For 5 \u00e5r siden flyttede vi fra Danmark til Tyskland. Min mands arbejdsgiver betalte for flytningen, og if\u00f8lge reglerne skulle vi indhente 3 tilbud fra 3 forskellige flyttefirmaer, og derefter v\u00e6lge det billigste. Alle 3 tilbud skulle sendes til arbejdsgiveren for godkendelse. <\/p>\n
Vi havde derfor repr\u00e6sentanter for forskellige flyttefirmaer ude for at bese opgaven. Det flyttefirma, der kom med det laveste bud, var uheldigvis det flyttefirma, som vi havde haft mindst fidus til ved gennemgangen af vores hus. Det n\u00e6stbilligste tilbud var ikke meget h\u00f8jere, og jeg tror egentlig godt, at vi ville kunne have f\u00e5et dem til at g\u00e5 lidt ned i pris for at f\u00e5 opgaven, men desv\u00e6rre kunne de ikke flytte for os netop de dage, hvor vi havde brug for det. S\u00e5 derfor valgte vi at flytte med flyttefirmaet, der havde givet det laveste tilbud.<\/p>\n
Vi er ikke de mest velorganiserede personer, min mand havde travlt med at rejse frem og tilbage mellem Danmark og det job, han allerede var startet p\u00e5, og jeg havde travlt med at f\u00e5 solgt huset, ordnet alle de ufatteligt mange praktiske ting, der er involveret i at flytte til udlandet, og s\u00e5 havde jeg da ogs\u00e5 lige noget arbejde, der skulle passes. Da flyttemanden derfor sagde til mig, at det var deres erfaring, at folk skaffede sig af med en del af deres ting inden selve flytningen, s\u00e5 sagde jeg: “Det skal du ikke regne med i dette tilf\u00e6lde!” Og det skete heller ikke i noget videre omfang. Ja, senere, efter vi var flyttet ind i lejligheden i Tyskland, kunne jeg en dag smide en kursusmappe fra 1985 ud. Hvordan gik det til, at den havde fulgt mig i alle de \u00e5r og gennem adskillige flytninger? Selv om det ganske vist var mit f\u00f8rste eksternatkursus, s\u00e5 var det ikke engang noget s\u00e6rligt godt kursus. Dette blot for at komme med et eksempel p\u00e5, at vi ikke er gode til at sortere og rydde ud, og vi gemmer p\u00e5 alt for mange ting. <\/p>\n
Da flytningen gik i gang, inds\u00e5 flyttefirmaet hurtigt, at der skulle s\u00e6ttes flere mand og ikke mindst flere flyttekasser ind, og erindringen om flytningen er kaotisk, stressende, forvirrende og j\u00e6vnt hen h\u00e6slig. <\/p>\n
Flyttefolkene \u00f8delagde en kommode og beskadigede et bord, som vi havde f\u00e5et lavet specielt, og der r\u00f8g ogs\u00e5 et par andre mindre vigtige ting. En del af vores b\u00f8ger tog skade af at v\u00e6re blevet smidt hulter til bulter ned i kasserne. Den ene flyttebil br\u00f8d sammen p\u00e5 vej gennem Tyskland, og min mand og chauff\u00f8ren p\u00e5 den anden flyttebil m\u00e5tte vente mere end 6 timer p\u00e5, at resten af holdet n\u00e5ede frem. Det tog flyttefirmaet mere end 3\/4 \u00e5r at f\u00e5 hentet de tomme flyttekasser, og det skete f\u00f8rst efter, vi havde truet med at s\u00e6lge dem p\u00e5 Ebay. <\/p>\n
Vi oplevede hele flytningen som ret traumatisk, og n\u00e5r jeg ved et bes\u00f8g i K\u00f8benhavn s\u00e5 en af flyttefirmaets flyttebiler, fik jeg n\u00e6rmest \u00e5nden\u00f8d og angstanfald ved erindringen. <\/p>\n
En veninde af mig forklarede i sin tid, at en flytning regnes for en livskrise p\u00e5 samme anstrengende niveau som skilsmisse og d\u00f8d. Jeg grinede ad det, for \u00e6rligt talt syntes jeg ikke, man kunne sammenligne s\u00e5 alvorlige og livs\u00e6ndrende ting med noget s\u00e5 relativt banalt som en flytning. Men jeg begyndte at forst\u00e5, hvor denne opfattelse kunne komme fra.<\/p>\n
