Tiggere i Paris

Der er relativt mange tiggere i Paris. De fleste sidder pÃ¥ gaden med en lille kop af en art og har enten et skilt, hvor der stÃ¥r, de er sultne, eller ogsÃ¥ beder de direkte om lidt penge, nÃ¥r man gÃ¥r forbi. Der er ogsÃ¥ nogle, der optræder i metroen med sang eller spil, og sÃ¥ bagefter gÃ¥r rundt med raslebøssen. Andre spiller en instrument eller synger for folk pÃ¥ vej ned i metroen. SÃ¥ er der dem, der stiger ind i metroen og holder en lille tale, hvor de forklarer, at de er enlig mor til to og ikke har flere penge, efter at elektriciteten er betalt, og de er villige til at tage mod hvad som helst, mønter, metrobilletter eller madkuponer. Lidt falder der normalt af. Tiggerne er desuden voksne. Ikke børn. Men i søndags pÃ¥ metrostationen Porte de Clignoncourt sÃ¥ jeg en tigger, der afveg fra alle andre tiggere, jeg endnu har set. For det første var det et barn – en dreng pÃ¥ omkring 10 Ã¥r. For der andet var der hans metode: I stedet for lidt ydmygt og bedende at henvende sig til de forbipasserende smÃ¥rÃ¥bte han et lille rim, ja, nærmest en sang ud i menneskemængden: “S’il vous plait, s’il vous plait, donnez-moi la monnaie!” Jeg ved ikke, hvor godt det virkede. Jeg sÃ¥ ikke nogen give ham noget. Heller ikke jeg selv. Men han bør i hvert fald fÃ¥ point for originalitet.