Almindelige forlag versus forlaget Mellemgaard

15 aug

På nogle af de forfatterfora, som man kan finde på Facebook, dukker der ind i mellem et spørgsmål op fra en håbefuld, debuterende forfatter, som har fået et tilbud om udgivelse fra forlaget Mellemgaard og som nu vil høre, hvad andre forfattere/forfatterspirer måtte mene om dette forlag.

Og det giver typisk anledning til hed diskussion. Der vil være mange advarsler og mange kritiske røster fremme, men typisk er der også nogle enkelte, der giver udtryk for tilfredshed med deres samarbejde med Mellemgaard. Jeg skal ikke kunne sige, hvad det er, disse personer er specielt tilfredse med. Måske er det bare, at deres bog er blevet udgivet.

Men hvad muligvis ikke alle forstår er, at Mellemgaard ikke er et almindeligt forlag. På almindelige forlag er det forlaget, der betaler forfatteren for at få lov til at udgive bogen. Det er ikke forfatteren, der betaler forlaget. Et forlag er en forretning, og man kan, hvis man vil, betragte forfatteren som en leverandør til forlaget. Hvis der ikke blev skrevet tekster, ville der ikke udkomme bøger, og det er for dette indhold, som forfatterne skaber, at forlaget skal betale forfatteren.

Den mest almindelige måde at betale forfatteren på er i form af en omsætningsafhængig ydelse, dvs. en såkaldt royalty, som giver forfatteren en andel af bogens omsætning. Ofte – men bestemt ikke altid – får forfatteren et forskud, når kontrakten er underskrevet. Forskuddet kan være på 15.000 kr., 40.000 kr., 120.000 kr. eller endda en million eller mere, og det kan selvfølgelig også være mindre. Personligt har jeg fx en gang fået et forskud på 9.000 kr. og andre gange slet ikke noget.

Størrelsen af forskuddet hænger sammen med forfatterens forhandlingsposition, herunder den forventede indtjening på bogen. Forskuddet beregnes nemlig ud fra, hvad forlaget forventer, at forfatteren kommer til at tjene på salget af bogen. Den typiske royaltysats i dag ligger på 25 procent af nettoprisen, dvs. bogens vejledende pris minus moms minus forhandlerrabat. Jo flere eksemplarer, bogen sælger, jo mere får forfatteren (og jo mere tjener forlaget, for de får jo resten af pengene). Tidligere var den typiske royaltysats 15 procent, men disse 15 procent blev beregnet på en anden måde, nemlig af boghandlerprisen minus moms. Hvis en bog koster 300 kr. i boghandelen, vil 15 procent af boghandlerprisen minus moms give 36 kr. Men i dag bruger forlagene typisk nettoprisen, dvs. at med en boghandlerrabat på 40 procent skal man op på 25 procent for at nå de 36 kr.: 300 kr. minus 40 procent = 180 kr. minus moms = 144 kr. * 0,25 = 36 kr.  Det er altså vigtigt at tjekke, hvilket grundbeløb ens royalty beregnes af.

Derudover vil mange forfattere have en såkaldt trappe i deres kontrakt, som angiver, at hvis bogen sælger over eksempelvis 2500 eksemplarer, så stiger royaltysatsen.

Sådan foregår det – med variationer – på almindelige forlag.

Men på Mellemgaard er det meningen, at forfatteren skal betale forlaget for ydelser, der normalt indgår som en helt almindelig del af en forlagskontrakt. Det er så meningen, at den udgift skal kunne tjenes ind, når bogen sælger, for Mellemgaard tilbyder skam også deres forfattere en royalty. Dog ikke lige så høj som den, de almindelige forlag tilbyder.

Hvorfor så overhovedet udgive på Mellemgaard, når man som forfatter får en meget bedre ”deal” ved at udgive på et almindeligt forlag? Ja, det er egentlig lidt af en gåde.

