{"id":8399,"date":"2019-09-12T19:56:00","date_gmt":"2019-09-12T18:56:00","guid":{"rendered":"http:\/\/udsen.dk\/?p=1345"},"modified":"2019-09-28T11:52:13","modified_gmt":"2019-09-28T10:52:13","slug":"udgivelse-i-udlandet","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/udsen.dk\/?p=8399","title":{"rendered":"Udgivelse i udlandet"},"content":{"rendered":"\n

Danmark er et lille sprogomr\u00e5de, hvor der bliver udgivet hele 10.000 b\u00f8ger om \u00e5ret, s\u00e5 det kan v\u00e6re vanskeligt for den enkelte bog at tr\u00e6nge igennem mylderet, blive bem\u00e6rket og virkelig s\u00e6lge<\/em>. Udlandet, derimod, det er stort. Meget stort. S\u00e5 derfor dr\u00f8mmer de fleste af os forfattere meget naturligt om at f\u00e5 udgivet en eller flere eller alle ens b\u00f8ger i udlandet. Det er jo s\u00e5 stort, udlandet. Hvordan b\u00e6rer man sig s\u00e5 lige ad med det? <\/p>\n\n\n\n

For det f\u00f8rste skal man g\u00f8re sig klart, at der er forskel p\u00e5 udlandet: Det er ikke hele udlandet, der er lige modtageligt for at l\u00e6se oversat litteratur. Det engelsksprogede marked — som mange sikkert dr\u00f8mmer om at udkomme p\u00e5, fordi det er s\u00e5 dejligt stort — er notorisk vanskeligt at komme ind p\u00e5 for en ikke-engelsksproget forfatter. I USA er det fx kun 3 procent af de udgivne b\u00f8ger, der er oversat fra et andet sprog — f\u00f8rst og fremmest fransk, spansk og tysk, selv om svensk og norsk ogs\u00e5 optr\u00e6der p\u00e5 Top 10-listen. Man kan l\u00e6se mere om problematikken i denne artikel<\/a>. Til geng\u00e6ld har lande som Tyskland, Italien og Frankrig en p\u00e6nt stor andel oversat litteratur blandt de udgivne b\u00f8ger p\u00e5 deres bogmarkeder.<\/p>\n\n\n\n

Og der findes jo som bekendt danske forfattere, som udkommer p\u00e5 udenlandsk. Hvordan g\u00f8r man s\u00e5 det? Der er i hvert fald to ting, der er n\u00f8dvendige: En pr\u00f8veovers\u00e6ttelse og en agent. Pr\u00f8veovers\u00e6ttelsen kan godt v\u00e6re p\u00e5 engelsk, ogs\u00e5 selv om det ikke er meningen, at man vil fors\u00f8ge sig p\u00e5 det engelsksprogede marked, for mange b\u00e5de agenter og redakt\u00f8rer rundt om i verden er i stand til at l\u00e6se engelsk, og p\u00e5 denne m\u00e5de kan de f\u00e5 et indblik i bogen og dens potentiale. Hvis et udenlandsk forlag s\u00e5 bider p\u00e5, vil dette forlag betale for overs\u00e6ttelsen til det relevante sprog. Men det kan bestemt ogs\u00e5 v\u00e6re nyttigt med en pr\u00f8veovers\u00e6ttelse p\u00e5 det sprog, man \u00f8nsker at afs\u00e6tte bogen til. <\/p>\n\n\n\n

Pr\u00f8veovers\u00e6ttelsen best\u00e5r typisk af et par kapitler, og denne pr\u00f8veovers\u00e6ttelse bekostes af det danske forlag eller af forfatteren selv, hvis det er forfatteren, der har udlandsrettighederne. Udover pr\u00f8veovers\u00e6ttelsen sker k\u00f8bet ogs\u00e5 p\u00e5 basis af bogens danske salgstal. Har bogen solgt godt i Danmark? Har der v\u00e6ret god interesse for den? Det vil v\u00e6re gode salgsargumenter, n\u00e5r man fors\u00f8ger at afs\u00e6tte bogen.
<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r det udenlandske forlag s\u00e5ledes skal betale overs\u00e6tteren, betyder det til geng\u00e6ld, at man som forfatter f\u00e5r en v\u00e6sentlig lavere royalty, end man normalt f\u00e5r p\u00e5 et dansk forlag. M\u00e5ske det halve eller endnu mindre. Og hvis forfatteren ikke har de udenlandske rettigheder alene, men har dem sammen med det danske forlag, s\u00e5 skal denne royalty deles med det danske forlag i en fordelingsn\u00f8gle, der kan v\u00e6re 50-50 eller m\u00e5ske 75-25 — forh\u00e5bentlig med de 75 til forfatteren, selv om den omvendte fordeling ogs\u00e5 er set.<\/p>\n\n\n\n

Det er normalt ikke sv\u00e6rt som forfatter at beholde de udenlandske rettigheder, n\u00e5r man indg\u00e5r kontrakt med et forlag, medmindre der er tale om et af de f\u00e5 danske forlag, der virkelig g\u00f8r en ih\u00e6rdig indsats for at f\u00e5 solgt deres b\u00f8ger i udlandet og har det som et specifikt forretningsomr\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

Men \u00e9n ting er pr\u00f8veovers\u00e6ttelsen — det er ogs\u00e5 n\u00f8dvendigt med en agent, for udenlandske forlag er stort set umulige at s\u00e6lge til, medmindre det sker gennem en agent. Det kan v\u00e6re gennem en dansk (eller svensk) agent, der har forfatteren med hele dennes forfatterskab i stald og som s\u00e5 vil pr\u00f8ve at s\u00e6lge forfatterskabet til flere lande, eller det kan v\u00e6re gennem en “lokal” agent — alts\u00e5 en agent i det konkrete land, man gerne vil afs\u00e6ttes til. <\/p>\n\n\n\n

Min bog “Psykopater i jakkes\u00e6t” blev antaget af en tysk agent, som min overs\u00e6tter havde en god kontakt til — en agent, som i \u00f8vrigt kunne noget dansk. Det lykkedes derefter agenten at f\u00e5 bogen solgt til et tysk forlag. Agenten tager sig selvf\u00f8lgelig en agent-provision for sin umage. Min tyske agent Literarische Agentur Kossack<\/a> tager 15 %. Det svenske agentur Grand Agency<\/a> tager 25 %. Jeg har h\u00f8rt om andre agenter, der tager 20 %. S\u00e5 man skal formentlig forvente, at provisionen ligger et sted mellem 15-25 %. Muligvis kan dette forhandles, hvis man er i en st\u00e6rk nok forhandlingsposition. <\/p>\n\n\n\n

Efterh\u00e5nden kommer regnestykket til at se mindre og mindre attraktivt ud: Som oversat forfatter kan man forvente en lille royalty, hvoraf der f\u00f8rst skal betales agentprovision, og som derefter skal deles med det danske forlag. Men udlandet er jo stort. S\u00e5 selvf\u00f8lgelig vil vi gerne udkomme i udlandet. Meget gerne, endda.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Danmark er et lille sprogomr\u00e5de, hvor der bliver udgivet hele 10.000 b\u00f8ger om \u00e5ret, s\u00e5 det kan v\u00e6re vanskeligt for den enkelte bog at tr\u00e6nge igennem mylderet, blive bem\u00e6rket og virkelig s\u00e6lge. Udlandet, derimod, det er stort. Meget stort. S\u00e5 … Read More »<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[],"tags":[],"class_list":["post-8399","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8399","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=8399"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8399\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=8399"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=8399"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=8399"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}