{"id":7874,"date":"2015-08-20T16:35:25","date_gmt":"2015-08-20T14:35:25","guid":{"rendered":"http:\/\/udsen.dk\/?p=667"},"modified":"2015-08-25T10:38:24","modified_gmt":"2015-08-25T08:38:24","slug":"paaklaedning-kvinder-og-karriere","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/udsen.dk\/?p=7874","title":{"rendered":"P\u00e5kl\u00e6dning, kvinder og karriere"},"content":{"rendered":"

I 2000 udgav Stina Vrang Elias og jeg “H\u00e5ndbog for karrierekvinder”. Vi havde haft det sjovt med at skrive den — ikke mindst fordi bogen var s\u00e5 anderledes end det, vi var vant til at skrive. Jeg havde tidligere arbejdet som forsker (og var vant til at bruge mange fodnoter), vi havde begge arbejdet i politiske organisationer, hvor alt skal godkendes af mange forskellige instanser, og vi havde i \u00f8vrigt m\u00f8dt hinanden, da vi arbejdede i et konsulentfirma, hvor vi selvf\u00f8lgelig skrev meget seri\u00f8se rapporter til vores meget seri\u00f8se kunder. Men i “H\u00e5ndbog for karrierekvinder” beh\u00f8vede vi ingen fodnoter, og vi kunne skrive s\u00e5 k\u00e6kt og frisk, som vi havde lyst til. Der var kun vores redakt\u00f8r til at p\u00e5pege, n\u00e5r det blev lige k\u00e6kt og frisk nok.<\/p>\n

Her 15 \u00e5r senere ville vi ikke have skrevet bogen i samme sprogtone. Ikke s\u00e5 meget fordi tiden har \u00e6ndret sig, men fordi det har vi selv. Vi var 15 \u00e5r yngre og skrev til et ungt publikum – ambiti\u00f8se unge kvinder, der stod i starten af deres karriere.<\/p>\n

Bogen udkom p\u00e5 Handelsh\u00f8jskolens Forlag til en massiv presseopm\u00e6rksomhed. Det var selvf\u00f8lgelig dejligt med s\u00e5 stor bev\u00e5genhed, men hvad der undrede os en del var, at det specielt var det syv sider lange kapitel med titlen “Kl\u00e6der skaber folk”, som pressen interesserede sig for. Hvad med manglende ligel\u00f8n? Glasloftet? Brugen af netv\u00e6rk og social kapital? Nej, det vakte ingen synderlig interesse. Men at vi havde p\u00e5peget, at det var n\u00f8dvendigt at have seri\u00f8st h\u00e5r for at blive taget seri\u00f8st — se, det kunne give overskrifter! (Og, ja, vi var selvf\u00f8lgelig inspireret af Melanie Griffith’s replik i filmen Working Girl: “You wanna be taken seriously, you need serious hair”.)<\/p>\n

Hvorfor tog vi overhovedet det kapitel om p\u00e5kl\u00e6dning med i bogen? Efter min bedste overbevisning stod der ikke noget s\u00e6rligt epokeg\u00f8rende i det kapitel. Men det var, som om selve det, at vi kunne finde p\u00e5 at skrive, at man ikke bare kunne v\u00e6re if\u00f8rt hvadsomhelst og samtidig forvente at blive taget alvorligt, var gr\u00e6nseoverskridende provokerende. Og ja, det g\u00e6lder selvf\u00f8lgelig ikke kun for kvinder, men ogs\u00e5 for m\u00e6nd, men da vores bog var henvendt til karrierekvinder, var vores fokus naturligt nok p\u00e5 kvinder og deres s\u00e6rlige risiko for at falde udenfor.<\/p>\n

Vi skrev vel ogs\u00e5 kapitlet, fordi vi havde indsamlet og indhentet en del erfaring — b\u00e5de p\u00e5 f\u00f8rste, anden og tredje h\u00e5nd — om emnet. <\/p>\n

Der er mange ting, man kan g\u00f8re galt til en jobsamtale, og \u00e9n af dem er at tage noget t\u00f8j p\u00e5, der udsender de forkerte signaler. Men hvordan ved man, hvad de forkerte signaler er? Det er ikke altid til at g\u00e6tte. Hvad der er rigtigt \u00e9nt sted, er helt forkert et andet sted.<\/p>\n

For ca. 20 \u00e5r siden — alts\u00e5 f\u00f8r vi skrev “H\u00e5ndbog for karrierekvinder” — var jeg til en jobsamtale. Jeg var velkvalificeret til jobbet, og samtalen gik rigtigt godt. Jeg syntes selv, jeg var p\u00e5kl\u00e6dt ganske smart, uden at v\u00e6re for <\/em>smart, i et par sorte bukser, en sort bluse og en r\u00f8d jakke. <\/p>\n

