Forfatteres sorger og glæder

19 apr

Som alle andre erhvervsgrupper har forfattere deres egne sorger og glæder.

Blandt sorgerne er
1) at man ikke kan få skrevet pga. a) skriveblokering eller b) manglende tid
2) at forlag nummer 1 afviser ens manuskript (når man nu endelig har fået det skrevet)
3) at forlag nummer 2, 3, 4 og så videre også afviser ens manuskript
4) at man ikke orker at gennemskrive manuskriptet pga. a) skriveblokering eller b) manglende tid
5) at forlag nummer 1 afviser ens reviderede manuskript (når man nu endelig har fået det gennemskrevet og gennemrettet)
6) at forlag nummer 2, 3, 4 og så videre også afviser ens reviderede manuskript
7) variationer over gentagelse af ovenstående
8) ingen omtale af bogen (når den på trods af 2),3),5), 6) og 7) alligevel endelig udkommer)
9) ingen anmeldelser af bogen
10) dårlige anmeldelser af bogen
11) dårlig lektørudtalelse om bogen
12) ingen lektørudtalelse om bogen
13) afslag på arbejdslegat
14) afslag på arbejdsophold
15) at bogen ikke rigtig sælger
16) at bogen bliver “udsolgt fra forlaget” efter kun en enkelt sæson

Men der er jo også glæder! Og blandt glæderne er:

1) at skrive
2) at få skrevet meget
3) at få sit manuskript antaget (om det så er på forlag 1, 2, 3 osv.)
4) at få omtale af bogen
5) at få anmeldelser af bogen
6) at få gode anmeldelser af bogen
7) at få en god lektørudtalelse
8) at få positive læserhenvendelser
9) at få arbejdslegat
10) at få arbejdsophold
11) at se bogen på bestsellerlisten
12) at bogen kommer i flere oplag
13) at bogen kommer i flere udgaver

Overstiger sorgerne så glæderne? Nogle gange gør de. Men for det meste overstiger glæderne sorgerne. Ellers var der jo ingen grund til at være forfatter, vel?

Mere om e-bøger og deres økonomi

15 mar

Selv om det danske e-bogsmarked stadig er ret lille, så er der mange, der har noteret sig det besynderlige i, at en e-bog ofte koster omkring det samme eller endda måske mere end paperbackudgaven af samme bog. Det gælder fx min egen bog “Psykopater i jakkesæt”. Som e-bog koster den 64,95 kroner på Saxo, og som paperback kostede den 69,95 kroner i den billigste udgave, og senere 99,95 kroner i den lækrere pocketbogudgave. Man skulle tro, at det var en hel del billigere at sælge en e-bog end en almindelig papirbog.

Det er der da også god grund til at studse over. For den interesserede læser er her en artikel , der stiller regnestykker op bag forskellige modeller for fordeling af pengene mellem forlag, forhandler og forfatter. Og desværre er der intet nyt under himlen: Det er stadig svært for forfatteren at være den, der tjener på det!

På det danske marked vil der i den kommende tid være en slags kampagne for at få gang i salget af e-bøger. Det indebærer, at priserne på udvalgte e-bogstitler bliver sat ned. Se mere i denne artikel i Politiken.

Mere om gør-det-selv forlag

10 mar

På det seneste forekommer det mig at der har været mange — i hvert fald for mange — eksempler på velrenommerede, danske forfattere, der har haft vanskeligt ved at få deres seneste værk udgivet på almindelig vis på et almindeligt forlag. Selv bøger, der har fået kunststøtte undervejs i tilblivelsesprocessen. Men udgives skal de jo, så nogle vælger at lade dem komme som e-bøger, andre laver simpelthen deres eget forlag. Hvis denne trend fortsætter, er der ingen tvivl om, at noget af stigmaet ved at udkomme på ‘eget forlag’ vil forsvinde.

For ‘gammeldags’ bøger udgivet på eget forlag er der stadig det uløste problem med distributionen og boghandlernes manglende villighed til at hjemtage en bog, der ikke er udkommet på et ‘anerkendt’ forlag. (Ja, der er såmænd også en udbredt modvilje til at hjemtage bøger af mindre kendte forfattere, uanset hvor anerkendt deres forlag er.)

