K\u00e6re Sanne
\nJeg ved ikke, hvordan jeg skal forholde mig i denne her situation.
\nFor nylig modtog jeg en invitation til min s\u00f8sters og svogers 50 \u00e5rs f\u00f8dselsdag. Jeg har ikke som s\u00e5dan haft forbindelse med dem igennem flere \u00e5r, har kun en gang imellem lige hilst p\u00e5 min s\u00f8ster, hvis jeg kom forbi hende i g\u00e5gaden. Sidste \u00e5r kom jeg g\u00e5ende imod hende og hendes voksne s\u00f8n, hilste p\u00e5 dem, men de s\u00e5 til den anden side og var optaget af at kikke p\u00e5 den h\u00f8je bygning v\u00e6k fra mig. Jeg har 4 s\u00f8skende, som jeg ikke har haft forbindelse til. De fire holder sammen, og n\u00e5r de er blevet uvenner, kan jeg f\u00e5 en opringning fra dem og kan h\u00f8re, de er p\u00e5virket. Jeg kan ogs\u00e5 pludselig l\u00f8be ind i min broder, som fort\u00e6ller grimme ting om mine s\u00f8stre. Det gjorde han sidste \u00e5r, jeg sagde til ham med et smil, at det var da fantastisk, at de kunne henvende sig til mig, n\u00e5r de var uvenner, men ellers s\u00e5 h\u00f8rte jeg ikke noget i flere \u00e5r. De kunne ogs\u00e5 invitere hinanden til runde f\u00f8dselsdage, uden jeg h\u00f8rte noget. Dette har jeg v\u00e6nnet mig til og syntes faktisk, jeg havde det meget godt uden dem i mit liv, da de ikke tilf\u00f8rte mig noget godt. Nu det lange af det korte s\u00e5 modtager jeg denne invitation, ser positivt p\u00e5 det samtidig med, at jeg t\u00e6nker, det var da m\u00e6rkeligt, jeg s\u00e5dan bliver inviteret.<\/p>\n
Ringer til min bror for at tale med dem om en gave til vores s\u00f8ster og svoger. Jeg f\u00e5r besked p\u00e5, jeg kan komme til dem om en \u00c2\u00bd time, hvad jeg g\u00f8r. Jeg ser, der holder en bil med en trailer og et legehus p\u00e5. Bag den st\u00e5r min svoger, som har v\u00e6ret med min broder og hente legehuset og hj\u00e6lper til. T\u00e6nker “N\u00e5, for s\u00f8ren, de er blevet gode venner” og fint med det. Jeg er inviteret til 50 \u00e5rs f\u00f8dselsdag hos vores svoger og s\u00f8ster, som ogs\u00e5 befinder sig der, opdager jeg. Fint nok. Jeg har jo ikke som s\u00e5dan haft nogen forbindelse, men de ser noget m\u00e6rkelige ud i hovedet, da de ser, jeg kommer ind. Min bror har ikke n\u00e5et at sige, jeg kom, s\u00e5 de ved ikke, hvad de skal sige og g\u00f8re. Jeg hilser p\u00e6nt og siger, det var da hyggeligt at se dem. Der kommer ikke rigtig noget svar. Min svigerinde og s\u00f8ster har travlt med at snakke, og min s\u00f8ster v\u00e6lger at g\u00e5 om til min bror og svoger, som er ved at samle legehuset. Det virker akavet det hele. N\u00e5, men jeg v\u00e6lger at tage det stille og roligt, smiler og pr\u00f8ver at v\u00e6re im\u00f8dekommende. Jeg g\u00e5r om for at se, hvor langt de er kommet, men bliver overset. Jeg v\u00e6lger efter et stykke tid at sige tak og tage hjem. Ringer senere til min s\u00f8ster nu, hvor jeg har et tlf. nr. for at h\u00f8re n\u00e6rmere om den adresse, de har givet mig til en anden s\u00f8ster, fordi hendes navn er ikke at se p\u00e5 adressen. Jeg siger f\u00f8rst, det var hyggeligt s\u00e5dan lige at se dem, men vi kunne jo ikke rigtig f\u00e5 snakket, n\u00e5r det var p\u00e5 den m\u00e5de, og sp\u00f8rger ind til, om jeg har husket forkert til adressen, jeg har f\u00e5et oplyst, men det skulle v\u00e6re den rigtige adresse. N\u00e5, men jeg siger s\u00e5, at hendes navn ikke er at se, men det er der s\u00e5 ikke noget at g\u00f8re ved. Men nu, hvor de vidste, hvor jeg boede — s\u00e5dan sagt i al venlighed — ja, s\u00e5 var de velkommen til at komme og f\u00e5 en kop kaffe. Der blev en pause, og svaret var: “Ja, hvis jeg f\u00e5r tid”.<\/p>\n
Efter denne episode er jeg faktisk blevet noget forvirret over, hvordan jeg skal forholde mig til indbydelsen p\u00e5 de 2 gange 50 \u00e5r. Jeg har t\u00e6nkt mig efter dette, at jeg vil sige p\u00e6nt nej tak og sende dem en buket p\u00e5 dagen, hvor de holder festen.<\/p>\n
K\u00e6re l\u00e6ser,