Efter den vellykkede jobsamtale tog jeg tilbage p\u00e5 min dav\u00e6rende arbejdsplads, hvor en af kontorassistenterne roste min flotte r\u00f8de jakke. S\u00e5 tilf\u00f8jede hun: “Jeg har godt nok h\u00f8rt, man aldrig skal have r\u00f8dt p\u00e5 til jobsamtale. Det sender de helt forkerte signaler.” HVAD? t\u00e6nkte jeg. Jeg havde selvf\u00f8lgelig ikke fortalt, at jeg netop kom fra en jobsamtale. Hun forklarede, at det var noget med, at det tydede p\u00e5 for stor selvsikkerhed, en frembrusende karakter og deslige. <\/p>\n

Jeg fik ikke jobbet. Jeg fik, hvad man betegner som et “p\u00e6nt afslag” med en l\u00e6ngere forklaring om, at jobsamtalen var g\u00e5et rigtigt godt, men de havde valgt at omrokere og bes\u00e6tte stillingen med en intern kandidat.<\/p>\n

Havde jeg f\u00e5et jobbet, hvis jeg ikke havde haft den r\u00f8de jakke p\u00e5? H\u00f8jst sandsynligt ikke. Men jeg er blevet lidt overtroisk med at have r\u00f8dt p\u00e5 til en jobsamtale. Og jeg elsker ellers r\u00f8dt.<\/p>\n

Efter bogens udgivelse havde vi som sagt travlt med at forklare, hvad vi mente med, at man skulle t\u00e6nke over sin p\u00e5kl\u00e6dning og pr\u00f8ve at finde ud af, hvad der var g\u00e6ldende dress code p\u00e5 det p\u00e5g\u00e6ldende sted. “Er det ikke bare at kl\u00e6de sig p\u00e5 m\u00e6ndenes pr\u00e6misser?” blev vi spurgt igen og igen. “N\u00e6h, det er at kl\u00e6de sig p\u00e5 systemets pr\u00e6misser,” fors\u00f8gte vi at forklare. Men da der gerne er mange m\u00e6nd p\u00e5 rigtige karrierearbejdspladser, kan de to ting selvf\u00f8lgelig v\u00e6re sv\u00e6re at adskille. <\/p>\n

Vi var faktisk s\u00e5 tr\u00e6tte af at blive misforst\u00e5et med hensyn til det med p\u00e5kl\u00e6dning, at da bogen skulle komme i en 2. udgave (i 2009), overvejede vi helt at udelade kapitlet. Men det virkede ogs\u00e5 forkert. Vi sl\u00f8jfede dog afsnittet om det seri\u00f8se h\u00e5r. Det havde vi simpelthen m\u00e5ttet h\u00f8re for meget for!<\/p>\n

Inden tiden var kommet til en 2. udgave, offentliggjorde Jobindex en r\u00e6kke artikler baseret p\u00e5 “H\u00e5ndbog for karrierekvinder” i 2004. Det var ikke os, men Dietlind Hansen der skrev artiklerne, som f\u00f8r offentligg\u00f8relsen blev sendt til godkendelse hos Stina Vrang Elias og mig. Det er altid vanskeligt, n\u00e5r en anden person skal viderefortolke indholdet af ens tekst. Is\u00e6r n\u00e5r denne tekst i forvejen var skrevet p\u00e5 en k\u00e6k og frisk facon. Nogle af artiklerne kom til at fremst\u00e5 en anelse karikerede, n\u00e6sten p\u00e5 gr\u00e6nsen til det parodiske. Men hvad pokker. Og artiklerne, som blev udsendt i Jobindex’ nyhedsbrev, afstedkom heller ingen st\u00f8rre reaktion. Faktisk tror jeg ikke, der var nogen reaktion overhovedet. Hvem ved, m\u00e5ske blev de slet ikke l\u00e6st?<\/p>\n

Men ting p\u00e5 internettet d\u00f8r jo ikke, og siden 2004 og nu er der som bekendt sket en meget stor udvikling i udbredelsen af sociale medier. Og forleden fandt en person artiklen om p\u00e5kl\u00e6dning p\u00e5 Jobindex’ hjemmeside. Det udl\u00f8ste vrede sp\u00f8rgsm\u00e5l til Jobindex og — mere mystisk — til DJ\u00d8F. P\u00e5 deres Facebook-sider blev Jobindex spurgt, om de virkelig stod inde for artiklens indhold, og DJ\u00d8F blev spurgt, hvordan de kunne s\u00e6lge s\u00e5dan en bog. (“H\u00e5ndbog for karrierekvinder” udkom i 2000 p\u00e5 Handelsh\u00f8jskolens Forlag, som senere blev opk\u00f8bt af DJ\u00d8Fs Forlag — men forlagets b\u00f8ger og deres indhold er selvf\u00f8lgelig udtryk for forfatternes og ikke DJ\u00d8Fs meninger og holdninger.) Ogs\u00e5 TV2 interessede sig for sagen og skrev om den her<\/a>. <\/p>\n

