{"id":7705,"date":"2011-02-05T15:58:40","date_gmt":"2011-02-05T13:58:40","guid":{"rendered":"http:\/\/udsen.dk\/blog\/?p=473"},"modified":"2011-02-06T13:52:32","modified_gmt":"2011-02-06T11:52:32","slug":"nye-venner-nye-butikker","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/udsen.dk\/?p=7705","title":{"rendered":"Nye venner, nye butikker"},"content":{"rendered":"<p>En af de helt store udfordringer ved at emigrere, efter man har sloges med telefonselskaber, flyttekasser, postv\u00e6sen mv., er, at man skal til at have sig en ny omgangskreds. Hvordan f\u00e5r man lige s\u00e5dan en? Hvis man nu havde v\u00e6ret ung og god til tysk, s\u00e5 ville det sikkert v\u00e6re en god ide at h\u00e6nge ud p\u00e5 nogle af de steder, hvor de universitetstuderende kommer. S\u00e5 skulle det v\u00e6re m\u00e6rkeligt, om man ikke faldt i snak med nogen. Men hvad med os midaldrende? Vi h\u00e6nger jo ikke ud p\u00e5 den m\u00e5de. Vi m\u00f8der hinanden p\u00e5 andre mere civiliserede og komplicerede m\u00e5der. <\/p>\n<p>M\u00e5ske netop i erkendelse af, at det ikke er s\u00e5 let for expats at finde en ny omgangskreds s\u00e5dan uden videre, er der oprettet et s\u00e5kaldt &#8220;spouse network&#8221; gennem min mands arbejdsplads. Interessant nok var det ikke noget, min mand var klar over. Det var derimod en anden &#8216;spouse&#8217;, der gjorde mig opm\u00e6rksom p\u00e5 det. N\u00e5, men det lykkedes mig &#8212; ved hj\u00e6lp af denne hj\u00e6lpsomme &#8216;spouse&#8217; &#8212; at komme p\u00e5 listen og p\u00e5 denne m\u00e5de blive inviteret til spouse-m\u00f8der.<\/p>\n<p>Det f\u00f8rste m\u00f8de, jeg skulle deltage i, var et arrangement p\u00e5 et museum. Jeg har faktisk en del erfaring i at m\u00f8de fremmede p\u00e5 offentlige steder, og jeg var slet ikke bekymret for, om jeg skulle kunne finde dem. Jeg skulle bare finde en gruppe kvinder, der talte engelsk. T\u00e6nkte jeg. Men det viste sig ikke at v\u00e6re s\u00e5 simpelt endda. Jeg gik rask forbi en lille gruppe tysktalende kvinder og begyndte at lede efter min gruppe. Uden held. Kunne de allerede v\u00e6re g\u00e5et ind p\u00e5 museet? Nej, det kunne jeg ikke forestille mig. Jeg stod derfor og f\u00f8lte mig en lille smule fortabt og temmelig meget forundret, da den tysktalende gruppe kvinder bev\u00e6gede sig hen for at betale entrebilletter. Nu afsl\u00f8redes det, at to af dem talte engelsk indbyrdes. Jeg slog straks til og spurgte, om de mon var EASA spouse gruppen? Det var de s\u00f8rme. Hvorfor havde de s\u00e5 narret mig ved at tale tysk? For det f\u00f8rste viste det sig til min overraskelse, at flertallet af dem faktisk var tyskere. Og for det andet ville de ikke-tysktalende gerne \u00f8ve deres tyske. <\/p>\n<p>Jeg m\u00e5 sige, at jeg var glad for, at det var p\u00e5 museet, jeg skulle finde dem f\u00f8rste gang, for jeg ved virkelig ikke, hvordan jeg ville have fundet dem, hvis mit f\u00f8rste m\u00f8de med dem havde v\u00e6ret p\u00e5 <a href=\"http:\/\/www.cafe-reichard.de\/\">Caf\u00e9n Reichard<\/a>, hvor vi m\u00f8dtes forleden. Det er en caf\u00e9n, der ligger lige ved domkirken (og dermed hovedbaneg\u00e5rden), som jeg er g\u00e5et forbi masser af gange, og som jeg n\u00e6ppe ville v\u00e6re g\u00e5et ind p\u00e5, hvis jeg ikke var blevet sat