Som l\u00e6seren vil kunne forst\u00e5, var vores opfattelse af dette danske flyttefirma ikke just, at det var topprofessionelt og anbefalelsesv\u00e6rdigt. Men vi er begyndt at revidere vores opfattelse efter vores senere oplevelse med et andet flyttefirma, som jeg vil komme ind p\u00e5 nedenfor. Til fordel for det danske flyttefirma kan jeg anf\u00f8re: De kom til den aftalte tid. Ja, de sendte faktisk et par m\u00e6nd allerede dagen f\u00f8r. I takt med at det blev klart, at der ikke var nok arbejdskraft til at klare opgaven inden for tidsrammen, blev der indkaldt ekstra folk (og flyttekasser). De afleverede tingene p\u00e5 den aftalte dag (omend med en vis forsinkelse). De gav uden videre vr\u00f8vl erstatning for de \u00f8delagte ting. De sendte en regning p\u00e5 det aftalte bel\u00f8b. <\/p>\n
I dag ved jeg, at den slags ting p\u00e5 ingen m\u00e5de er en selvf\u00f8lge. <\/p>\n
Efter sm\u00e5 5 \u00e5r i Tyskland var min mands kontrakt udl\u00f8bet, og vi skulle flytte igen. I mellemtiden havde min mands arbejdsgiver \u00e6ndret reglerne for betaling af flytning, s\u00e5 man ikke l\u00e6ngere skulle indhente 3 tilbud, men i stedet var der indf\u00f8rt et loft for, hvor meget en flytning m\u00e5tte koste afh\u00e6ngig af, hvor langt man skulle flytte. Man kan argumentere for, at det er urimeligt at \u00e6ndre vilk\u00e5rene for betaling af flytning, n\u00e5r man f\u00f8rst er flyttet dertil, men s\u00e5dan var det. Kort tid f\u00f8r vi selv skulle flytte, flyttede ogs\u00e5 nogle af min mands kolleger. Det ene par flyttede til Skotland og brugte et skotsk flyttefirma. Det var selvf\u00f8lgelig ikke relevant for os. Det andet par brugte et lokalt flyttefirma til at flytte deres ejendele til Frankrig, og de havde f\u00e5et flytningen til en fornuftig pris, der l\u00e5 fint under arbejdsgiverens loft for, hvad flytningen m\u00e5tte koste. P\u00e5 deres anbefaling fik vi dette tyske flyttefirma ud for at se p\u00e5 vores lejlighed.<\/p>\n
Vi havde besluttet, at vi ville flytte en del af vores ejendele til opbevaring i Danmark, og denne del ville vi selv st\u00e5 for, eftersom det ganske klart fremg\u00e5r af min mands arbejdsgivers regler for flytning, at de ikke vil betale for k\u00f8rsel til opbevaring — kun bolig til bolig. Resten af lejlighedens indhold skulle flyttefirmaet st\u00e5 for. En repr\u00e6sentant for flyttefirmaet gik rundt og s\u00e5 det hele, og fik forklaret, hvad der ikke skulle med i deres del af flytningen, og min mand tilb\u00f8d at \u00e5bne skabene, s\u00e5 han kunne se de store m\u00e6ngder — alt for store m\u00e6ngder — af glas og porcel\u00e6n, men det var skam ikke n\u00f8dvendigt, mente repr\u00e6sentanten. Og s\u00e5 skulle vi jo ogs\u00e5 lige have k\u00f8kkenet med. Ja, det er en lokal besynderlighed, at man som lejer selv kommer med sit k\u00f8kken — og tager det med igen, n\u00e5r man flytter. Men det er alts\u00e5 det almindelige i dette omr\u00e5de af Tyskland, s\u00e5 det var ingen overraskelse for et lokalt flyttefirma.<\/p>\n
F\u00e5 dage efter kom min mand glad hjem og fortalte, at han havde modtaget et tilbud, der var meget rimeligt, og som han var sikker p\u00e5 l\u00e5 rigeligt under det loft, som hans arbejdsgiver ville s\u00e6tte. (Loftet skulle desv\u00e6rre udregnes konkret i hvert enkelt tilf\u00e6lde, og derfor kunne han ikke f\u00e5 at vide pr\u00e6cist, hvor loftet i hans tilf\u00e6lde ville v\u00e6re — det kunne han f\u00f8rst, n\u00e5r han havde f\u00e5et et konkret tilbud.)<\/p>\n
