00e5ske synes m\u00e6rkeligt, at det er salg og marketing, der har det sidste ord, men bogen skal jo trods alt kunne s\u00e6lges. Eller er det spildt arbejde for alle parter.<\/p>\n
Lad os nu sige, at svaret er positivt. Forlaget er interesseret i ens bogforslag. I s\u00e5 fald bliver man indkaldt til et m\u00f8de med redakt\u00f8ren, hvor man diskuterer indholdet af bogen n\u00e6rmere, samt ikke mindst de detaljer, der kan l\u00e6gge op til en kontrakt: Deadline, royalty, mv. Det kan meget vel t\u00e6nkes, at man er n\u00f8dt til at udarbejde et kapitel eller flere, f\u00f8r redakt\u00f8ren t\u00f8r satse p\u00e5 at skrive kontrakt med en. Det kan ogs\u00e5 ske, at man har indtil flere konstruktive m\u00f8der med redakt\u00f8ren, men forlaget alligevel ender med at takke nej. Det er en del af den risiko, man l\u00f8ber som forfatter. Husk: bogen er f\u00f8rst i hus, n\u00e5r man st\u00e5r med den trykte bog i h\u00e5nden!<\/p>\n
Hvis forlaget p\u00e5 trods af en indledende positiv respons alligevel ender med at tr\u00e6kke sig, er det naturligvis skuffende, men i s\u00e5 fald m\u00e5 man forts\u00e6tte videre som beskrevet nedenfor i tilf\u00e6ldet, hvor forlaget fra starten giver en et negativt svar.<\/p>\n
Kort sagt: Man har f\u00e5et et negativt svar. Hvad g\u00f8r man s\u00e5? Ja, s\u00e5 starter man forfra med et nyt forlag.<\/p>\n
Hvilket bringer mig til et sp\u00f8rgsm\u00e5l, der ofte dukker op: Skal man sende ind til flere forlag p\u00e5 en gang, n\u00e5r de nu er s\u00e5 langsomme i optr\u00e6kket inde p\u00e5 forlagene?<\/p>\n
I dette tilf\u00e6lde (dvs. i tilf\u00e6ldet med faglitteratur – det kan forholde sig anderledes med sk\u00f8nlitteratur, men det h\u00f8rer til i et andet indl\u00e6g) vil jeg sige nej.<\/p>\n
Det er der to grunde til:<\/p>\n
For det f\u00f8rste bruger forlagene faktisk ikke s\u00e5 lang tid p\u00e5 at tage stilling til en fagbog. Det g\u00e5r nogenlunde hurtigt, og man kan som sagt tillade sig at rykke efter 1 m\u00e5ned. Men ofte har man f\u00e5et svar inden.<\/p>\n
For det andet vil man normalt f\u00e5 en begrundelse for afslaget. Det g\u00e6lder selvf\u00f8lgelig is\u00e6r, hvis man har haft m\u00f8de med redakt\u00f8ren, men ogs\u00e5 uden et m\u00f8de vil man ofte f\u00e5 en begrundelse. Hvis man ikke f\u00e5r begrundelsen, kan man godt tillade sig at sp\u00f8rge til en. Og n\u00e5r man har f\u00e5et denne begrundelse, kan man forbedre sit bogopl\u00e6g og tage h\u00f8jde for det, s\u00e5ledes at det bogopl\u00e6g, der bliver sendt ind til det n\u00e6ste forlag, er bedre. Nogle begrundelser kan man ikke bruge til noget, men i de fleste tilf\u00e6lde kan denne feedback v\u00e6re s\u00e6rdeles nyttig. Det kan godt v\u00e6re, at forlaget helt har misforst\u00e5et ideen med ens bog – men hvis skyld er det? Skriv dit bogforslag om, s\u00e5 det faktisk d\u00e6kker det, du har t\u00e6nkt dig!<\/p>\n
Jo l\u00e6ngere man er kommet i processen p\u00e5 et forlag, jo st\u00f8rre er skuffelsen selvf\u00f8lgelig, hvis det alligevel ender med et nej, men n\u00e5r man er kommet sig over skuffelsen, vil man typisk kunne bruge erfaringen til at g\u00f8re bogprojektet bedre. Det skulle v\u00e6re meget m\u00e6rkeligt, hvis man ikke har f\u00e5et noget nyttigt input i samtalerne med redakt\u00f8ren. T\u00e6nk p\u00e5 det som gratis konsulentbistand og kom videre!<\/p>\n
Nu sidder der m\u00e5ske en potentiel debuterende fagbogsforfatter derude og t\u00e6nker: “Jamen, jeg har stort set allerede skrevet mit manuskript f\u00e6rdigt! Er det s\u00e5 ikke bedre at sende hele manuskriptet ind til forlaget?”<\/p>\n
Svaret er kort og godt: Nej!<\/p>\n
Hvorfor nu ikke det? Det er, fordi de fleste forfattere – uanset om de er debuterende, erfarne, fag- eller sk\u00f8nlitter\u00e6re forfattere – er glade for deres ord. N\u00e5r de f\u00f8rst har slidt og svedt over tasterne for at f\u00e5 de helt rigtige ord ned i den rigtige r\u00e6kkef\u00f8lge, s\u00e5 er de ikke meget for at skrive om og slette – og de er is\u00e6r ikke meget for at smide hele kapitler ud. N\u00e5r det nu er s\u00e5dan et vigtigt emne. Derimod vil de fleste fagbogsforfattere v\u00e6re langt mere \u00e5bne over for redakt\u00f8rens forslag til sidel\u00e6ngde, emner, v\u00e6gtning af diverse synsvinkler osv., n\u00e5r bogen ikke er skrevet endnu.<\/p>\n
S\u00e5 medmindre man indsender et helt perfekt manuskript, der ikke bare er lige i \u00f8jet, men ogs\u00e5 n\u00e6rmest er direkte klar til at blive sendt til sats (og det er meget, meget usandsynligt!), s\u00e5 vil et forlag v\u00e6re forbeholden over for et allerede skrevet manuskript, fordi de ved af erfaring, at det kan v\u00e6re vanskeligt at f\u00e5 forfatteren til at \u00e6ndre i manuskriptet, s\u00e5 det efter deres mening bliver udgivningsklart.<\/p>\n
Hvad g\u00f8r man s\u00e5, hvis man allerede har skrevet sit manuskript? Man lader, som om man ikke har gjort det, og g\u00e5r frem som ovenfor beskrevet: Lav en synopsis, beskriv emnerne, udv\u00e6lg en tekstpr\u00f8ve, osv. Og v\u00e6r \u00e5ben over for at den f\u00e6rdige bog ikke helt kommer til at se ud som det manuskript, man har liggende klar!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
B\u00f8ger deles op i to overordnede kategorier: Faglitteratur og sk\u00f8nlitteratur. Man kunne ogs\u00e5 kalde kategorierne for ikke-fiktion og fiktion. Det g\u00f8r man p\u00e5 engelsk, og det kunne hindre nogen forvirring blandt l\u00e6sere, som m\u00e5ske tror, at “faglitteratur” betyder det har … Read More »<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[],"tags":[],"class_list":["post-7277","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7277","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7277"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7277\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7277"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=7277"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=7277"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}