st\u00e6vne der, alene fordi dens beliggenhed signalerer turistf\u00e6lde. Men det ville have v\u00e6ret en fejl! Caf\u00e9nen er for det f\u00f8rste langt st\u00f8rre, end man skulle tro, n\u00e5r man ser den udefra. (Og dermed er det ikke et godt sted at finde folk, som man ikke kender af udseende.) En del af caf\u00e9nen har den mest forrygende udsigt til domkirken. Og s\u00e5 er det en caf\u00e9n af den gode, klassiske slags med servitricer i uniformer. For at det ikke skal v\u00e6re l\u00f8gn, er der desuden en fantastisk chokoladeafdeling lige ved indgangen. Og ja, det er nogle rigtig gode chokolader!<\/p>\n<p>Til m\u00f8det denne formiddag var vi fire tyskere, to briter &#8211; og <em>moi<\/em>. Samtalen foregik derfor p\u00e5 en blanding af tysk og engelsk, hvilket efter min mening er en udm\u00e6rket m\u00e5de at kommunikere p\u00e5, s\u00e5 l\u00e6nge jeg forst\u00e5r, hvad der bliver sagt. <\/p>\n<p>Endnu et problem, man har som tilflytter, er, at man ikke kender butikkerne i byen. Man ved derfor fx ikke, hvor man skal g\u00e5 hen og f\u00e5 sit ur repareret. Og hvis man ikke har en omgangskreds, har man heller ikke nogen, man kan sp\u00f8rge. Men nu kunne jeg s\u00e5 sp\u00f8rge disse damer, og de var enige om, at jeg skulle g\u00e5 til Wempe. Efter m\u00f8det p\u00e5 caf\u00e9nen begav jeg mig derfor hen til Wempe.<\/p>\n<p>En venlig og yderst myndig ekspeditrice spurgte mig, hvad hun kunne hj\u00e6lpe mig med. Grebet af panik over, hvordan man siger &#8220;g\u00e5et i st\u00e5&#8221; p\u00e5 tysk, og hvad hedder et armb\u00e5ndsur egentlig, h\u00f8rte jeg mig selv sige: &#8220;Sprechen Sie englisch?&#8221; Det gjorde hun s\u00e5 heldigvis. Det er skam ikke nogen selvf\u00f8lge! <\/p>\n<p>Mens jeg stod og ventede p\u00e5 urmagerens mening om mit ur, kom en ung mand og stillede sig ved siden af mig med sit ur i h\u00e5nden. Den samme myndige ekspeditrice kom hen til ham og spurgte, om han havde brug for et nyt batteri. Den unge mand forklarede i et let forn\u00e6rmet tonefald, at det var et automatisk ur. &#8220;Entschuldigung!&#8221; kom det med eftertryk fra ekspeditricen. Og det m\u00e5 man nok sige!<\/p>\n<p>Men i \u00f8vrigt m\u00e5 jeg sige, at jeg ikke er s\u00e5 imponeret over Wempe. Efter at de havde haft mit ur til eftersyn nogle dage hentede jeg det i g\u00e5r og fik at vide, at det ikke fejlede noget. Men det g\u00e5r alts\u00e5 stadig ikke!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>En af de helt store udfordringer ved at emigrere, efter man har sloges med telefonselskaber, flyttekasser, postv\u00e6sen mv., er, at man skal til at have sig en ny omgangskreds. Hvordan f\u00e5r man lige s\u00e5dan en? Hvis man nu havde v\u00e6ret &#8230; <a class=\"more-link\" href=\"http:\/\/udsen.dk\/?p=7705\">Read More &raquo;<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[],"tags":[],"class_list":["post-7705","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7705","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7705"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7705\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7705"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=7705"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=7705"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}