Tilbuddet var imidlertid s\u00e5 lavt, at det svarede ret n\u00f8jagtigt til den pris, som hans kollega, der var flyttet til Frankrig, havde betalt. Og dette par havde boet i en meget mindre lejlighed, havde f\u00e6rre ting, stod selv for nedpakningen, og havde en kortere distance, som flyttel\u00e6sset skulle k\u00f8re. Jeg var derfor bekymret for, at prisen var for lav — og at n\u00e5r flyttefirmaet opdagede, at de hang p\u00e5 at have givet os et for lavt tilbud, s\u00e5 ville de blive sure, og m\u00e5ske ikke behandle vores ting s\u00e5 godt, som de burde blive behandlet. Og da min mand s\u00e5 n\u00e6rmere p\u00e5 flyttefirmaets liste, kunne han se, at k\u00f8kkenet ikke var kommet med p\u00e5 listen. S\u00e5 for at undg\u00e5 fremtidigt vr\u00f8vl, meddelte min mand flyttefirmaet, at han troede, deres tilbud var sat for lavt, at k\u00f8kkenet jo ogs\u00e5 skulle med, og han regnede med, at et tilbud, der l\u00e5 under et bel\u00f8b p\u00e5 X, ville kunne blive godkendt af hans arbejdsgiver. Det var flyttefirmaet naturligt nok meget glade for at h\u00f8re. De kom hurtigt med et nyt tilbud, hvor de lige havde lagt 50 % oven i prisen og derved kom op p\u00e5 et bel\u00f8b, der l\u00e5 meget t\u00e6t p\u00e5 X.<\/p>\n
De havde i f\u00f8rste omgang afsat 1 dag til at flytte vores ting ud af lejligheden. Det mente vi ikke var nok, og de ville s\u00e5 ogs\u00e5 komme dagen f\u00f8r. I alt 2 dage til at pakke ned og flytte tingene ud i flyttebilen, skille bogreoler og skabe ad, og tage k\u00f8kkenet ned. Det var rigeligt tid, mente flyttefirmaet. De var de professionelle. <\/p>\n
Flytningen ud af lejligheden skulle ske en fredag og l\u00f8rdag. Den f\u00f8lgende onsdag ville flyttel\u00e6sset komme frem til destinationen, s\u00e5 tirsdag skulle vi selv transportere os frem, s\u00e5 vi var klar til at tage imod flyttel\u00e6sset. <\/p>\n
Fredag morgen stod vi tidligt op i forventning om, at flyttefolkene kunne v\u00e6re der fra den tidlige morgenstund. Det var de s\u00e5 ikke. Hen ad formiddagen ringede min mand for at h\u00f8re, hvorn\u00e5r de ville komme. “Lige efter frokost,” fik han at vide. Efter frokost! Men det var der jo ikke s\u00e5 meget at g\u00f8re ved p\u00e5 det tidspunkt. <\/p>\n
De kom f\u00f8rst frem henad 17.30 og begyndte ikke den egentlige nedpakning f\u00f8r klokken 18. Og de var tilsyneladende ikke klar over, at de ogs\u00e5 skulle have k\u00f8kkenet med. Det viste sig ogs\u00e5, at flyttefolkene ikke var fra det lokale flyttefirma, vi havde hyret, men var en underleverand\u00f8r fra Stuttgart. Der er 4 timers k\u00f8rsel til Stuttgart i en almindelig bil, og n\u00e6sten 7 timer med en lastbil. Og man m\u00e5 som bekendt ikke k\u00f8re med lastbiler om l\u00f8rdagen efter klokken 22 p\u00e5 motorvejen, s\u00e5 for at kunne n\u00e5 frem inden da, var de n\u00f8dt til at k\u00f8re fra vores lejlighed klokken 15 l\u00f8rdag. <\/p>\n
