Det er en almindelig accepteret antagelse, at folk elsker at snakke om sig selv. Det er en antagelse, der er baseret p\u00e5 \u00e5rhundreders \u2014 ja, \u00e5rtusinders \u2014 visdom. Og det er p\u00e5 ingen m\u00e5de, fordi jeg vil p\u00e5st\u00e5, at det ikke forholder sig s\u00e5dan. Problemet er imidlertid, at indimellem f\u00e5r denne antagelse folk til at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l til hinanden, som n\u00e6rmest f\u00e5r karakter af forh\u00f8r. Og s\u00e5 meget elsker de f\u00e6rreste alligevel at tale om sig selv.<\/p>\n
Det kan v\u00e6re vanskeligt at tr\u00e6kke gr\u00e6nsen mellem sund og h\u00f8flig interesse for andre p\u00e5 den ene side og decideret nyfigenhed p\u00e5 den anden. Og samtidig sker der tilsyneladende et skred i de ting, man synes, man kan tillade sig at sp\u00f8rge til. P\u00e5 det seneste har jeg s\u00e5ledes bem\u00e6rket, at selv de mest perifere bekendte synes, de kan tillade sig at sp\u00f8rge et vordende for\u00e6ldrepar: \u201d\u009dVed I, hvad k\u00f8n det bliver?\u201d\u009d Og det vordende for\u00e6ldrepar kan f\u00f8le sig forpligtet til at svare, at ja, det ved de, og det bliver s\u00e5dan og s\u00e5dan. Men hvad kommer det dog andre ved? Det siger sig selv, at barnets k\u00f8n er af interesse for for\u00e6ldrene og til en vis grad ogs\u00e5 for bedstefor\u00e6ldrene. For alle andre har det ingen legitim interesse. Men fordi det i dag ofte er s\u00e5dan, at for\u00e6ldrene faktisk har mulighed for at kende k\u00f8nnet p\u00e5 barnet, f\u00f8r det er f\u00f8dt, s\u00e5 synes tilf\u00e6ldige personer, at det er rimeligt at sp\u00f8rge til barnets k\u00f8n. Det er det faktisk ikke. Ikke desto mindre kan der alts\u00e5 ske det, at de vordende for\u00e6ldre falder i den meget udbredte jeg-er-blevet-stillet-et-sp\u00f8rgsm\u00e5l-og-s\u00e5-m\u00e5-jeg-jo-svare-f\u00e6lde. Uanset om de har lyst til at diskutere det eller ej, f\u00f8ler de sig derfor forpligtet til at svare og siger: \u201d\u009dJa, det bliver en dreng.\u201d\u009d Men her stopper det ikke. Der f\u00f8lger flere sp\u00f8rgsm\u00e5l: \u201d\u009dN\u00e5, en dreng! Er I glade for det?\u201d\u009d Hallo? Hvem er det lige, der forestiller sig, at det vordende for\u00e6ldrepar vil svare: \u201d\u009dNej, det er vi \u00e6rligt talt ikke. Vi ville gerne have haft en pige.\u201d\u009d Det skulle ikke undre mig, om det i s\u00e5 fald ville blive fulgt op med et: \u201d\u009dN\u00e5? Hvad g\u00f8r I s\u00e5? Vil I s\u00e5 bortadoptere drengen?\u201d\u009d<\/p>\n
Men f\u00f8r jeg lader mig f\u00f8re alt for langt ud p\u00e5 et sidespor, hvor underholdende det end er, s\u00e5 lad mig vende tilbage til min pointe: Der er gr\u00e6nser for, hvilke sp\u00f8rgsm\u00e5l det er passende at stille bare for at holde konversationen g\u00e5ende. Og skulle man blive udsat for et sp\u00f8rgsm\u00e5l, man ikke har lyst til at svare p\u00e5, s\u00e5 er det vigtigt at huske, at der er forskel p\u00e5 en almindelig konversation og en vidneafh\u00f8ring i retten. Man er ikke forpligtet til at svare hvem som helst p\u00e5 hvad som helst, og man er heller ikke forpligtet til at svare dem sandf\u00e6rdigt.<\/p>\n
Til vordende for\u00e6ldre, der er tr\u00e6tte af at blive stillet sp\u00f8rgsm\u00e5let, om de kender deres barns k\u00f8n, vil jeg derfor foresl\u00e5, at de svarer: \u201d\u009dJa, men vi vil helst se, om det holder stik, f\u00f8r vi fort\u00e6ller det.\u201d\u009d<\/p>\n
Eller \u2014 hvis de frygter, at dette ikke vil stoppe de virkeligt nyfigne \u2014 s\u00e5 har de min tilladelse til at lyve og sige \u201d\u009dNej\u201d\u009d.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Det er en almindelig accepteret antagelse, at folk elsker at snakke om sig selv. Det er en antagelse, der er baseret p\u00e5 \u00e5rhundreders \u2014 ja, \u00e5rtusinders \u2014 visdom. Og det er p\u00e5 ingen m\u00e5de, fordi jeg vil p\u00e5st\u00e5, at det … Read More »<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[],"tags":[],"class_list":["post-8113","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8113","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=8113"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8113\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=8113"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=8113"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=8113"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}