{"id":8253,"date":"2018-11-29T11:56:56","date_gmt":"2018-11-29T10:56:56","guid":{"rendered":"http:\/\/udsen.dk\/?p=1148"},"modified":"2021-11-26T12:58:47","modified_gmt":"2021-11-26T11:58:47","slug":"mlm-firmaer-og-pyramidespil","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/udsen.dk\/?p=8253","title":{"rendered":"MLM-firmaer og pyramidespil"},"content":{"rendered":"<p>Der er nogle dr\u00f8mme, der \u00e5benbart bare ikke vil d\u00f8: Det g\u00e6lder fx dr\u00f8mmen om at kunne komme til at tjene mange penge, v\u00e6re sin egen herre og samtidig arbejde hjemmefra. Og nej, her t\u00e6nker jeg ikke p\u00e5 dr\u00f8mmen om at blive bestsellerforfatter. Jeg t\u00e6nker p\u00e5 de dr\u00f8mme, der kan g\u00f8re en person modtagelig for at blive viklet ind i et s\u00e5kaldt Multi Level Marketing firma eller blot MLM-firma. De kaldes ogs\u00e5 for Network Marketing eller Direct Marketing &#8212; men uanset hvad de kaldes, er der tale om pyramidespil under et andet navn.<\/p>\n<p>I min bog om svindel, <a href=\"http:\/\/udsen.dk\/?page_id=1120\">&#8220;Verden vil bedrages&#8221;<\/a>, har jeg n\u00e6rmere beskrevet mekanismerne i pyramidespil. Det er matematisk uundg\u00e5eligt, at pyramidespil l\u00f8ber ud for nye deltagere f\u00f8r eller siden, og at de senest tilkomne deltagere ender med at st\u00e5 med h\u00e5ret i postkassen. N\u00e5r der er tale om MLM-firmaer, vil &#8220;h\u00e5ret i postkassen&#8221; ofte v\u00e6re lig med at have en garage eller et loftsrum fuld af dyrt indk\u00f8bte produkter, som ikke kan s\u00e6lges videre, og som ikke kan returneres. Min bog kan i \u00f8vrigt k\u00f8bes bl.a. <a href=\"https:\/\/www.arnoldbusck.dk\/boeger\/politik-debat\/verden-vil-bedrages\">her<\/a>.<\/p>\n<p>Man skulle tro, det var indlysende, at det ikke kunne lade sig g\u00f8re at tjene seri\u00f8se penge i et s\u00e5dant pyramidespil. Men det er det ikke. Der er hele tiden nye personer, der bliver rekrutteret til diverse MLM-firmaer, og som vil forklare dem, der gider lytte, at &#8220;Netv\u00e6rksmarketing er fremtiden&#8221;! Nej, det er det ikke. Forh\u00e5bentlig bliver det derimod snart fortid. Det er faktisk stort set umuligt at tjene penge p\u00e5 at v\u00e6re distribut\u00f8r i et MLM-firma &#8212; medmindre, selvf\u00f8lgelig, at man var s\u00e5 snedig selv at starte det: 99% af distribut\u00f8rer i MLM-firmaer tjener ikke penge p\u00e5 deres deltagelse. Det kan man bl.a. l\u00e6se om <a href=\"https:\/\/www.lazymanandmoney.com\/why-mlm-is-not-a-business\/\">her<\/a>, hvor de mest almindelige p\u00e5stande fra MLM-firmaers side bliver gennemg\u00e5et og tilbagevist. Som fx at n\u00e5r folk ikke tjener penge, s\u00e5 er det bare, fordi de ikke arbejder h\u00e5rdt nok. Nej. Det passer ikke. Det er, fordi det ikke kan lade sig g\u00f8re.<\/p>\n<p>Men hvordan kan det s\u00e5 v\u00e6re, at en familie som familien Devos fra USA er blevet s\u00e5 stinkende rige p\u00e5 MLM-firmaet Amway? S\u00e5 rige, at familien har kunnet v\u00e6re en megastor donor til det republikanske parti &#8212; en st\u00f8tte, der er blevet bel\u00f8nnet med, at Betsy Devos er blevet uddannelsesminister i Trump-regeringen? Det skyldes, at det var Devos-familien, der <em>startede<\/em> Amway (som er en forkortelse for The American Way). Om Betsy Devos og hendes families og svigerfamilies indflydelse i det republikanske parti kan man l\u00e6se mere i denne <a href=\"https:\/\/www.vanityfair.com\/news\/2018\/09\/the-strange-ascent-of-betsy-devos-and-erik-prince\">Vanity Fair-artikel<\/a>. De mange penge er blevet tjent p\u00e5 dem, der er kommet efter. Dem, der ikke har tjent nogle penge, men derimod har sat penge til p\u00e5 at v\u00e6re Amway-distribut\u00f8r. I en glimrende podcast-serie ved navn <a href=\"https:\/\/www.stitcher.com\/show\/the-dream\">&#8220;The Dream&#8221;<\/a> (1. s\u00e6son) beskrives bl.a., hvordan Devos-familien via deres politiske indflydelse har v\u00e6ret i stand til at sikre, at Amway ikke er blevet erkl\u00e6ret for at v\u00e6re et ulovligt pyramidespil af The Federal Trade Commission, som egentlig er sat i verden til at beskytte amerikanske forbrugeres interesser. Men som ikke kan siges at v\u00e6re uafh\u00e6ngigt af politiske interesser.