Men for e-bøgerne tegner der sig måske en anden fremtidsmulighed. Information har bragt en artikel om en amerikansk forfatter for hvem det faktisk er lykkedes at tjene penge på at sælge sin e-bog. Information har historien fra Huffington Post, så hvis man hellere vil se (og høre) historien i originalversion, kan man gøre det her. Jeg er ikke sikker på, at denne succeshistorie umiddelbart vil lade sig overføre til danske forhold. Fx er der den manglende udbredelse af e-bogslæsere og det meget mindre potentielle publikum. Men derfor er det da en solstrålehistorie alligevel.

Anerkendte forlag versus gør-det-selv forlag

11 jan

En læser har spurgt mig: “Hvad med myll, e-bøger? Kender du til det? Synes selv det er en kanon godt skrevet, men nok lidt crazy bog, jeg har skrevet her …”

Ja, hvad skal man sige? Hvis bogen virkelig er kanongodt skrevet, er der da bestemt en mulighed for, at den kan komme på et anerkendt forlag, også selvom den er “lidt crazy”. Der er to kriterier, som et forlag ser på, når de skal tage stilling til et manuskript: 1)Er den godt skrevet/spændende/medrivende? Og 2) Kan den sælge?

I vore dage er der så hård kamp om læserne, at selv velestimerede forfattere kan risikere, at deres sædvanlige forlag ikke vil udgive deres næste bog, fordi de er bange for for små salgstal.

Skal du så gribe til at udgive bogen selv, evt. i e-bogsformat?

Det kommer jo an på, hvad det er du vil. Hvis du udgiver bogen selv, er det normalt ikke en bog, der kommer ud til offentligheden. Men du kan da give den til din mor. E-bogsmarkedet er helt sikkert stigende, men hvis det ikke er en bog, der er udgivet på et anerkendt forlag (heller ikke selv om den kun kommer som e-bog), så skal du ikke regne med, der er nogen, der køber den. Du skal faktisk ikke engang regne med, der er nogen, der læser den, om du så giver den væk gratis.

Og så skal vi ikke se bort fra, at en af de store fordele ved at udgive sin bog på et anerkendt forlag er, at man her får redaktørhjælp. Og det kan alle have glæde af!

Gode tips til den skønlitterære forfatter

12 aug

Der findes rigtigt mange (engelskssprogede) hjemmesider på internettet om at skrive bøger — specielt romaner.(Faktisk er det meget sjældent, man støder på en hjemmeside om at skrive faglitteratur.) En af de hjemmesider, der er værd at aflægge et besøg er Writer’s Digest. På deres side kan man bl.a. læse om fiktionskrivningens 10 bud.

Det kan være en udmærket lille start-overspringshandling til at komme i gang med skriveriet!

Den lange ventetid på forlagene

20 jul

Mange af de henvendelser, jeg modtager fra læsere af min blog, handler om, hvor længe man skal regne med at vente på at få et svar fra et forlag, når man uopfordret har indsendt sit manuskript. Jyllands-Posten har bragt to glimrende artikler om, hvor vanskeligt det kan være at sige præcist, og hvor tålmodig man i mange tilfælde er nødt til at være. Den ene artikel handler om, hvordan en vordende forfatter var gennem redigeringsforløb med flere forlag, uden at det af den grund endte med, at manuskriptet blev antaget, og den anden artikel handler om forlagenes interne retningslinjer for svarfrister.

Derudover kan der som bekendt altid tilstøde andre uforudsete begivenheder, som kan forsinke et svar fra et forlag. En af mine forfattervenner var ude for, at hun havde sendt et manuskript til et forlag, som beholdt det så længe, at hun faktisk havde glemt, hun havde sendt det til dem, indtil hun en dag fik manuskriptet retur med en beklagelse for den lange ventetid og en forklaring om, at manuskriptet var faldet om bag en reol. Og det var i øvrigt et afslag.