Nu var det ikke l\u00e6ngere 2 dage til at flytte. Det var snarere 1 dag. Og det gik hurtigt op for b\u00e5de flyttefolkene og os, at opgaven ikke ville kunne n\u00e5s p\u00e5 den tid. Vi ringede og ringede til flyttefirmaet for at h\u00f8re, hvordan det skulle l\u00f8ses — der var et k\u00f8kken, der skulle tages ned, et kl\u00e6deskab, der skulle tages ned og masser af andre ting, der stadig manglede at komme med flyttebilen, da de forlod os klokken 15 om l\u00f8rdagen. F\u00f8rst klokken 18 ringede flyttefirmaet tilbage og sagde, at de kunne stille med et nyt team mandag eftermiddag til at pakke resten.<\/p>\n
Men hvordan skal det kunne n\u00e5 med resten af flyttel\u00e6sset og v\u00e6re fremme p\u00e5 onsdag? spurgte vi. Nej, det ville ikke kunne lade sig g\u00f8re, men forh\u00e5bentlig kunne vi vente til n\u00e6ste m\u00e5ned, s\u00e5 de i mellemtiden kunne pr\u00f8ve at finde en kombinationstransport. Det var vi n\u00f8dt til at acceptere. Der var ikke andet at g\u00f8re. <\/p>\n
Mandag eftermiddag kom det nye hold — endda til den lovede tid! Det kom imidlertid bag p\u00e5 dem, at de skulle tage et k\u00f8kken ned, men de gik ufortr\u00f8dent i gang. Og mandag aften var de sidste af de ting, der skulle have v\u00e6ret med flyttel\u00e6sset om l\u00f8rdagen, s\u00e5 k\u00f8rt af sted fra vores lejlighed. <\/p>\n
Onsdag tog vi imod det f\u00f8rste flyttel\u00e6s. De var selvf\u00f8lgelig v\u00e6ldigt forsinkede, og allerede mens flyttefolkene var der, opdagede vi nogle skader, som omhyggeligt blev skrevet ned p\u00e5 deres medbragte liste. Senere, da vi pakkede ud, opdagede vi flere \u00f8delagte glas mv. Vi tog billeder og noterede det, og skrev det til flyttefirmaet, som vi s\u00e5 forventede ville anmelde det til forsikringsselskabet. <\/p>\n
Vi ventede ogs\u00e5 p\u00e5 at h\u00f8re n\u00e6rmere om, hvorn\u00e5r det andet flyttel\u00e6s ville komme frem.<\/p>\n
Men i stedet for at modtage beklagelser for de \u00f8delagte ting og for den katastrofale afvikling af flytningen (som fik vores flytning fra Danmark til at fremst\u00e5 professionel og tjekket i sammenligning), modtog vi i stedet en mail, der indledtes med ordene: “Ihre Umzug war nicht f\u00c3\u00bcr uns gut.” (“Deres flytning var ikke god for os.”)<\/p>\n
Ikke god for dem?!?! Hvad med for OS? Hvad med de uhyre stressende timer, hvor vi f\u00f8rst ventede p\u00e5, at flyttefolkene overhovedet kom, derp\u00e5 ventede p\u00e5 at h\u00f8re, hvad f…. der skulle ske med de ting, de ikke havde f\u00e5et med? <\/p>\n
Og ikke nok med det. Flyttefirmaet fremsendte nu et nyt “tilbud” p\u00e5 flytningen af resten af vores ting p\u00e5 40 % af den allerede aftalte samlede pris! <\/p>\n
Da vi gjorde opm\u00e6rksom p\u00e5, at der s\u00e5dan set var aftalt en fast pris for den samlede flytning, og at flyttefirmaet allerede havde brudt kontrakten ved ikke at levere hele flyttel\u00e6sset den aftalte dato, s\u00e5 skrev flyttemanden i stedet til min mands arbejdsgiver og beklagede sig og ville sende regningen til dem. Men nej. Reglerne er klare: F\u00f8rst betaler den ansatte regningen, dern\u00e6st bliver den refunderet. Og kun p\u00e5 det bel\u00f8b, der er blevet godkendt. <\/p>\n
Nu stod vi s\u00e5 der. Vi ville selvf\u00f8lgelig ikke betale mere end aftalt, og flyttemanden ville ikke flytte vores ting for den aftalte pris.<\/p>\n
