I Køln har man ikke blot fire årstider, men hele fem årstider. Den femte årstid er karnevalssæsonen. Karnevalet bliver officielt skudt i gang den 11.11. klokken 11.11, og den seneste gang var årstallet oven i købet også 11. Jeg ved ikke, om det gjorde den store forskel. Efter karnevalet skydes i gang i november, varer det indtil fastelavn. Længden af den femte årstid varierer med andre ord fra år til år. Men det gør de andre årstider jo egentlig også, når man tænker over det.
Det særlige ved karnevalet her er, at det er noget, folk går meget op i, og det er noget, man har en holdning til: Enten er man for, eller også er man imod. Man er måske medlem af en “karnevalssitzung” og har en meget fin karnevalsdragt, eller også erklærer man: “Jeg fejrer IKKE karneval!”. Det lader også til, at det ikke er den individuelle opfindsomhed, der hyldes, når det kommer til karnevalsdragter, for de fleste optræder i grupper i samme dragt: Når man går hen ad gaden og møder en Robin Hood, kan man være ret sikker på, at der lige efter ham vil komme tre Robin Hood’er til.
Som det muligvis allerede er fremgået, er det her ikke noget, der er forbeholdt børn — tværtimod. Det er de voksnes fest! Og voksne er som bekendt voksne, fra de er meget unge til de er meget gamle. Der er på ingen måde tale om, at karnevalet kun er for særlige aldersgrupper.
Med en så fast tradition har det undret mig lidt, at der hvert år er hele forretningskæder, der lægger det almindelige varesortiment væk og i stedet fylder forretningerne med udklædningstøj, for man skulle jo egentlig tro, at folk ville investere i en udklædning og så bare bruge det samme tøj år efter år, så længe de kunne passe det. Men måske skyldes det, at man finder en ny gruppe at være sammen med. Hvis alle de andre kommer som mariehøne, kan man jo ikke være udklædt som klovn.
Jeg har endnu ikke selv taget skridtet videre fra tilskuer til deltager. Men at være tilskuer til dette karnevalshalløj er for så vidt også grænseoverskridende i sig selv.