Jeg havde f\u00c3\u00b8dselsdag forleden. Jeg fejrede den i udlandet — alts\u00c3\u00a5 i et land, der ligger uden for Danmark — i selskab med min mand. Selv om vi b\u00c3\u00a5de var p\u00c3\u00a5 loppemarked, p\u00c3\u00a5 caf\u00c3\u00a9 og p\u00c3\u00a5 en fin restaurant om aftenen, var det i sagens natur ikke den helt store festivitas, der pr\u00c3\u00a6gede dagen. Min mor, min s\u00c3\u00b8ster, min yngste s\u00c3\u00b8n og en af mine veninder ringede for at \u00c3\u00b8nske mig tillykke. Jeg fik lyk\u00c3\u00b8nsknings-sms’er fra andre veninder. Jeg fik ogs\u00c3\u00a5 e-mails og beskeder over Messenger fra venner med lyk\u00c3\u00b8nskninger. Ja, selv Carrefour og Lufthansa huskede min f\u00c3\u00b8dselsdag. Jeg fik s\u00c3\u00a5 ikke nogle f\u00c3\u00b8dselsdagskort med posten. Sidst, jeg gjorde det, var vist, mens jeg stadig boede i K\u00c3\u00b8ln, og kortet kom fra Galeria Kaufhof. Det var p\u00c3\u00a6nt af dem, det var det helt bestemt, men det er ligesom ikke det samme, som n\u00c3\u00a5r man faktisk kender afsenderen af f\u00c3\u00b8dselsdagskortet. Men i vore dage er der jo ingen, der sender f\u00c3\u00b8dselsdagskort mere. Jeg g\u00c3\u00b8r det heller ikke selv, selv om jeg faktisk plejede at g\u00c3\u00b8re det, og p\u00c3\u00a5 trods af det egentlig er noget, som folk s\u00c3\u00a6tter pris p\u00c3\u00a5 at f\u00c3\u00a5. Men man kan jo ikke l\u00c3\u00a6ngere regne med, at kortet overhovedet n\u00c3\u00a5r frem til f\u00c3\u00b8dselsdagen. Og et f\u00c3\u00b8dselsdagskort skal alts\u00c3\u00a5 komme p\u00c3\u00a5 dagen. Det skal ikke komme f\u00c3\u00b8r, og det skal ikke komme efter. Det skal komme p\u00c3\u00a5 modtagerens f\u00c3\u00b8dselsdag.<\/p>\n
Det var pr\u00c3\u00a6cis s\u00c3\u00a5dan, det var, med det f\u00c3\u00b8dselsdagskort, som jeg husker allerbedst. Det var et, jeg fik, mens jeg var barn. Jeg kan ikke engang huske, hvor gammel jeg blev, men jeg ved, det var en s\u00c3\u00b8ndag. For postbuddet kom k\u00c3\u00b8rende p\u00c3\u00a5 sin knallert hele vejen hen til vores sommerhus, som l\u00c3\u00a5 for enden af vejen, bare for at aflevere et brev til mig. P\u00c3\u00a5 kuvertens forside var der et stort kryds hen over mit navn og adressen. Krydset fortalte, at det var et s\u00c3\u00b8ndagsbrev — et brev, der helt ekstraordin\u00c3\u00a6rt blev delt ud om s\u00c3\u00b8ndagen. Det kostede selvf\u00c3\u00b8lgelig ekstra s\u00c3\u00a5dan at f\u00c3\u00a5 det bragt ud om s\u00c3\u00b8ndagen og f\u00c3\u00a5 postbuddet i uniformen og op p\u00c3\u00a5 knallerten og af sted bare med mit brev. Det var et helt speciel fornemmelse. Afsenderen var min fars faster Else i \u00c3\u2026rhus, som alts\u00c3\u00a5 var en b\u00c3\u00a5de meget bet\u00c3\u00a6nksom og en meget gener\u00c3\u00b8s dame. Jeg kan ikke huske, hvad der stod inde i kortet. Der har nok bare st\u00c3\u00a5et “tillykke med f\u00c3\u00b8dselsdagen”, men f\u00c3\u00b8lelsen af at st\u00c3\u00a5 der med kuverten med krydset henover og mit navn som adressat — den kan jeg sagtens huske! Og min egen imponerethed af at v\u00c3\u00a6re modtager af s\u00c3\u00a5 vigtigt et brev som et s\u00c3\u00b8ndagsbrev — nej, det er ikke noget, man glemmer. Selv om det efterh\u00c3\u00a5nden er rigtigt mange \u00c3\u00a5r siden. <\/p>\n