Selv blev jeg f\u00f8rst opm\u00e6rksom p\u00e5 balladen, da Radio 24 syv henvendte sig. <\/p>\n

Jobindex fik travlt med at forklare sig med, at det var en gammel artikel, og s\u00e5dan ville de ikke skrive i dag, og nu ville de tage artiklen ned, men det valgte de s\u00e5 alligevel ikke at g\u00f8re, og senere sendte de et nyhedsbrev rundt, hvor de gentog, det var en gammel artikel, men den var skam skrevet i en god mening. <\/p>\n

Problemet er imidlertid, at ogs\u00e5 for 11 \u00e5r siden var artiklen noget karikeret. Og — hvis man ser bort fra m\u00e5den, den er skrevet p\u00e5 og et par andre mindre detaljer — s\u00e5 er indholdet faktisk stadig g\u00e6ldende. Det er der ligesom ingen, der har lyst til at tage alvorligt. Ligesom der heller ikke var nogen, der havde lyst til at tage det, at ens p\u00e5kl\u00e6dning udsender nogle signaler, alvorligt, dengang bogen udkom f\u00f8rste gang. Og at dette er s\u00e6rligt vigtigt til en jobsamtale. Man skal ikke bare v\u00e6re sig selv. For en jobsamtale er ikke bare en hvilken som helst dagligdags situation.<\/p>\n

Radio 24 syv bragte en udsendelse den 19. august, hvor de interviewede K\u00e5re Danielsen, som er direkt\u00f8r for Jobindex. Han sagde bl.a., at han nu nok mente, det stadig var et godt r\u00e5d — som der st\u00e5r i artiklen — at man ikke skal v\u00e6re udfordrende kl\u00e6dt til en jobsamtale. Det er i sig selv ikke s\u00e5 originalt et synspunkt — det burde vel v\u00e6re selvindlysende (og det kan selvf\u00f8lgelig virke, som om man taler ned til folk, n\u00e5r man i en artikel p\u00e5peger noget selvindlysende) — men hvad der for mig var interessant, var en af journalisternes reaktion. Han n\u00e6vnte “stramme jeans” som eksempel p\u00e5 noget udfordrende. Stramme jeans? t\u00e6nkte jeg. Jeg kunne komme i tanke om gode grunde til ikke at tage stramme jeans p\u00e5 til en jobsamtale (det ville v\u00e6re alt for afslappet i en hel del tilf\u00e6lde), men udfordrende? S\u00e5dan har jeg aldrig t\u00e6nkt p\u00e5 stramme jeans. S\u00e5 \u00e9n mands udfordrende p\u00e5kl\u00e6dning er alts\u00e5 en anden (kvindes) fritidsp\u00e5kl\u00e6dning. Det g\u00f8r det jo ikke nemmere, vel?<\/p>\n

Men hvorom alting er, og ligegyldigt hvad man mener om det, s\u00e5 er de virkeligt tunge karrierearbejdspladser stadig domineret og pr\u00e6get af m\u00e6nd. Og dermed af m\u00e6nds arbejdsuniform. Der er selvf\u00f8lgelig forskel p\u00e5 uniformen i et arkitektfirma og i finanssektoren. Men der er altid en uniform. M\u00e5ske — m\u00e5ske — er den blevet lidt mere rummelig. Og moden \u00e6ndrer sig — ogs\u00e5 blandt karrierefolk. S\u00e5 alene af den grund sker der noget p\u00e5 15 \u00e5r.<\/p>\n

Men s\u00e5 er det, jeg ikke kan lade v\u00e6re med at sp\u00f8rge mig selv — og nu ogs\u00e5 jer andre — hvorfor det skulle v\u00e6re fremmende for ligestillingen at lade, som om der ikke er k\u00f8nsforskelle? Hvorfor bliver nogle mennesker s\u00e5 sure og vrede over, at den virkelige verden ikke er, som den burde v\u00e6re? Og is\u00e6r bliver de sure og vrede p\u00e5 dem, der er s\u00e5 fr\u00e6kke at p\u00e5pege det. <\/p>\n

Og s\u00e5 vil jeg selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 opfordre l\u00e6serne til at unders\u00f8ge sagen selv — ved at l\u00e6se “H\u00e5ndbog for karrierekvinder”. Den kan k\u00f8bes her<\/a>\"9788762903586\"<\/a>. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I 2000 udgav Stina Vrang Elias og jeg “H\u00e5ndbog for karrierekvinder”. Vi havde haft det sjovt med at skrive den — ikke mindst fordi bogen var s\u00e5 anderledes end det, vi var vant til at skrive. Jeg havde tidligere arbejdet … Read More »<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[],"tags":[],"class_list":["post-7874","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7874","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=7874"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/7874\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=7874"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=7874"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=7874"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}