{"id":7283,"date":"2008-08-15T12:45:58","date_gmt":"2008-08-15T10:45:58","guid":{"rendered":"http:\/\/udsen.dk\/blog\/?p=40"},"modified":"2008-08-15T23:50:32","modified_gmt":"2008-08-15T21:50:32","slug":"hvordan-man-far-udgivet-en-sk%c3%b8nlitter%c3%a6r-bog","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/udsen.dk\/?p=7283","title":{"rendered":"Hvordan man f\u00e5r udgivet en sk\u00f8nlitter\u00e6r bog"},"content":{"rendered":"<p>P\u00e5 utallige opfordringer &#8211; eller, hvis &#8216;utallige&#8217; betyder, at man ikke kan t\u00e6lle dem, vil det m\u00e5ske v\u00e6re mere korrekt at sige &#8220;p\u00e5 opfordring&#8221; &#8211; vil jeg nu kaste mig over et fors\u00f8g p\u00e5 at forklare, hvordan man f\u00e5r udgivet en sk\u00f8nlitter\u00e6r bog. Dette betyder p\u00e5 ingen m\u00e5de, at l\u00e6seren efter endt l\u00e6sning vil v\u00e6re garanteret at kunne f\u00e5 sit manuskript antaget, eller at jeg selv kan v\u00e6re sikker p\u00e5 at f\u00e5 mine egne b\u00f8ger udgivet &#8211; det skal blot ses som et fors\u00f8g p\u00e5 at forklare selve processen.<\/p>\n<p>Hvis vi til en start tager udgangspunkt i den debuterende romanforfatter uden kontakter i forlagsverdenen, s\u00e5 er den store forskel i forhold til, hvordan man f\u00e5r antaget en faglitter\u00e6r bog, at man i dette tilf\u00e6lde skriver romanen helt f\u00e6rdig, inden man tager kontakt til et forlag. Og hermed mener jeg helt f\u00e6rdig. Med helt f\u00e6rdig skal forst\u00e5s, at selv om dette m\u00e5ske ikke er romanens endelige version, s\u00e5 kan du, forfatteren, ikke se, hvad der ellers kan g\u00f8res ved manuskriptet p\u00e5 dette tidspunkt. Hvis du ved dig selv t\u00e6nker, at der er et eller andet, der ikke fungerer i kapitel 3, s\u00e5 skal kapitel 3 f\u00f8rst skrives om. Senere, n\u00e5r du er blevet en forfatter med et fast forlag og en fast redakt\u00f8r, s\u00e5 har du den luksus, at du kan tillade dig at sende et &#8220;work-in-progress&#8221; til redakt\u00f8ren og h\u00f8re, om hun (de fleste redakt\u00f8rer er kvinder) har et godt forslag til, hvordan du f\u00e5r l\u00f8st problemet med kapitel 3. Men den luksus har den debuterende forfatter ikke. Her er du n\u00f8dt til selv at synes, at manuskriptet er s\u00e5 f\u00e6rdigt, som du nu kan lave det &#8211; men samtidig skal du v\u00e6re indstillet p\u00e5 at foretage \u00e6ndringer efterf\u00f8lgende. Og med helt f\u00e6rdigt mener jeg ogs\u00e5, at det skal v\u00e6re uden stavefejl, uden kommafejl, uden grammatiske fejl og p\u00e6nt stillet op. Det skal kort sagt virke gennemarbejdet.<\/p>\n<p>Nu er vi s\u00e5 klar til n\u00e6ste skridt. Hvis du l\u00e6ser engelsksprogede tekster om, hvordan man bliver udgivet, s\u00e5 vil det af disse fremg\u00e5, at man som debuterende sk\u00f8nlitter\u00e6r forfatter f\u00f8rst skal have en agent, fordi forlagene ikke gider tage uopfordrede indsendte manuskripter alvorligt, hvis de ikke kommer gennem en agent. Det g\u00e6lder ikke i Danmark. I Danmark er indtjeningen for en almindelig forfatter s\u00e5 beskeden, at det arbejde, der er forbundet med at f\u00e5 ham eller hende afsat, slet ikke vil st\u00e5 m\u00e5l med de 10 %, en agent typisk f\u00e5r for sine tjenesteydelser i de engelsksprogede lande. I Danmark er agenter derfor kun noget, som de meget s\u00e6lgende forfattere har. Og s\u00e5 kan agenter ogs\u00e5 blive aktuelle for mere beskedent s\u00e6lgende forfattere i forbindelse med udlandssalg. Men ellers kan du som debuterende forfatter roligt g\u00e5 direkte til et forlag. De fleste forlag vil behandle uopfordret indsendte manuskripter ganske seri\u00f8st &#8211; omend sj\u00e6ldent ligefrem som en hastesag.<\/p>\n<p>Din f\u00f8rste opgave er derfor at finde ud af, hvilke forlag der udgiver den form for litteratur, som din roman tilh\u00f8rer. Hvilken genre er der tale om? G\u00e5 fx ned i en boghandel og tjek de hylder med b\u00f8ger, der er i samme genre som din roman. Noter dig navnene p\u00e5 forlagene. Og ja, der findes mange andre forlag end Gyldendal! G\u00e5 derefter hjem og tjek forlagene p\u00e5 deres hjemmesider. Hvad skriver de om, hvordan man skal kontakte dem med et manuskript? F\u00f8lg de angivne retningslinjer! I de fleste tilf\u00e6lde, men ikke i alle tilf\u00e6lde, vil forlaget helst have hele manuskriptet i papirform. Det er derfor op til dig at bekoste udprintning og porto til forsendelse, hvilket kan ende med at blive en ikke ubetydelig post, hvis dit manuskript skal sendes til flere forlag.