{"id":8462,"date":"2021-03-09T13:24:53","date_gmt":"2021-03-09T12:24:53","guid":{"rendered":"http:\/\/udsen.dk\/?p=1452"},"modified":"2021-03-09T13:24:55","modified_gmt":"2021-03-09T12:24:55","slug":"karrierekvinders-toej-igen-igen","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/udsen.dk\/?p=8462","title":{"rendered":"Karrierekvinders t\u00f8j &#8211; igen igen"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Der er tilsyneladende ikke meget, der kan f\u00e5 (nogle) kvinder op i det r\u00f8de felt som betragtninger om, hvad der er &#8220;passende&#8221; arbejdsp\u00e5kl\u00e6dning for en karrierekvinde. Senest var det Birgitte Erhardtsen p\u00e5 Berlingske Tidende, der fik k\u00e6rligheden at f\u00f8le i forbindelse med en kommentar, hun skrev i avisen om hhv. Mette Frederiksen og Helle Thorning-Schmidts p\u00e5kl\u00e6dning. Abonnenter p\u00e5 Berlingske kan l\u00e6se kommentaren <a href=\"https:\/\/www.berlingske.dk\/kommentar\/derfor-snakker-ingen-om-danmarks-to-mest-magtfulde-kvinders-koen-og\">her<\/a>. <\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Efter en masse negative reaktioner p\u00e5 hendes kommentar f\u00f8lte jeg mig kaldet til ogs\u00e5 at komme med mit bidrag. Det kan l\u00e6ses nedenfor eller &#8211; hvis man foretr\u00e6kker udgaven i Berlingske Tidende &#8211; <a href=\"https:\/\/www.berlingske.dk\/kommentarer\/klaeder-skaber-folk-paa-godt-og-ondt?fbclid=IwAR0d_dvZtPYxcrFCQJsb50ogzShQVp3WV7XcBHVVDH68YKXeDe3fW93DKDc\">her<\/a>. <\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Anna Libak havde ligeledes en mening i Weekendavisen, som kan l\u00e6ses <a href=\"https:\/\/www.weekendavisen.dk\/2021-8\/kultur\/helle-for-gucci?fbclid=IwAR2kzwRelRmJkdgK355XDYI5wFc86T4BkugYKDssIi-XpLp9DVs1j2ppV0c\">her<\/a>. Egentlig er det store mysterium, hvorfor emnet kan hidse folk s\u00e5dan op. Men det kan det alts\u00e5. <\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Og her er mit bidrag:<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Kl\u00e6der skaber folk \u2014 p\u00e5 godt og ondt<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I forrige uge skrev Birgitte Erhardtsen en kommentar i Berlingske Tidende, der omhandlede vores nuv\u00e6rende og vores tidligere statsministers t\u00f8jstil. Konklusionen var, at en kvinde, der vil g\u00f8re karriere i \u201d\u009dklassiske\u201d\u009d mandefag, g\u00f8r klogt i at kl\u00e6de sig nedd\u00e6mpet, s\u00e5ledes at fokus er p\u00e5 personens kompetencer og personlighed og ikke p\u00e5 hendes t\u00f8jstil. Det bragte en veritabel syndflod af kritik med sig. Kommentaren var lidt skarpt vinklet, men jeg tror alligevel, at den kraftige reaktion p\u00e5 kommentaren m\u00e5 have overrasket Birgitte Erhardtsen. Mange af de negative reaktioner gik p\u00e5 temaet: \u201d\u009dEr vi virkelig ikke kommet videre i 2021?\u201d\u009d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Til det er svaret: B\u00e5de og. Vi er kommet videre, fordi alle \u2014 b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder \u2014 kan kl\u00e6de sig mere afslappet end tidligere. Men vi er ikke kommet videre, n\u00e5r vi ser p\u00e5 tallene. Kvinder er stadig i undertal der, hvor magten er. Og selv om magtens uniform har \u00e6ndret sig over tid, s\u00e5 er den forblevet maskulin.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hvad der virkelig kan undre mig, er, at dette emne stadig kan s\u00e6tte s\u00e5 kraftige f\u00f8lelser i gang. Tilbage i 2000 \u2014 for snart 21 \u00e5r siden \u2014 udgav jeg sammen med Stina Vrang Elias \u201d\u009dH\u00e5ndbog for karrierekvinder\u201d\u009d. I denne bog p\u00e5 137 sider var der et syv sider langt kapitel om p\u00e5kl\u00e6dning. Det var det kapitel, der bragte overskrifter frem i dagspressen og fik os i fjernsynet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Inspireret af filmen \u201d\u009dWorking Girl\u201d\u009d (med Melanie Griffith og Sigourney Weaver) skrev vi dengang, at man som karrierekvinde skulle have \u201d\u009dseri\u00f8st h\u00e5r\u201d\u009d. Det var noget, der blev bem\u00e6rket, for hvad er \u201d\u009dseri\u00f8st h\u00e5r\u201d\u009d? Se, det er en af den slags ting, der falder ind under kategorien \u201d\u009dJeg kan ikke definere det, men jeg kan genkende det, n\u00e5r jeg ser det\u201d\u009d. Og desuden er det noget, der \u00e6ndrer sig med tiden: Hvad der blev regnet for seri\u00f8st h\u00e5r i 1950\u2019erne, ville ikke blive taget alvorligt i dag \u2014 og omvendt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Tilsyneladende har mange sv\u00e6rt ved at skelne mellem, hvordan tingene