Efter en l\u00e6ngere snak med nogle venner kom vi frem til, at m\u00e5ske ville det v\u00e6re det bedste, hvis vi kunne finde frem til et kompromis, og at vi dermed indvilgede i at betale noget ekstra. Det var noget af en mental kamel at sluge, for vi f\u00f8lte os som den forurettede part. Ikke desto mindre tog min mand af sted i en positiv \u00e5nd og bes\u00f8gte flyttefirmaet, fik set p\u00e5 den container, som vores ting efter sigende befandt sig inden i, og sagde til flyttemanden, at vi godt kunne betale lidt mere, men at den pris, han havde givet som “tilbud”, var alt for h\u00f8j, og flyttemanden lovede at finde frem til en l\u00f8sning, der var gunstigere for os.<\/p>\n
Dette skete pr\u00e6cist 2 m\u00e5neder efter den kaotiske flytning. Der gik endnu en m\u00e5ned, s\u00e5 modtog vi en regning. Denne regning var nu 60 % h\u00f8jere end den aftalte pris! Flyttemanden havde ganske vist reduceret sit tilbud p\u00e5 den anden del af flytningen med en lille smule, men til geng\u00e6ld havde han forh\u00f8jet prisen p\u00e5 den allerede overst\u00e5ede del af flytningen. Den nye regning l\u00f8d nu p\u00e5 n\u00e6sten 2,5 gange bel\u00f8bet p\u00e5 det f\u00f8rste tilbud, han havde givet os for den samlede flytning. Begrundelsen for at forh\u00f8je prisen var, at volumen af vores flyttel\u00e6s var st\u00f8rre end antaget. Han havde beregnet det til 51 m3, men nu mente han, at det i virkeligheden var 105 m3.<\/p>\n
Det var nu 3 m\u00e5neder efter flytningen. Jeg begyndte mere og mere at forst\u00e5, hvorfor en flytning regnes for en traumatiserende oplevelse p\u00e5 linje med skilsmisse og d\u00f8d.<\/p>\n
Men at sende os s\u00e5dan en regning gik selvf\u00f8lgelig slet, slet ikke. Vi m\u00e5tte derfor have fat i en advokat. Advokaten s\u00e5 p\u00e5 alle dokumenterne og udf\u00e6rdigede et notat, hvori han gjorde rede for, at flyttefirmaet havde givet en fast pris, og at det er en flyttemands opgave at vurdere omfanget af volumen — ikke kundens. Det var meget mystisk, at volumen havde vist sig at v\u00e6re dobbelt s\u00e5 stor som beregnet. Men medmindre han kunne bevise, at vi havde holdt store dele af vores lejlighed skjult for ham, eller efter gennemgangen af lejligheden havde tilf\u00f8rt den dobbelte volumen til boligen, s\u00e5 var det flyttemandens problem. <\/p>\n
Faktisk er det med st\u00f8rrelsen af vores flyttel\u00e6s’ volumen noget, der har undret os s\u00e5re. For det f\u00f8rste: Hvorfor lige 51 m3? Hvorfor ikke 50? Var det ikke mere n\u00e6rliggende med et rundt tal, da man vel sj\u00e6ldent kan v\u00e6re s\u00e5 pr\u00e6cis? (Og i vores tilf\u00e6lde har det vist sig overhovedet ikke at v\u00e6re pr\u00e6cist. Overhovedet ikke. Det var — i hvert fald if\u00f8lge flyttemanden — dobbelt op.) Min mand lavede lidt research p\u00e5 sagen, og det viser sig, at der er en bestemt st\u00f8rrelse flyttebil, der lige pr\u00e6cis kan rumme 51 m3. Der st\u00e5r, den er egnet til lejligheder p\u00e5 den st\u00f8rrelse, som vores havde. Med andre ord lader det til, at flyttefirmaet overhovedet ikke har lavet en egentlig vurdering af vores bolig. I stedet har de bare tjekket antallet af boligens kvadratmeter og er g\u00e5et ud fra, at s\u00e5 kunne det passe ind i en standardflyttebil p\u00e5 51 m3. S\u00e5 tror da pokker, at repr\u00e6sentanten fra flyttefirmaet ingen noter tog og var ligeglad med at se ind i skabene! <\/p>\n
Men tilbage til vores advokats brev til flyttemanden: For at slutte sagen foreslog vores advokat et kompromis, hvor vi betalte knap 15 % ekstra. At skulle betale noget, man ikke mener, man skal betale, er selvf\u00f8lgelig altid irriterende, men vi ville gerne snart have vores ting, og vi ville ogs\u00e5 gerne have lukket sagen.<\/p>\n
