Udgivelse i udlandet

12 sep

Danmark er et lille sprogområde, hvor der bliver udgivet hele 10.000 bøger om året, så det kan være vanskeligt for den enkelte bog at trænge igennem mylderet, blive bemærket og virkelig sælge. Udlandet, derimod, det er stort. Meget stort. Så derfor drømmer de fleste af os forfattere meget naturligt om at få udgivet en eller flere eller alle ens bøger i udlandet. Det er jo så stort, udlandet. Hvordan bærer man sig så lige ad med det?

For det første skal man gøre sig klart, at der er forskel på udlandet: Det er ikke hele udlandet, der er lige modtageligt for at læse oversat litteratur. Det engelsksprogede marked — som mange sikkert drømmer om at udkomme på, fordi det er så dejligt stort — er notorisk vanskeligt at komme ind på for en ikke-engelsksproget forfatter. I USA er det fx kun 3 procent af de udgivne bøger, der er oversat fra et andet sprog — først og fremmest fransk, spansk og tysk, selv om svensk og norsk også optræder på Top 10-listen. Man kan læse mere om problematikken i denne artikel. Til gengæld har lande som Tyskland, Italien og Frankrig en pænt stor andel oversat litteratur blandt de udgivne bøger på deres bogmarkeder.

Og der findes jo som bekendt danske forfattere, som udkommer på udenlandsk. Hvordan gør man så det? Der er i hvert fald to ting, der er nødvendige: En prøveoversættelse og en agent. Prøveoversættelsen kan godt være på engelsk, også selv om det ikke er meningen, at man vil forsøge sig på det engelsksprogede marked, for mange både agenter og redaktører rundt om i verden er i stand til at læse engelsk, og på denne måde kan de få et indblik i bogen og dens potentiale. Hvis et udenlandsk forlag så bider på, vil dette forlag betale for oversættelsen til det relevante sprog. Men det kan bestemt også være nyttigt med en prøveoversættelse på det sprog, man ønsker at afsætte bogen til.

Prøveoversættelsen består typisk af et par kapitler, og denne prøveoversættelse bekostes af det danske forlag eller af forfatteren selv, hvis det er forfatteren, der har udlandsrettighederne. Udover prøveoversættelsen sker købet også på basis af bogens danske salgstal. Har bogen solgt godt i Danmark? Har der været god interesse for den? Det vil være gode salgsargumenter, når man forsøger at afsætte bogen.

Når det udenlandske forlag således skal betale oversætteren, betyder det til gengæld, at man som forfatter får en væsentlig lavere royalty, end man normalt får på et dansk forlag. Måske det halve eller endnu mindre. Og hvis forfatteren ikke har de udenlandske rettigheder alene, men har dem sammen med det danske forlag, så skal denne royalty deles med det danske forlag i en fordelingsnøgle, der kan være 50-50 eller måske 75-25 — forhåbentlig med de 75 til forfatteren, selv om den omvendte fordeling også er set.

Det er normalt ikke svært som forfatter at beholde de udenlandske rettigheder, når man indgår kontrakt med et forlag, medmindre der er tale om et af de få danske forlag, der virkelig gør en ihærdig indsats for at få solgt deres bøger i udlandet og har det som et specifikt forretningsområde.

Men én ting er prøveoversættelsen — det er også nødvendigt med en agent, for udenlandske forlag er stort set umulige at sælge til, medmindre det sker gennem en agent. Det kan være gennem en dansk (eller svensk) agent, der har forfatteren med hele dennes forfatterskab i stald og som så vil prøve at sælge forfatterskabet til flere lande, eller det kan være gennem en “lokal” agent — altså en agent i det konkrete land, man gerne vil afsættes til.

Min bog “Psykopater i jakkesæt” blev antaget af en tysk agent, som min oversætter havde en god kontakt til — en agent, som i øvrigt kunne noget dansk. Det lykkedes derefter agenten at få bogen solgt til et tysk forlag. Agenten tager sig selvfølgelig en agent-provision for sin umage. Min tyske agent Literarische Agentur Kossack tager 15 %. Det svenske agentur Grand Agency tager 25 %. Jeg har hørt om andre agenter, der tager 20 %. Så man skal formentlig forvente, at provisionen ligger et sted mellem 15-25 %. Muligvis kan dette forhandles, hvis man er i en stærk nok forhandlingsposition.

Efterhånden kommer regnestykket til at se mindre og mindre attraktivt ud: Som oversat forfatter kan man forvente en lille royalty, hvoraf der først skal betales agentprovision, og som derefter skal deles med det danske forlag. Men udlandet er jo stort. Så selvfølgelig vil vi gerne udkomme i udlandet. Meget gerne, endda.