<\/p>\n<p>Udover manuskriptet skal du skrive et f\u00f8lgebrev, hvor du skriver lidt om dig selv og din baggrund.  Det skal ikke v\u00e6re et brev, hvor du fort\u00e6ller om dit privatliv, men et brev, hvor du anf\u00f8rer relevante oplysninger i forhold til det foreliggende manuskript. Hvis du har skrevet en medicinsk thriller, vil det sikkert v\u00e6re en god ide at anf\u00f8re, at du har arbejdet mange \u00e5r som l\u00e6ge p\u00e5 store hospitaler, osv. (Hvis du ikke er en debuterende forfatter, men en tidligere udgivet forfatter, som af en eller anden grund skal finde et nyt forlag, vil det v\u00e6re relevant at anf\u00f8re tidligere udgivne v\u00e6rker i f\u00f8lgebrevet samt vedl\u00e6gge kopier af anmeldelser af disse.)<\/p>\n<p>Alt dette poster du, og s\u00e5 giver du dig til at vente. Nogle forlag sender en kvitteringsskrivelse. Andre g\u00f8r ikke. Nogle angiver et forventet svartidspunkt, andre g\u00f8r ikke. <\/p>\n<p>Under alle omst\u00e6ndigheder m\u00e5 man sige, at det er et godt tegn, n\u00e5r redakt\u00f8ren ringer &#8211; det er ikke et godt tegn, n\u00e5r svaret kommer med posten. Og det er slet ikke et godt tegn, n\u00e5r det er en tyk kuvert, der kommer med posten &#8211; nemlig manuskriptet retur. Men \u00e5bn endelig kuverten alligevel &#8211; hvis du er heldig, f\u00f8lger der med afslaget en begrundelse, m\u00e5ske endda en konsulentudtalelse, som du kan bruge til at forbedre manuskriptet med.<\/p>\n<p>Og \u00e9n ting er sikkert: \u00c3\u2030t afslag er intet afslag. Husk lige p\u00e5, at Stieg Larsson fik afslag, J.K. Rowling fik afslag, John Grisham fik afslag &#8211; ja, det h\u00f8rer til reglen snarere end undtagelsen, at en debuterende forfatter f\u00e5r afslag. (Og det kan desv\u00e6rre ogs\u00e5 sagtens ske for allerede udgivne forfattere.) <\/p>\n<p>Hvor lang tid skal man s\u00e5 indstille sig p\u00e5 at vente? De fleste forlag bruger et par m\u00e5neder eller tre p\u00e5 at tage stilling til et manuskript. F\u00f8rst ser en redakt\u00f8r p\u00e5 det. Hvis hun ikke bryder sig om det, f\u00e5r du afslag. Hvis hun godt kan lide det, lader hun et par kolleger og derefter resten af redaktionen se p\u00e5 det. Hvis der efter deres mening er potentiale i det, men de ikke er helt sikre p\u00e5 det, kan de sende det til konsulentudtalelse. Alt dette tager tid &#8211; og kan sagtens ende i et afslag alligevel. <\/p>\n<p>Man kan ogs\u00e5 blive ringet op af redakt\u00f8ren, som fort\u00e6ller, at de er interesseret i manuskriptet &#8211; det skal m\u00e5ske lige skrives om og gennemarbejdes. Glad bliver man som forfatter. Men v\u00e6r klar over, at du ikke kan v\u00e6re sikker p\u00e5, at de faktisk vil udgive din bog, f\u00f8r du har en kontrakt. (Ja, selv da kan man ikke v\u00e6re sikker. Der er eksempler p\u00e5, at b\u00f8ger med underskrevne kontrakter alligevel ikke bliver udgivet. Men det h\u00f8rer nu til sj\u00e6ldenhederne.) Og de fleste forlag er meget tilbageholdende med at skrive kontrakt med en sk\u00f8nlitter\u00e6r forfatter, f\u00f8r manuskriptet er s\u00e5 godt som helt f\u00e6rdigt. Hvorfor nu det? Fordi erfaringerne \u00e5benbart viser, at sk\u00f8nlitter\u00e6re forfattere kan v\u00e6re meget st\u00e6dige i forhold til ikke at ville rette deres tekster til, som forlaget synes, det skal g\u00f8res. Der er selvf\u00f8lgelig ingen, der siger, at forlaget har ret. Men s\u00e5 kan det v\u00e6re, bogen skal udgives p\u00e5 et andet forlag i stedet.  <\/p>\n<p>Som det skulle v\u00e6re fremg\u00e5et, s\u00e5 er disse processer langvarige, og der er ingen garanti for, at bogen bliver antaget. Det kan v\u00e6re meget frustrerende som forfatter at gennemg\u00e5 en proces med et forlag, der har udtrykt interesse for ens manuskript, hvorp\u00e5 man skriver manuskriptet om efter deres anvisninger &#8211; og det s\u00e5 alligevel ender med et afslag efter, at ens forh\u00e5bninger har v\u00e6ret helt oppe og ringe. Hertil er kun at sige, at du som forfatter kun skal lave de \u00e6ndringer, som du selv synes, g\u00f8r manuskriptet bedre. Og selv om det er vildt frustrerende, at du efter adskillige samtaler med redakt\u00f8ren og indtil flere gennemskrivninger alligevel ender med et afslag, s\u00e5 bliver du n\u00f8dt til betragte det som gratis konsulentbistand og g\u00e5 videre med det nye, forbedrede manuskript til et andet forlag.<\/p>\n<p>Eftersom disse processer er s\u00e5 langvarige &#8211; og kan v\u00e6re frustrerende &#8211; s\u00e5 melder det oplagte sp\u00f8rgsm\u00e5l sig: Hvor mange forlag skal man sende ind til ad gangen? <\/p>\n<p>Forlagene foretr\u00e6kker normalt, at man kun sender til \u00e9nt ad gangen. Deres argument er, at de bruger mange arbejdstimer p\u00e5 et manuskript, og s\u00e5 vil de ikke spilde dem, fordi et andet forlag n\u00e5r at skrive kontrakt i mellemtiden med forfatteren. I gamle dage (hvorn\u00e5r det s\u00e5 var) var der blandt forfattere en stor frygt for at bryde denne regel. Men holdningen har \u00e6ndret sig. Ikke bare blandt forfattere, men ogs\u00e5 blandt forlag er der en st\u00f8rre accept af, at s\u00e5dan kan det ikke blive ved med at v\u00e6re. <\/p>\n<p>Det n\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5l er s\u00e5: Hvad er mest hensigtsm\u00e6ssigt for forfatteren? Hvis du starter med at sende dit manuskript til fx 6 forlag p\u00e5 \u00e9n gang, s\u00e5 har du (udover en stor portoudgift) den tr\u00f8st, n\u00e5r du f\u00e5r et afslag, at s\u00e5 ligger manuskriptet da heldigvis ogs\u00e5 hos et andet forlag, og m\u00e5ske vil de se mere positivt p\u00e5 det. Men forh\u00e5bentlig vil du l\u00e6re noget af afslaget, som du kan bruge til at forbedre manuskriptet. Og s\u00e5 er det jo \u00e6rgerligt, at de andre forlag har den tidligere, ringere version at tage stilling til. Ud fra denne betragtning er det ikke hensigtsm\u00e6ssigt at sende til for mange forlag p\u00e5 \u00e9n gang. <\/p>\n<p>Som forfatter skal du ogs\u00e5 v\u00e6re klar over, at manuskripter kan forsvinde p\u00e5 forlag. Forlagene kan forl\u00e6gge dem, de kan falde om bag en hylde, de kan ligge i en redakt\u00f8rs taske, der bliver stj\u00e5let &#8211; der kan ske rigtigt mange m\u00e6rkelige ting med et manuskript. Alene af den grund kan det v\u00e6re en god ide at rykke for et svar, hvis du ikke har h\u00f8rt noget efter ca. 3 m\u00e5neder.   <\/p>\n<p>Ovenst\u00e5ende er skrevet ud fra synsvinklen fra en debuterende forfatter, som ingen kontakter har i forlagsbranchen. Har man imidlertid kontakter, er det bare om at benytte sig af dem. Kan man f\u00e5 en, man kender, som kender en redakt\u00f8r eller anden person i forlagsbranchen til at anbefale en og ens manuskript, s\u00e5 vil man normalt rykke betragteligt op i bunken. Det er ingen garanti for, at ens roman bliver antaget. Det er ikke engang en garanti for, at man bliver ordentlig behandlet. Men det er typisk en garanti for, at hele processen som beskrevet ovenfor bliver fremskyndet. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>P\u00e5 utallige opfordringer &#8211; eller, hvis &#8216;utallige&#8217; betyder, at man ikke kan t\u00e6lle dem, vil det m\u00e5ske v\u00e6re mere korrekt at sige &#8220;p\u00e5 opfordring&#8221; &#8211; vil jeg nu kaste mig over et fors\u00f8g p\u00e5 at forklare, hvordan man f\u00e5r udgivet &#8230; <a class=\"more-link\" href=\"http:\/\/udsen.dk\/?p=7283\">Read More &raquo;<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[],"tags":[],"class_list":["post-7283","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7283","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7283"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7283\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7283"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=7283"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=7283"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}