{"id":8207,"date":"2018-04-24T10:12:24","date_gmt":"2018-04-24T09:12:24","guid":{"rendered":"http:\/\/udsen.dk\/?p=1080"},"modified":"2018-04-24T10:12:24","modified_gmt":"2018-04-24T09:12:24","slug":"vogt-dig-for-forehavender-der-kraever-nyt-toej","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/udsen.dk\/?p=8207","title":{"rendered":"Vogt dig for forehavender, der kr\u00e6ver nyt t\u00f8j"},"content":{"rendered":"

 <\/p>\n

\u201d\u009dHer kommer du i dit gamle t\u00f8j,\u201d\u009d sagde en k\u00e6r forfatterkollega, da vi forleden m\u00f8dtes for f\u00f8rste gang i l\u00e6ngere tid.<\/p>\n

\u201d\u009d\u00d8h, ja, her kommer jeg i mit gamle t\u00f8j,\u201d\u009d sagde jeg og ventede \u2014 forg\u00e6ves \u2014 p\u00e5 en tilf\u00f8jelse om, at mit t\u00f8j da stadig var okay p\u00e6nt. Men (p\u00e5 trods af den undladte tilf\u00f8jelse) tog jeg ikke hendes bem\u00e6rkning som en forn\u00e6rmelse, men som en hentydning til, at hun fulgte med i mit eksperiment med ikke at k\u00f8be nyt t\u00f8j. N\u00e5r man ikke k\u00f8ber nyt t\u00f8j, m\u00e5 det, man har p\u00e5, i sagens natur v\u00e6re gammelt. I det konkrete tilf\u00e6lde var kjolen ca. 4\u00c2\u00bd \u00e5r gammel, mine sko snart seks \u00e5r gamle, og str\u00f8mperne kan jeg \u00e6rligt talt ikke huske alderen p\u00e5 \u2014 jeg ved dog, de mindst er flere m\u00e5neder gamle.<\/p>\n

Men selv om man ikke som jeg er i gang med en t\u00f8jfaste, er der for alle mennesker noget trygt ved at have \u201d\u009dgammelt\u201d\u009d t\u00f8j p\u00e5 \u2014 t\u00f8j, man kender og har pr\u00f8vet lidt af hvert i: M\u00e5ske har man noget bestemt t\u00f8j, man bruger, n\u00e5r man holder foredrag \u2014 noget andet, som man bruger, n\u00e5r man skal m\u00f8de nye kunder \u2014 osv. Fordelen ved at bruge \u201d\u009dgammelt\u201d\u009d t\u00f8j i den slags situationer er, at man ved, hvordan det f\u00f8les at have p\u00e5, og der opst\u00e5r sj\u00e6ldent ubehagelige overraskelser midt, mens man er i gang med noget vigtigt, hvor det sidste, man har lyst til at t\u00e6nke p\u00e5, er ens t\u00f8j. Ja, sj\u00e6ldent, men ikke aldrig: Forleden gav et par gamle jeans mig en kedelig overraskelse ved at revne p\u00e5 et ikke s\u00e6rligt heldigt sted. Og selv om det er moderne med forrevne jeans, s\u00e5 skal disse revner ikke sidde hvor som helst. Slet ikke der, hvor de revnede. Men det var et sidespring.<\/p>\n

Jeg var ved det beroligende ved at have gammelt t\u00f8j p\u00e5. Og det har f\u00e5et mig til at t\u00e6nke p\u00e5 et citat af Henry David Thoreau (fra hans bog \u201d\u009dWalden\u201d\u009d), hvor han skriver: \u201d\u009dBeware of all enterprises that require new clothes\u201d\u009d eller \u00c2\u00a0\u201d\u009dVogt dig for alle forehavender, der kr\u00e6ver nyt t\u00f8j.\u201d\u009d Var det mon det, han mente? Jeg tror m\u00e5ske, han mente noget helt andet. Men hvor mange forehavender findes der egentlig, der kr\u00e6ver nyt t\u00f8j? Som virkelig kr\u00e6ver<\/em> nyt t\u00f8j? Og ikke bare giver en lyst til at g\u00e5 ud og k\u00f8be noget nyt t\u00f8j?<\/p>\n

Jeg kan faktisk kun komme i tanke om to forskellige kategorier:<\/p>\n