Forfatteres sorger og glæder

19 apr

Som alle andre erhvervsgrupper har forfattere deres egne sorger og glæder.

Blandt sorgerne er
1) at man ikke kan få skrevet pga. a) skriveblokering eller b) manglende tid
2) at forlag nummer 1 afviser ens manuskript (når man nu endelig har fået det skrevet)
3) at forlag nummer 2, 3, 4 og så videre også afviser ens manuskript
4) at man ikke orker at gennemskrive manuskriptet pga. a) skriveblokering eller b) manglende tid
5) at forlag nummer 1 afviser ens reviderede manuskript (når man nu endelig har fået det gennemskrevet og gennemrettet)
6) at forlag nummer 2, 3, 4 og så videre også afviser ens reviderede manuskript
7) variationer over gentagelse af ovenstående
8) ingen omtale af bogen (når den på trods af 2),3),5), 6) og 7) alligevel endelig udkommer)
9) ingen anmeldelser af bogen
10) dårlige anmeldelser af bogen
11) dårlig lektørudtalelse om bogen
12) ingen lektørudtalelse om bogen
13) afslag på arbejdslegat
14) afslag på arbejdsophold
15) at bogen ikke rigtig sælger
16) at bogen bliver “udsolgt fra forlaget” efter kun en enkelt sæson

Men der er jo også glæder! Og blandt glæderne er:

1) at skrive
2) at få skrevet meget
3) at få sit manuskript antaget (om det så er på forlag 1, 2, 3 osv.)
4) at få omtale af bogen
5) at få anmeldelser af bogen
6) at få gode anmeldelser af bogen
7) at få en god lektørudtalelse
8) at få positive læserhenvendelser
9) at få arbejdslegat
10) at få arbejdsophold
11) at se bogen på bestsellerlisten
12) at bogen kommer i flere oplag
13) at bogen kommer i flere udgaver

Overstiger sorgerne så glæderne? Nogle gange gør de. Men for det meste overstiger glæderne sorgerne. Ellers var der jo ingen grund til at være forfatter, vel?

Mere om e-bøger og deres økonomi

15 mar

Selv om det danske e-bogsmarked stadig er ret lille, så er der mange, der har noteret sig det besynderlige i, at en e-bog ofte koster omkring det samme eller endda måske mere end paperbackudgaven af samme bog. Det gælder fx min egen bog “Psykopater i jakkesæt”. Som e-bog koster den 64,95 kroner på Saxo, og som paperback kostede den 69,95 kroner i den billigste udgave, og senere 99,95 kroner i den lækrere pocketbogudgave. Man skulle tro, at det var en hel del billigere at sælge en e-bog end en almindelig papirbog.

Det er der da også god grund til at studse over. For den interesserede læser er her en artikel , der stiller regnestykker op bag forskellige modeller for fordeling af pengene mellem forlag, forhandler og forfatter. Og desværre er der intet nyt under himlen: Det er stadig svært for forfatteren at være den, der tjener på det!

På det danske marked vil der i den kommende tid være en slags kampagne for at få gang i salget af e-bøger. Det indebærer, at priserne på udvalgte e-bogstitler bliver sat ned. Se mere i denne artikel i Politiken.

Mere om gør-det-selv forlag

10 mar

På det seneste forekommer det mig at der har været mange — i hvert fald for mange — eksempler på velrenommerede, danske forfattere, der har haft vanskeligt ved at få deres seneste værk udgivet på almindelig vis på et almindeligt forlag. Selv bøger, der har fået kunststøtte undervejs i tilblivelsesprocessen. Men udgives skal de jo, så nogle vælger at lade dem komme som e-bøger, andre laver simpelthen deres eget forlag. Hvis denne trend fortsætter, er der ingen tvivl om, at noget af stigmaet ved at udkomme på ‘eget forlag’ vil forsvinde.

For ‘gammeldags’ bøger udgivet på eget forlag er der stadig det uløste problem med distributionen og boghandlernes manglende villighed til at hjemtage en bog, der ikke er udkommet på et ‘anerkendt’ forlag. (Ja, der er såmænd også en udbredt modvilje til at hjemtage bøger af mindre kendte forfattere, uanset hvor anerkendt deres forlag er.)

Men for e-bøgerne tegner der sig måske en anden fremtidsmulighed. Information har bragt en artikel om en amerikansk forfatter for hvem det faktisk er lykkedes at tjene penge på at sælge sin e-bog. Information har historien fra Huffington Post, så hvis man hellere vil se (og høre) historien i originalversion, kan man gøre det her. Jeg er ikke sikker på, at denne succeshistorie umiddelbart vil lade sig overføre til danske forhold. Fx er der den manglende udbredelse af e-bogslæsere og det meget mindre potentielle publikum. Men derfor er det da en solstrålehistorie alligevel.