Gode websites for forfattere

15 maj

Der er selvfølgelig stor forskel på at være forfatter og få afsat sit manuskript i et lille sprogområde som det danske og så på at være engelsksproget forfatter. Vi har ikke de samme afsætningsmuligheder for vores arbejde. Men nogle af de mere håndværksprægede problemstillinger er fuldstændigt de samme for alle forfattere uanset arbejdssprog. Derfor kan man som dansksproget forfatter sagtens have stor glæde af nogle af de mange engelsksprogede websites for forfattere. Se fx dette meget nyttige blogindlæg med en lang række links.

Kan man nu stole på sit forlags salgsopgørelse?

8 apr

En læser har sendt mig følgende spørgsmål: “Ved du, om der findes eksempler på, at forlag snyder lidt med salgstallene? Altså fortæller forfatteren, at bogen har solgt mindre, end den faktisk har? Af forskellige grunde halter det desværre med tilliden til mit forlag efterhånden.”

Jeg kender faktisk ikke til konkrete eksempler på snyd med salgstal, men jeg må indrømme, at jeg selv indimellem er blevet noget overrasket over en salgsopgørelse — det kan fx være, at der er et misforhold mellem de løbende salgstal, som redaktøren har fortalt, og så den opgørelse, man modtager, når det er tid til royaltyafregning. Hvem skal man så stole på?

I de fleste kontrakter står der, at forfatteren kan kræve en opgørelse over salget, der er godkendt af en statsautoriseret revisor. Forfatteren skal selv betale revisorens regning. Jeg vil tillade mig at gå ud fra, at selv om der ikke er indføjet denne passus i kontrakten, så gælder det alligevel. Men det kræver altså, at du er villig til at betale for revisoren selv.

Det skulle undre mig, om der ikke indimellem var uoverensstemmelser i opgørelsen af salget. Bøger ryger rundt inde på forlagene, og hvordan de skal kunne holde styr på alle eksemplarer med den nøjagtighed, som opgørelserne antyder, der er tale om, er vanskeligt at forestille sig. Men i de fleste tilfælde er det formentlig sjusk snarere end snyd.

Hvis du har mistanke om direkte snyd, synes jeg, du skal ofre pengene på den statsautoriserede revisor. Så kan de forhåbentlig lære det!

Royalty og forfatterhonorar

23 jul

Den almindelige måde at få sit arbejde som forfatter aflønnet på er gennem enten en royaltyaftale eller i sjældnere tilfælde gennem et fast forfatterhonorar. Den sidste form – det faste forfatterhonorar – bruges typisk i den form for ”selvbiografier”, hvor en kendt person ”i samarbejde” med en forfatter har skrevet en bog om sig selv. Bogen vil typisk være skrevet i jeg-form, og den kendte persons navn står øverst som forfatter, men den, som har lavet skrivearbejdet, er enten en anonym forfatter (på dansk en såkaldt ”neger”, på engelsk en såkaldt ”ghost writer”), eller en navngivet forfatter, hvis navn har en mere ydmyg placering på forsiden, foran hvis navn der står ”sammen med” eller ”i samarbejde med”. (Når det overhovedet er interessant at få sit navn med på sådanne udgivelser, skyldes det først og fremmest hensynet til biblioteksafgiften, men det er en ganske anden sag.) En sådan person – den rigtige forfatter – vil ofte få et forfatterhonorar i form af et fast honorar for sin ulejlighed, samt evt. en mindre del af royaltybeløbet.

Ellers er den typiske aflønning som nævnt i form af en royalty. Denne royalty består normalt af en procentsats af bogens vejledende udsalgspris minus moms. Royaltysatsen kan variere. Den konkrete procentsats vil både afhænge af bogens genre og af forfatterens forhandlingsposition. Almindeligvis befinder denne royaltysats sig et sted mellem 10 % og 20 %. For skønlitteratur er 15 % den mest almindelige sats. For faglitteratur, der kræver dyrt layout og mange penge til fotos og grafiker, som fx kogebøger, er det ikke usædvanligt med 10 %. Under alle omstændigheder og uanset genre er det som oftest muligt at få indbygget en såkaldt trappestige i sin kontrakt, således at man som forfatter får fx 15 % af de første 2.000 eksemplarer, 17½ % af de næste 8.000 eksemplarer og 20 % fra 10.000 solgte eksemplarer og op. (OBS! Dette er blot taleksempler. Jo lavere man kan få forhandlet trinene ned i sin ”trappestige”, jo bedre.)

