Hvis der er noget, der kan siges at være en misvisende betegnelse, sÃ¥ er det udtrykket “pro-life”, dvs. “for livet”. For hvem er ikke for livet? Den eneste korrekte betegnelse er abortmodstandere – eller pÃ¥ engelsk “anti-abortionist”. Jeg er helt klart for livet. Jeg ville ønske, at aborter ikke behøvede at finde sted. Jeg ville ønske, at enhver graviditet førte til glæde hos de vordende forældre, at graviditeten blev ført vellykket til termin uden at belaste moderens helbred, at barnet blev velskabt og sundt, og at fødselen forløb uproblematisk.
Ja, det ville jeg ønske. Og nu vi er ved det, ville jeg også ønske, at der var fred på jord, at diskrimination ikke fandtes, at alle diktaturer blev afskaffet, at vi fik løst klimaproblemerne, og at fattigdom kun var en midlertidig tilstand. Bare for at nævne nogle få ting. Jeg kan sagtens lave en længere liste. Men det burde ikke være nødvendigt.
Min pointe er kort sagt, at muligheden for abort er en rigtig god mulighed. Den har været blandt de største fremskridt i kvinders rettigheder i det 20. århundrede. Når det er sagt, så bør abort selvfølgelig kun være en sidste udvej. Af såvel helbredsmæssige, etiske, følelsesmæssige som økonomiske årsager.
SÃ¥ ja, pro-choice – at være for, at kvinder har muligheden for og retten til at foretage et valg, efter det er “gÃ¥et galt” – det er en retvisende betegnelse. Men fordi man er pro-choice, kan man ogsÃ¥ være “pro-life” i den betydning, at man er for livet. At det amerikanske religiøse højre har tilkendt sig selv titlen “pro-life” er simpelthen et af historiens største politiske, retoriske kup. De – inklusive den republikanske vicepræsidentkandidat Sarah Palin – er ikke pro-life. De er anti-choice!