<\/p>\n<p>Amway er selvf\u00f8lgelig ikke det eneste pyramidespil forkl\u00e6dt som MLM-firma. I filmen <a href=\"http:\/\/bettingonzeromovie.com\/\">&#8220;Betting on Zero&#8221;<\/a> tages MLM-firmaet Herbalife under behandling. Her f\u00e5r vi ogs\u00e5 historien om Bill Ackmans fra kapitalfonden Pershing Square fors\u00f8g p\u00e5 at shorte Herbalife&#8217;s aktier, efter det var g\u00e5et op for ham, at Herbalife var et pyramidespil. Den historie er i sig selv en fascinerende historie om titanernes kamp, for en anden storinvestor, Carl Icahn, tog kampen op mod Bill Ackman, som endte med at m\u00e5tte kaste h\u00e5ndkl\u00e6det i ringen i 2017 efter at have tabt\u00c2\u00a0<a href=\"https:\/\/www.businessinsider.com\/r-ackman-exits-years-long-herbalife-short-bet-turns-to-options-2017-11?r=US&amp;IR=T&amp;IR=T\">stort<\/a>. Personligt var jeg tidligere en stor beundrer af Madeleine Albright, men det er jeg ikke l\u00e6ngere, efter jeg fandt ud af, at hun har v\u00e6ret med til at promovere Herbalife i bl.a. Indien.\u00c2\u00a0Mod et formentlig kl\u00e6kkeligt honorar. Nu er hun efter sigende <a href=\"https:\/\/nypost.com\/2014\/04\/17\/ex-secretary-of-state-albright-sweats-herbalife-ties\/\">bekymret<\/a> for sit politiske efterm\u00e6le. Med god grund.<\/p>\n<p>Ogs\u00e5 John Oliver har taget MLM-firmaernes forretningsmodel op i en fremragende episode af <a href=\"https:\/\/www.youtube.com\/watch?v=s6MwGeOm8iI&amp;feature=player_embedded&amp;fbclid=IwAR3LRJm6Vfl8YO3zArnHc8e_fRnJCKEIrQ_tj7j3VdpGwpXcRHnZ6JqIhQs\">Last Week Tonight<\/a>.<\/p>\n<p>Nu sp\u00f8rger I sikkert: Og hvor er s\u00e5 Donald Trump henne i det her? Han er her selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5! Alt andet ville da v\u00e6re m\u00e6rkeligt. Ikke alene har hans uddannelsesminister og andre medlemmer af hans regering forbindelser til diverse MLM-firmaer, som man kan l\u00e6se om i denne <a href=\"https:\/\/slate.com\/business\/2017\/02\/the-trump-era-will-be-a-boon-for-multilevel-marketing-companies.html\">artikel<\/a> i Slate &#8212; han har ogs\u00e5 selv promoveret MLM-firmaet ACN, som ligesom alle de andre MLM-firmaer lover guld og gr\u00f8nne skove til distribut\u00f8rerne &#8212; uden at levere hverken guld eller gr\u00f8nne skove. Og nu er Donald Trump og hans familie blevet <a href=\"https:\/\/www.vanityfair.com\/news\/2018\/10\/donald-trump-acn-lawsuit\">sags\u00f8gt<\/a> af skuffede deltagere i ACN-pyramidespillet. Det bliver sp\u00e6ndende at se, hvordan det ender!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Der er nogle dr\u00f8mme, der \u00e5benbart bare ikke vil d\u00f8: Det g\u00e6lder fx dr\u00f8mmen om at kunne komme til at tjene mange penge, v\u00e6re sin egen herre og samtidig arbejde hjemmefra. Og nej, her t\u00e6nker jeg ikke p\u00e5 dr\u00f8mmen om &#8230; <a class=\"more-link\" href=\"http:\/\/udsen.dk\/?p=8253\">Read More &raquo;<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[],"tags":[],"class_list":["post-8253","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8253","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=8253"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8253\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=8253"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=8253"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=8253"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}