Måske skal man se det i sammenhæng med, hvad man egentlig ønsker at få ud af sit forfatterskab. Ønsker man at se sin tekst på tryk og sit navn på forsiden, men er derudover lidt ligeglad med penge og anmeldelser og læsere og bøger på biblioteket? Så kan Mellemgaard tilbyde det. Og de kan tilbyde det hurtigt. For en af de (sikkert mange) ting, der ofte kommer bag på en debuterende forfatter, er den langsommelighed, hvormed alting sker på et almindeligt forlag. Hvis man ikke har en kontakt inde på det pågældende forlag, så sender man det ind til den almindelige emailadresse, og så ender ens manuskript i bunken med ”indkomne manuskripter”. Det kan tage lang tid, før der er en redaktør, der får kæmpet sig frem til ens manuskript. Og selv hvis reaktionen er positiv, kan der igen gå overraskende lang tid, før ens manuskript bliver til en fysisk bog. Og så har jeg slet ikke nævnt, at de fleste ”indkomne manuskripter” faktisk får et afslag. Det kan skyldes kvaliteten af teksten, det kan skyldes genren, det kan skyldes så mange ting, men uanset årsagen er det ikke sjovt. Det kan kort sagt være ret frustrerende for en forfatter at forsøge at komme gennem nåleøjet på et almindeligt forlag. Frustrationen findes nok især blandt debuterende forfattere, men den findes absolut også hos allerede udgivne forfattere.

Det er denne frustration, som Mellemgaard lever af. Mellemgaard lever ikke af at sælge bøger, men derimod af at få forfattere til at betale for at få udgivet deres bog. Hvis det at få trykt sin bog er ens eneste mål som forfatter, så kan en selvbetalerudgivelse godt være svaret. Men der findes faktisk alternativer til Mellemgaard. Jeg vil anbefale, at man vælger et af dem frem for Mellemgaard.

Ny roman: Under andre omstændigheder

10 jul

Et års hårdt arbejde nærmer sig sin afslutning. Eller rettere: Arbejdet er (foreløbig) slut for mit vedkommende, nu mangler bare trykning og indlæsning. “Under andre omstændigheder” udkommer 1. september 2023.

Papirbogens forside

Nå, ja, der mangler selvfølgelig også en hel del markedsføring, som i vore dage i høj grad hviler på forfatterens egne skuldre, selv om forfatteren måske ikke er den bedst egnede til netop den opgave.

Romanen er en fortsættelse af “Men nok om det”, som udkom i 2019. Den blev der ikke lavet meget markedsføring af — hverken af mig eller andre — men alligevel lykkedes det dens lydbogsudgave at blive shortlistet til Mofibo-awards 2023. Ingen var mere overrasket end mig. Det skyldes måske indlæseren. Heldigvis er det samme indlæser, Marie Louise Cornelius, der skal indlæse “Under andre omstændigheder”.

Lydbogens forside

Papirbogen udkommer på Forlaget Brændpunkt, mens lydbogen udkommer på Lind & Co. Det bliver spændende!

Mofibo Awards

23 jan

Der findes mange forskellige litteraturpriser derude, og det er jo på mange måder skønt for forfatterstanden.

Mofibo Awards hylder lydbogen, der, som de fleste nok har opdaget, har fået et kæmpe gennembrud de senere år.

For at en lydbog skal fungere, skal ikke bare teksten være god — det samme skal indlæsningen. Og nok så vigtigt skal bogens tekst og oplæserens stemme passe godt sammen.

Nu er jeg så heldig, at en af mine bøger har fået dette gode match mellem tekst og indlæsning, og den er sørme blevet shortlistet til Mofibo Awards 2023!

Det drejer sig om romanen “Men nok om det”, der udkom som lydbog i 2022. Oplæser er Marie Louise Cornelius.

Man kan stemme på den her indtil den 29. januar 2023. Og man kan selvfølgelig lytte til den hos Mofibo også efter den tid!

Forever Living – en kult?

12 apr

For nylig havde jeg den tvivlsomme fornøjelse at være deltager i en paneldebat i forbindelse med fremvisningen af en dokumentarfilm i CPH:DOX-regi. Filmen med titlen ”Believer” handler om en dansk mand ved navn Kim Madsen, som har gjort det godt i en MLM (Multi-Level-Marketing) ved navn Forever Living. (Hvis du ikke ved, hvad en MLM er, kan du læse mere i mit tidligere indlæg her. Kort fortalt er en MLM et produktbaseret pyramidespil.) Jeg var blevet inviteret til paneldebatten, fordi jeg har skrevet om MLM’er i min bog om svindel Verden vil bedrages.