Men flyttemanden syntes overhovedet ikke, at det foresl\u00e5ede kompromis var passende. Det var jo n\u00e6rmest ingen penge! Og han havde ikke set en cent endnu p\u00e5 trods af, det efterh\u00e5nden var 4 m\u00e5neder siden, at flytningen var sket. <\/p>\n
Det fik vores advokat til at understrege, at der ingen juridisk grund var til, at vi skulle betale mere end den aftalte faste pris, s\u00e5 hvis flyttemanden ikke ville indg\u00e5 indg\u00e5 det foresl\u00e5ede kompromis, s\u00e5 ville han foresl\u00e5, at vi betalte den relative andel af den aftalte pris svarende til den andel af flyttel\u00e6sset, som flyttemanden p\u00e5st\u00e5r, vi har f\u00e5et flyttet. (N\u00e5r jeg siger “p\u00e5st\u00e5r” skyldes det, at det f\u00f8rste flyttel\u00e6s jo ikke var fyldt op pga. den manglende tid til at laste vores m\u00f8bler — der kunne sagtens have v\u00e6ret meget mere med i den omgang, men det er en detalje, der ikke var grund til at komme ind p\u00e5.)<\/p>\n
Tilbage skriver flyttemanden, at det eneste, der st\u00e5r fast, er, at han endnu ikke har f\u00e5et en cent. Og for at komme videre i sagen foresl\u00e5r han et kompromis, der ligger p\u00e5 ca. samme bel\u00f8b som den aftalte pris + det “tilbud” han gav os for at flytte det andet flyttel\u00e6s. Vi skulle alts\u00e5 betale 40 % mere end det, vi havde aftalt. Det er selvf\u00f8lgelig mindre end 60 %, men stadig uacceptabelt. <\/p>\n
Det fik vores advokat til at foresl\u00e5, at vi trak vores kompromisforslag tilbage. Nu havde flyttemanden bare at aflevere til den aftalte pris inden en given frist. I s\u00e5 fald ville vi ikke s\u00f8ge om ekstra kompensation. Og i \u00f8vrigt ville han opfordre flyttemanden til at s\u00f8ge juridisk bistand.<\/p>\n
P\u00e5 dagen for den udstukne frist skrev flyttemanden, at efter at have konsulteret en sagkyndig advokat ville han komme med et aller-aller-aller sidste forslag til kompromis, som var en lille smule lavere end det forrige — nu ca. 30 % mere end den aftalte pris. Og endnu engang beklagede han sig over ikke have set en cent.<\/p>\n
Nej, han har ikke set en cent, men vi har heller ikke set vores ting!<\/p>\n
Og det har vi stadig ikke. Efter 5\u00c2\u00bd m\u00e5ned!<\/p>\n
Han er st\u00e6dig, vi er st\u00e6dige (og vi bliver mere st\u00e6dige, som tiden g\u00e5r). <\/p>\n
Og det er ikke til at sige, hvorn\u00e5r det ender. Jeg h\u00e5ber, det bliver inden jul, for i \u00f8jeblikket befinder vores juleservice sig blandt mange andre af vores ting som gidsler hos en tysk flyttemand. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
For 5 \u00e5r siden flyttede vi fra Danmark til Tyskland. Min mands arbejdsgiver betalte for flytningen, og if\u00f8lge reglerne skulle vi indhente 3 tilbud fra 3 forskellige flyttefirmaer, og derefter v\u00e6lge det billigste. Alle 3 tilbud skulle sendes til arbejdsgiveren … Read More »<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[],"tags":[],"class_list":["post-7859","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7859","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7859"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7859\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7859"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=7859"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=7859"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}