Kære Sanne,
Jeg har et spørgsmÃ¥l vedrørende værtindegaver. Sagen er den, at min mands lillebror og hans kone, der for øvrigt ikke er dansk og har gÃ¥et pÃ¥ kostskole, fra hun var 12, efter min mening ofte ser stort pÃ¥ almindelig etikette – helt sikkert ikke af ond vilje, men mÃ¥ske en kombination af fremmed kultur, mangel pÃ¥ voksne forbilleder, forkælelse, mangel pÃ¥ overskud, og en lidt stram økonomi. (Min mand har i øvrigt heller ikke en tanke pÃ¥ værts- el. værtindegaver). NÃ¥r vi er inviteret hjem til dem, tager jeg som en selvfølge altid en lille gave med, mens de i 10 Ã¥r aldrig har taget noget med, nÃ¥r de kommer hos os. Jeg har ikke lyst til at spørge dem lige ud, men tænker, at de efter sÃ¥ mange Ã¥r mÃ¥ have bemærket, at det er god tone at have værtindegave med, sige tak for sidst efter besøg, ringe til fødselsdage, deltage i husholdningen, nÃ¥r vi f.eks. er pÃ¥ weekend sammen, osv. Vi ses mÃ¥ske 4-5 gange om Ã¥ret til middag/brunch (foruden fødselsdage og andre fælles aktiviteter).
Mener du, at jeg bør stoppe med at tage værtindegave med til dem?
Det er ikke et spørgsmÃ¥l om penge eller “noget for noget”. Vores økonomi er langt bedre end deres, og vi har hjulpet dem pÃ¥ mange mÃ¥der i den henseende, og gør det med glæde, no strings attached. Vi har det fint sammen, og jeg kan selvfølgelig sagtens leve med at de ikke gÃ¥r op i etikette, selvom jeg helt generelt godt kan blive lidt forvirret over de signaler, som mangel pÃ¥ etikette sender, eller mÃ¥ske ikke sender, og det eneste, jeg kan blive irriteret over, er, nÃ¥r de ikke automatisk hjælper til i situationer, hvor det klart er oplægget, men der er det jo nemt at bede dem gøre noget helt bestemt eller uddele opgaver i fællesskab pÃ¥ forhÃ¥nd.
Kære læser,
Lad mig først påpege, at det her med værtindegaver ikke er et særligt dansk fænomen. Det er faktisk noget, der er i almindelig brug overalt i den vestlige verden og formentlig også endnu videre. Så at din svigerinde ikke er dansk, kan ikke i sig selv forklare de manglende værtindegaver.
Jeg tror snarere, vi er inde i noget familiedynamik. Jeg er mange gange stødt pÃ¥ det fænomen, at folk ikke føler sig tvunget til at overholde almindelige etiketteregler, nÃ¥r de er i familiens skød. Som om det var mindre besværligt at arrangere og gennemføre et middagsselskab, blot fordi det er ens (sviger)familie, der kommer! Men sÃ¥dan er der Ã¥benbart mange, der føler – i hvert fald nÃ¥r de er gæsterne. Det udspringer formentlig af, at vi i sin tid har boet i samme hus som vores forældre og søskende, og vi har spist mange mÃ¥ltider sammen med dem (og skændtes med dem mange gange), og skal vi nu lige pludselig til at tage en buket med, bare fordi vi er blevet voksne?
Dertil kommer, at du forklarer, at du er gift med storebroderen. Jeg tror nok, at mange yngre søskende er blevet temmelig irriterede på deres store søskende og deres opdragende adfærd gennem årene, samtidig med at de automatisk forventer, at deres ældre søskende tager mere ansvar i forhold til familieforpligtelser.
Hvad vil jeg sige med dette? Du har selvfølgelig ret i, at din svoger og svigerindes adfærd er lidt mærkelig – faktisk lidt barnlig – men jeg tror, kodeordet ligger i “barnlig”, fordi relationen er en familierelation. MÃ¥ske opfører de sig helt anderledes voksent og ansvarligt, nÃ¥r de er sammen med andre, ikke-familiemedlemmer.
Det er selvfølgelig superirriterende. Det virker, som om du allerede har fundet en brugbar løsning til den manglende frivillige hjælp til diverse praktiske gøremål, når I er sammen. Og med hensyn til om du fremover skal medbringe en værtindegave, ja, så synes jeg, du skal afgøre det fra gang til gang. Har du lyst til at medbringe en? Så medbring en. Har du ikke lyst? Så lad være. Din svoger og svigerinde har tilkendegivet, at de opfatter jeres samvær som familiemæssigt og derfor uforpligtende og indtager også, bevidst eller ubevidst, nogle mindre-søskende-roller, således at det er op til storebrors kone at bede om at få dækket bord eller båret skraldespanden ud eller skrællet kartofler, eller hvad det nu er.
Det nemmeste vil være at indse og acceptere tingenes tilstand og ikke blive skuffet, når din svoger og svigerinde ikke lever op til, hvad du og jeg forstår som almindelig etikette.
Men irriterende er det da!