Jeg havde faktisk først sagt nej tak til at deltage, fordi jeg ikke vil medvirke til nogen form for reklame for MLM’er. Men jeg blev overtalt, blandt andet fordi filmen ikke giver et entydigt positivt billede af hovedpersonen, og fordi der bør være nogen, som kan give en form for modvægt til den manipulation, der fremkommer fra Forever Livings side om indkomstpotentialet for en såkaldt ”forhandler” – en forhandler, som i Forever Livings univers kaldes noget så misvisende som en ”Forever Business Owner”.

At deltage i paneldebatten blev en endnu mere syret oplevelse, end jeg havde forventet. Ja, jeg vidste godt, at det at være med i en MLM kan sammenlignes med at være med i en kult. Ligesom i en kult er det svært at forlade en MLM. Ligesom i en kult vil man ikke høre på kritik. Men i min naivitet havde jeg ikke forventet, at publikum stort set kun bestod af kultmedlemmer. Og de kunne ikke lide at høre, at deres MLM var et pyramidespil. De var ligeglade med markedsføringsloven, som de ellers ifølge deres forhandleraftale er forpligtet til at sætte sig ind i. Men den er også irriterende, for markedsføringsloven forbyder såkaldt vennehvervning, dvs. salg til venner og familie, hvilket mildest talt vanskeliggør ”network marketing”, som MLM’er kalder sig selv. Kim Madsen selv havde ikke engang læst Forbrugerombudsmandens ”Vejledning om Multi-Level-Marketing/pyramidespil”, fordi han ”ikke læser rapporter”, som han sagde. Men så kunne han måske have fået nogen til at forklare ham hovedkonklusionerne. Det var kort sagt ikke en debat, hvor fakta fik lov at fylde noget. Men det handler jo også om at sælge en drøm. Det handler ikke om at formidle viden. Viden ødelægger MLM’er.

Filmens undertitel var netop ”How to sell a dream”.  Og det er hele pointen i såvel Forever Living som i alle andre MLM’er: At sælge en drøm. At få godtroende mennesker til at tro på at ved at blive forhandler i Forever Living kan de få deres drøm opfyldt. Og skulle det ikke lykkes – hvad det ikke gør for 99 procents vedkommende ifølge brancheforeningens egne oplysninger – så er det deres egen skyld. Så har de ikke arbejdet hårdt nok. Så har de ikke evnet at visualisere deres drøm hårdt nok.

Ifølge Forever Livings egne oplysninger udbetalte firmaet intet vederlag til 88,6 procent af forhandlerne i 2018. Det betyder imidlertid ikke, at de andre 11,4 procent af forhandlerne tjente penge på at være forhandler. For de 88,6 procent dækker over dem, der overhovedet ikke modtog nogen penge fra Forever Living. For de resterende 11,4 procent er der tale om, at de ganske vist har fået udbetalt et vederlag, men det betyder ikke, at de har haft et overskud. Der er nemlig ikke taget højde for de udgifter, som de pågældende forhandlere har haft, såsom indkøb af produkter til videresalg. Og som de fleste selvstændige ved, så er det overskuddet, der tæller. Der er ikke meget grin ved selv en stor omsætning, hvis der ikke er et overskud. Læs mere om Forever Livings ikke særligt imponerende udbetalinger her. Tallene er vel at mærke baseret på Forever Livings egne oplysninger.

En blandt flere væsentlige mangler i filmen om Kim Madsen er, at forretningsmodellen i Forever Livings pyramidespil ikke bliver forklaret i filmen. En anden væsentlig mangel er, at Kim Madsen uimodsagt får lov til at komme med en række åbenlyst forkerte udsagn. Herunder kommer han med en virkelig absurd sammenligning med Jysk (som han påstår er et pyramidespil) og Forever Living (som han påstår ikke er et pyramidespil). Og ja, det er ikke så svært at se, hvorfra han har fået inspirationen til at beskylde Jysk for at være et pyramidespil, for i amerikanske MLM’er hører man gang på gang Walmart blive brugt på samme måde. Man kan mene, hvad man vil, om både Jysk og Walmart, men ingen af disse firmaer er pyramidespil. At finde på at påstå det er så langt ude, at det kun kan betegnes som såvel absurd som desperat.