\nDet er tydeligvis en f\u00f8lelsesm\u00e6ssig meget kompliceret situation, du er havnet i. Familier kan v\u00e6re de rene hvepsereder af undertrykte og knap s\u00e5 undertrykte f\u00f8lelser af s\u00e5vel positiv som negativ karakter. Vi v\u00e6lger ikke selv vores familier, men f\u00e5r dem udleveret, og vi er i en eller anden udstr\u00e6kning n\u00f8dt til at leve med dem, som de er.<\/p>\n
Men n\u00e5r man som du befinder sig i en f\u00f8lelsesm\u00e6ssig kompliceret situation, s\u00e5 er det godt, at man har takt og tone-reglerne at l\u00e6ne sig op ad, s\u00e5 man kan finde ud af, hvordan man skal opf\u00f8re sig.<\/p>\n
I dit tilf\u00e6lde er f\u00f8lgende takt og tone-regler relevante:<\/p>\n
1) en invitation skal altid opfattes som en positiv gestus, samt
\n2) en invitation er ikke en st\u00e6vning<\/p>\n
Lad os starte med 1). Der kan ligge forskellige motiver bag en invitation. Den kan v\u00e6re baseret p\u00e5 a) at v\u00e6rterne virkelig \u00f8nsker at se den inviterede person, eller b) at v\u00e6rterne f\u00f8ler, de er n\u00f8dt til at invitere den p\u00e5g\u00e6ldende, fx fordi “Vi var til hans 50 \u00e5rs-f\u00f8dselsdag, s\u00e5 nu m\u00e5 vi ogs\u00e5 invitere ham” eller “Vi er n\u00f8dt til at invitere hende, fordi hun er min s\u00f8ster”. <\/p>\n
Vi vil selvf\u00f8lgelig alle helst inviteres pga a), men n\u00e5r jeg siger, at b) ogs\u00e5 er positiv, skyldes det, at v\u00e6rterne hermed viser, at de anerkender og respekterer, at der er et forhold mellem dem og den inviterede, der n\u00f8dvendigg\u00f8r en invitation. Og det er, hvordan man end vender og drejer det, positivt. <\/p>\n
Og s\u00e5 til 2). Bare fordi man modtager en invitation, er man ikke forpligtet til at deltage i festen. Det eneste, man som modtager af en invitation er forpligtet til, er at svare rettidigt p\u00e5 indbydelsen. <\/p>\n
Og nu til din situation: Som du beskriver den, tror jeg godt, vi kan g\u00e5 ud fra, at du som inviteret til din s\u00f8ster og svogers 50 \u00e5rs-f\u00f8dselsdag er i kategori b). Det er vigtigt at fastholde, at det stadig er positivt, men som du beskriver det, er det m\u00e5ske ikke helt positivt nok til dig.<\/p>\n
Derfor vil mit r\u00e5d til dig v\u00e6re at g\u00f8re, som du allerede selv er kommet frem til: Send et skriftligt afbud. Jeg vil foresl\u00e5 dig, at du sender et kort (og ikke en e-mail, som er for let at svare p\u00e5). Skriv noget i retning af: “K\u00e6re s\u00f8ster og svoger. Mange tak for invitationen til jeres 50 \u00e5rs-f\u00f8dselsdag. Jeg kan desv\u00e6rre ikke komme, men jeg h\u00e5ber, I f\u00e5r en god fest, og \u00f8nsker jer alt det bedste for de n\u00e6ste 50 \u00e5r.” Hvis du derudover sender en buket blomster p\u00e5 dagen, vil det v\u00e6re meget fint, og alle vil kun kunne sige, at du har opf\u00f8rt dig helt perfekt.<\/p>\n
Og s\u00e5 vil jeg r\u00e5de dig til at fokusere p\u00e5 det positive i, at du overhovedet er inviteret. Du n\u00e6vner selv, at der har v\u00e6ret runde f\u00f8dselsdage, du ikke har v\u00e6ret inviteret til, og det er trods alt altid bedre at v\u00e6re i den situation at kunne sige nej tak frem for ikke at f\u00e5 valget mellem at deltage eller ikke deltage. Forestil dig ogs\u00e5 den situation, at du om noget tid m\u00f8der en person, der var med til festen, og som fort\u00e6ller noget om den. Her vil det v\u00e6re s\u00e5 meget bedre at kunne sige “Ja, jeg kunne jo desv\u00e6rre ikke v\u00e6re med” frem for slet ikke at have v\u00e6ret inviteret.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
K\u00e6re Sanne Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forholde mig i denne her situation. For nylig modtog jeg en invitation til min s\u00f8sters og svogers 50 \u00e5rs f\u00f8dselsdag. Jeg har ikke som s\u00e5dan haft forbindelse med dem igennem flere \u00e5r, … Read More »<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[],"tags":[],"class_list":["post-7810","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7810","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7810"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7810\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7810"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=7810"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=7810"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}