Det er altid med bævende hjerte, man imødeser anmeldelser af ens bøger. Det er jo lidt ligesom et barn, man sender ud i verden. Vil de grumme anmeldere forstÃ¥ netop ens eget barns styrker og særkender? Eller vil de hæfte sig ved ubetydelige svagheder? Eller — endnu værre — vil de helt misforstÃ¥ barnet/fejllæse bogen/læse den ud fra helt forkerte præmisser? Ja, det kan ske. Men i tilfældet med anmelderen pÃ¥ Helsingør Dagblad kan jeg nu ikke pÃ¥ nogen mÃ¥de klage!
Anmeldelser af Stein og drømmefabrikken
31
mar