Udover de forkerte udsagn om Forever Livings forretningsmodel får Kim Madsen lov til at komme med sundhedsmæssigt ukorrekte udsagn. I forbindelse med, at han lovpriser Forever Livings tandpasta, som åbenbart ikke indeholder fluor, siger han gentagne gange: ”Fluor er lige så farligt som arsenik.”

Nej. Det er det ikke. Fluor er ikke lige så farligt som arsenik. Selvfølgelig skal man ikke overdrive indtagelsen af fluor, som man fx kan læse her, men at påstå, at den mængde fluor, der findes i almindelig tandpasta, skulle være sundhedsskadelig for ikke at tale om lige så farlig som arsenik, er simpelthen helt på månen. Ja, det er faktisk vildledende. Med andre ord: Vildledende markedsføring. Ikke i orden. Faktisk er det forbudt.

Men hvad så med aloe vera, som er den vigtigste ingrediens i Forever Livings produkter? Er det slet ikke farligt? Jo, tænk engang: Aloe vera kan faktisk være ret farlig. Aloe vera kan blandt mange andre negative ting være kræftfremkaldende. Se fx denne artikel. Disse negative helbredseffekter hører man imidlertid ikke meget til fra Kim Madsens side. Men han læser jo heller ikke rapporter.

Lydbøgernes indtog

18 feb

Lytter du også til lydbøger? Så er du en del af en trend, der virkelig har transformeret bogmarkedet. For et årti eller to siden var lydbøger et nichemarked, som først og fremmest var beregnet på læsehæmmede. Sådan er det ikke længere. Nu bliver der lyttet til lydbøger i bilen, i toget, i metroen, på tur med barnevognen og som akkompagnement til husarbejde og håndarbejde.

Lydbøger er kort sagt for alle. Derhjemme eller på farten. Og det er et marked, der vokser. Det betyder, at der er en stigende mængde streamingplatforme, der udbyder lydbøger i abonnement. Hvilken skal man så vælge? Der er hjælp at hente på denne hjemmeside om lydbøger. Her kan du få et godt overblik over, hvilke streamingtjenester der tilbyder hvad, og du kan se, hvor og hvor længe du kan få adgang til gratis prøveperioder.

Som forfatter er lydbøger noget, man lige skal vænne sig til. Vi vant til at skrive til print. Vi tænker på vores læsere som, nå, ja, læsere. Ikke lyttere. Men i takt med den øgede interesse for at lytte snarere end læse bøger er der også opstået en ny slags forfatterdisciplin, nemlig at skrive direkte til lyd. Det, der fungerer godt på skrift, fungerer ikke altid ligeså godt på lyd. I en fysisk bog kan man bladre tilbage, hvis man har glemt, hvem en person er, eller hvad det nu er for et sted, som hovedpersonen befinder sig. Det kan man ikke på samme måde i en lydbog. Men den har så andre kvaliteter.

Som forfatter er det også en lidt speciel oplevelse at høre sin bog som lydbog. Tre af mine faglitterære bøger (Psykopater i jakkesæt, Verden vil bedrages og I bankernes vold) er udgivet som lydbøger. De er alle tre indtalt af mænd. Det er i sig selv lidt spøjst at høre en person af det modsatte køn læse ens ord. De gør det glimrende, men alligevel kan jeg ikke lade være med indimellem at tænke “Der skulle trykket da ikke have ligget!” eller “Sådan skal det navn da ikke udtales”.

Ønsket om at kontrollere også lyddelen af ens bog får nogle forfattere til at foretrække selv at indtale bogen. Dertil er jeg ikke selv kommet. Men jeg er nu godt tilfreds med, at det er en kvinde, der indtaler min roman “Men nok om det”. Romanens synsvinkel ligger 100 procent hos den kvindelige hovedperson, så det ville have været lidt for mærkeligt at høre en mand læse netop den bog højt.

Denne artikel er sponseret af Lydbogormen.dk.