Kære Sanne Udsen,
Er det rigtigt, at man ikke må give knive i gaver, og hvis det er rigtigt, hvorfor så ikke? Der er da mange brudepar, der ønsker sig knive i bryllupsgaver – og unge mennesker, der flytter hjemmefra, ønsker sig da også tit knive.
Kære læser,
â€Reglen†om, at man ikke mÃ¥ give knive i gave, stammer fra overtro og ikke takt og tone, selv om de to ting indimellem sÃ¥ at sige smelter sammen. Min farmor plejede altid at lægge nogle mønter ved kniven, hvis hun gav en i gave. Jeg har selv efterfølgende gjort det samme – ikke fordi jeg vidste hvorfor, men fordi jeg vidste, at min farmor var absolut ekspert i overtro og dermed tilhørende skikke, og hvis hun gjorde det, var det helt sikkert det rigtige at gøre. Foranlediget af dit spørgsmÃ¥l har jeg undersøgt sagen nærmere og er kommet frem til, at overtroen gÃ¥r pÃ¥, at hvis man giver en kniv i gave, bliver bÃ¥ndet mellem giver og modtager skÃ¥ret over. Derfor mÃ¥ man ikke give knive, men man kan â€sælge†dem for en mønt. Det mÃ¥ være formÃ¥let med de mønter, min farmor (og jeg selv sidenhen) har lagt ved knive, der gives som gave. Men det virker selvfølgelig lidt barokt, at â€sælgeren†af kniven ogsÃ¥ selv lægger mønterne ved, som â€køberen†sÃ¥ kan bruge til at betale for kniven. Og hvorom alting er: Knive er et yderst nyttigt husholdningsredskab, og det ville være synd at lade overtroen stoppe en fra at give dem i gave – især ikke hvis man kan overvinde overtroen ved at vedlægge et par mønter.