burde v\u00e6re, og hvordan virkeligheden faktisk er. Det <em>burde v\u00e6re<\/em> s\u00e5dan, at vi alle, uanset hvem vi er, frit kunne udtrykke vores personlige stil og smag gennem netop det t\u00f8j, som vi nu fandt repr\u00e6senterede vores personlighed bedst. Men det <em>er<\/em> s\u00e5dan, at de fleste af os i vores professionelle virke er n\u00f8dt til at passe ind i en slags uniformering for at vise, at vi h\u00f8rer til. Det g\u00e6lder i s\u00e6rlig h\u00f8j grad for dem, der er i minoritet i gruppen. Og i toppen af global politik, i toppen af erhvervslivet og i toppen af centraladministrationen er kvinder en minoritet. Uanset hvor meget vi ville \u00f8nske, at virkeligheden var anderledes. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jeg ville v\u00e6re en rig kvinde, hvis jeg havde f\u00e5et en 10\u2019er for hver gang, der var \u00e9n, der spurgte: \u201d\u009dHvis kvinder skal tilpasse deres p\u00e5kl\u00e6dning, er det s\u00e5 ikke at kl\u00e6de sig p\u00e5 m\u00e6ndenes pr\u00e6misser?\u201d\u009d. Og jeg fortjener en t\u00e5lmodighedspr\u00e6mie for alle de gange, jeg har svaret: \u201d\u009dNej, det er at kl\u00e6de sig p\u00e5 systemets pr\u00e6misser.\u201d\u009d<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er, som om der er nogen, der ikke har bem\u00e6rket, at \u201d\u009dm\u00e6nd\u201d\u009d ikke alle sammen g\u00e5r ens kl\u00e6dt. M\u00e6nd er faktisk ikke en ensartet kl\u00e6dt gruppe.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hver eneste branche \u2014 ja, hver eneste virksomhed, hver eneste organisation \u2014 har sin egen dresscode. Jeg arbejder selv som forfatter og omg\u00e5s andre forfattere og forlagsfolk, og her ser jeg en helt anden og meget anderledes dresscode end den, man kan se i toppen af dansk erhvervsliv. Der er ogs\u00e5 et langt bredere spektrum i denne branche end i s\u00e5 mange andre. Men spektrummet er dog ikke s\u00e5 bredt, at man ikke ville kigge en ekstra gang, hvis en forfatter dukkede op i et Hugo Boss-jakkes\u00e6t eller en Chanel-dragt. Det ville v\u00e6re et tydeligt signal om, at vedkommende l\u00e5 v\u00e6sentligt over gennemsnitsindkomsten i forfatterstanden og i \u00f8vrigt ikke regnede sig selv for en del af flokken. Nok er vi fordomsfrie, men <em>s\u00e5<\/em> fordomsfrie er vi ikke. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e5r politikere understreger deres k\u00f8n, skaber det opm\u00e6rksomhed og bliver kommenteret af den samlede verdenspresse. Det vakte fx international opsigt, da den finske statsminister Sanna Marin sidste \u00e5r optr\u00e5dte i en fotoserie i et blad uden bh (men dog med en jakke over), ligesom det ligeledes vakte international opsigt, da Angela Merkel tilbage i 2008 optr\u00e5dte i en endog meget nedringet gallakjole til en operapremiere.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Hvis det kan v\u00e6re en tr\u00f8st, g\u00e6lder det ikke kun kvindelige politikere. Da den gr\u00e6ske premierminister Kyriakos Mitsotakis for nylig skulle vaccineres mod Covid-19, blev han afbildet med delvis n\u00f8gen (og meget nydelig) overkrop. Billedet gik verden rundt og fik ham udr\u00e5bt som sexsymbol.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Virkeligheden er, at der er nogle spilleregler, der skal f\u00f8lges for b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder. I stedet for at hidse sig op over, at Birgitte Erhardtsen p\u00e5peger denne virkelighed, hvor irriterende den end er, burde vi hellere bruge tid p\u00e5 at g\u00f8re noget ved den kendsgerning, at der er langt f\u00e6rre kvinder end m\u00e6nd i toppen af dansk erhvervsliv.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Der er tilsyneladende ikke meget, der kan f\u00e5 (nogle) kvinder op i det r\u00f8de felt som betragtninger om, hvad der er &#8220;passende&#8221; arbejdsp\u00e5kl\u00e6dning for en karrierekvinde. Senest var det Birgitte Erhardtsen p\u00e5 Berlingske Tidende, der fik k\u00e6rligheden at f\u00f8le i &#8230; <a class=\"more-link\" href=\"http:\/\/udsen.dk\/?p=8462\">Read More &raquo;<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[],"tags":[],"class_list":["post-8462","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8462","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=8462"}],"version-history":[{"count":0,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/8462\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=8462"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=8462"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=8462"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}