Når de første 1.000-3.000 eksemplarer af en bog er solgt, har forlaget fået dækket sine faste omkostninger, og derefter kan forfatteren få en større bid af kagen. Om det er 1.000 eller 3.000 eller et sted derimellem, som er skæringspunktet, vil afhænge af omkostningerne ved udfærdigelsen af bogen. Jo mere kostbar grafik, tegninger, konsulentbistand, etc., jo højere vil break-even-punktet være for forlaget.

Ovenstående royaltymodel er den klassiske, danske royaltymodel. I dag findes der også andre former for royaltymodeller, fx nettoprismodellen og fifty-fifty-modellen. Mere om sidstnævnte senere, men om nettoprismodellen kan kort forklares, at der her er tale om en højere procentsats, fx 25 %, af et mindre beløb, nemlig bogens vejledende udsalgspris minus moms minus forhandlerrabat. Hvis forhandlerrabatten er 40 %, går det lige op med en royaltysats på 15 % af bogens vejledende udsalgspris minus moms. Hvis forhandlerrabatten er større, får man som forfatter mindre ud af denne model end ved at holde fast i 15 % af den traditionelle beregningsmåde. Hvis forhandlerrabatten er 35 %, er det en fordel med de 25 % af nettoprisen. Men alt dette vil altid komme an på en konkret beregning.

Med hensyn til royaltysatsen vil en debuterende forfatter oftest få en udmelding fra forlaget om, at sådan gør vi her, og det kan ikke være anderledes. Men dette er meget sjældent i overensstemmelse med sandheden. Der er stort set altid plads til forhandling, og som ved enhver anden forhandling er forlagets første udspil ikke det sidste. Derfor er der ingen grund til at sige ja tak til forlagets udspil uden forhandling. Der skal uhyre gode grunde til at acceptere en royaltysats på 10 %. Disse grunde bør have noget med omkostningerne ved udfærdigelsen af bogen at gøre – omkostninger, der ikke falder med stigende oplag.

Når man som forfatter har forhandlet sig på plads omkring royaltyens størrelse (og beregningsgrundlag), er det tid til at se på forskuddet. Danske forfattere får normalt et mindre forskud, når manuskriptet til deres bog er afleveret og godkendt. Forskuddets størrelse varierer fra forlag til forlag, men det er ikke usædvanligt at få fx 1/3 af den beregnede royalty for første oplag. Nogle forlag giver 50 %, og hvis man er en kendt forfatter, kan man gøre det ganske godt med forskuddet. Jo større oplag, jo større forskud, og jo større royaltysats, jo større forskud. I Danmark er det stadig ikke almindeligt med de gigantiske forskud til forfattere, som man hører om i udlandet, men der er nogle få forfattere, der er i stand til at forhandle sig frem til noget, der er væsentligt bedre end det gennemsnitlige forskud. Rygtet vil vide, at det største forskud givet til en dansk forfatter i nyere tid er på en million kroner.

Et udbetalt forskud skal ikke betales tilbage, selv om det endelige bogsalg viser sig at være mindre end det forventede antal solgte bøger, der lå til grund for forskuddets størrelse. Har man fx fået et forskud svarende til 1.000 solgte bøger, og bogen kun sælger 800 eksemplarer, så har man fået et større forskud, end salget berettigede. Men beløbet er et garantibeløb, og det skal ikke betales tilbage. Til gengæld er det ikke så godt for en forfatters forhandlingsposition med den næste bog, at den forrige ikke kunne tjene forskuddet hjem. Men det er en ganske anden problemstilling.