Men som sagt er det med f\u00c3\u00b8dselsdagskort sendt med posten ligesom et overst\u00c3\u00a5et kapitel. Og her mener jeg ikke bare s\u00c3\u00b8ndagsbrevene. I mere civiliserede lande end Danmark — lande, der stadig har et nogenlunde velfungerende postv\u00c3\u00a6sen — er det m\u00c3\u00a5ske stadig comme il faut<\/em> at sende et f\u00c3\u00b8dselsdagskort. Men det er alts\u00c3\u00a5 ikke noget, en dansker kan forvente. Det har Post Nord effektivt udryddet.<\/p>\n Til geng\u00c3\u00a6ld er der jo s\u00c3\u00a5 kommet en ny dimension ind i f\u00c3\u00b8dselsdagshilsenerne — nemlig Facebook-hilsenerne. Ja, Facebook minder en om, hvorn\u00c3\u00a5r ens Facebook-venner har f\u00c3\u00b8dselsdag og opfordrer en til at skrive en hilsen. S\u00c3\u00a5 nej, det er ikke det samme som at f\u00c3\u00a5 et s\u00c3\u00b8ndagsbrev! At sende en hilsen via Facebook har ikke kr\u00c3\u00a6vet, at man finder et kort og et frim\u00c3\u00a6rke og en adresse og — sv\u00c3\u00a6rest af det hele — en postkasse for at \u00c3\u00b8nske modtageren tillykke. Nej, det er meget nemmere og koster v\u00c3\u00a6sentlig mindre i s\u00c3\u00a5vel penge som energi at skrive en f\u00c3\u00b8dselsdagshilsen p\u00c3\u00a5 Facebook. Men hallo — selv om jeg engang fik et f\u00c3\u00b8dselsdagskort som s\u00c3\u00b8ndagsbrev, s\u00c3\u00a5 har jeg alts\u00c3\u00a5 aldrig nogensinde f\u00c3\u00a5et 200 f\u00c3\u00b8dselsdagskort med posten. Ikke engang til en rund f\u00c3\u00b8dselsdag. Det har jeg alts\u00c3\u00a5 ikke. Men det har jeg f\u00c3\u00a5et i form af Facebook-f\u00c3\u00b8dselsdagshilsener. Og ved I hvad? M\u00c3\u00a6ngden opvejer faktisk en del. Hver eneste lille hilsen er udtryk for, at afsenderen i om ikke andet et kort \u00c3\u00b8jeblik har \u00c3\u00b8nsket modtageren vel — har \u00c3\u00b8nsket modtageren en god dag og gode ting fremover. Og ved I hvad? Det er faktisk rigtigt godt. Det er rigtigt godt og rigtigt dejligt at v\u00c3\u00a6re i den modtagende ende af s\u00c3\u00a5danne positive tanker. M\u00c3\u00a5ske is\u00c3\u00a6r hvis man synes, at livet har vist sig fra den mere negative side p\u00c3\u00a5 det sidste. Men uanset hvad, s\u00c3\u00a5 er det virkelig tanken, der t\u00c3\u00a6ller her. Ogs\u00c3\u00a5 selv om tanken kun er flygtig. S\u00c3\u00a5 tak for det! Tak for muligheden for at sende disse f\u00c3\u00b8dselsdagshilsener. Og tak til dem, der bruger lidt af deres kostbare tid p\u00c3\u00a5 at g\u00c3\u00b8re det. <\/p>\n Jeg lover ogs\u00c3\u00a5 selv at g\u00c3\u00b8re det. Endnu mere fremover. Det lover jeg!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg havde f\u00c3\u00b8dselsdag forleden. Jeg fejrede den i udlandet — alts\u00c3\u00a5 i et land, der ligger uden for Danmark — i selskab med min mand. Selv om vi b\u00c3\u00a5de var p\u00c3\u00a5 loppemarked, p\u00c3\u00a5 caf\u00c3\u00a9 og p\u00c3\u00a5 en fin restaurant om … Read More »<\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[17],"tags":[],"class_list":["post-923","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-aktuelle-emner"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/923","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=923"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/923\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":924,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/923\/revisions\/924"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=923"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=923"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/udsen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=923"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}