Anerkendte forlag versus gør-det-selv forlag

11 jan

En læser har spurgt mig: “Hvad med myll, e-bøger? Kender du til det? Synes selv det er en kanon godt skrevet, men nok lidt crazy bog, jeg har skrevet her …”

Ja, hvad skal man sige? Hvis bogen virkelig er kanongodt skrevet, er der da bestemt en mulighed for, at den kan komme på et anerkendt forlag, også selvom den er “lidt crazy”. Der er to kriterier, som et forlag ser på, når de skal tage stilling til et manuskript: 1)Er den godt skrevet/spændende/medrivende? Og 2) Kan den sælge?

I vore dage er der så hård kamp om læserne, at selv velestimerede forfattere kan risikere, at deres sædvanlige forlag ikke vil udgive deres næste bog, fordi de er bange for for små salgstal.

Skal du så gribe til at udgive bogen selv, evt. i e-bogsformat?

Det kommer jo an på, hvad det er du vil. Hvis du udgiver bogen selv, er det normalt ikke en bog, der kommer ud til offentligheden. Men du kan da give den til din mor. E-bogsmarkedet er helt sikkert stigende, men hvis det ikke er en bog, der er udgivet på et anerkendt forlag (heller ikke selv om den kun kommer som e-bog), så skal du ikke regne med, der er nogen, der køber den. Du skal faktisk ikke engang regne med, der er nogen, der læser den, om du så giver den væk gratis.

Og så skal vi ikke se bort fra, at en af de store fordele ved at udgive sin bog på et anerkendt forlag er, at man her får redaktørhjælp. Og det kan alle have glæde af!

Gode tips til den skønlitterære forfatter

12 aug

Der findes rigtigt mange (engelskssprogede) hjemmesider på internettet om at skrive bøger — specielt romaner.(Faktisk er det meget sjældent, man støder på en hjemmeside om at skrive faglitteratur.) En af de hjemmesider, der er værd at aflægge et besøg er Writer’s Digest. På deres side kan man bl.a. læse om fiktionskrivningens 10 bud.

Det kan være en udmærket lille start-overspringshandling til at komme i gang med skriveriet!

Den lange ventetid på forlagene

20 jul

Mange af de henvendelser, jeg modtager fra læsere af min blog, handler om, hvor længe man skal regne med at vente på at få et svar fra et forlag, når man uopfordret har indsendt sit manuskript. Jyllands-Posten har bragt to glimrende artikler om, hvor vanskeligt det kan være at sige præcist, og hvor tålmodig man i mange tilfælde er nødt til at være. Den ene artikel handler om, hvordan en vordende forfatter var gennem redigeringsforløb med flere forlag, uden at det af den grund endte med, at manuskriptet blev antaget, og den anden artikel handler om forlagenes interne retningslinjer for svarfrister.

Derudover kan der som bekendt altid tilstøde andre uforudsete begivenheder, som kan forsinke et svar fra et forlag. En af mine forfattervenner var ude for, at hun havde sendt et manuskript til et forlag, som beholdt det så længe, at hun faktisk havde glemt, hun havde sendt det til dem, indtil hun en dag fik manuskriptet retur med en beklagelse for den lange ventetid og en forklaring om, at manuskriptet var faldet om bag en reol. Og det var i øvrigt et afslag.

Gode websites for forfattere

15 maj

Der er selvfølgelig stor forskel på at være forfatter og få afsat sit manuskript i et lille sprogområde som det danske og så på at være engelsksproget forfatter. Vi har ikke de samme afsætningsmuligheder for vores arbejde. Men nogle af de mere håndværksprægede problemstillinger er fuldstændigt de samme for alle forfattere uanset arbejdssprog. Derfor kan man som dansksproget forfatter sagtens have stor glæde af nogle af de mange engelsksprogede websites for forfattere. Se fx dette meget nyttige blogindlæg med en lang række links.

Kan man nu stole på sit forlags salgsopgørelse?

8 apr

En læser har sendt mig følgende spørgsmål: “Ved du, om der findes eksempler på, at forlag snyder lidt med salgstallene? Altså fortæller forfatteren, at bogen har solgt mindre, end den faktisk har? Af forskellige grunde halter det desværre med tilliden til mit forlag efterhånden.”

Jeg kender faktisk ikke til konkrete eksempler på snyd med salgstal, men jeg må indrømme, at jeg selv indimellem er blevet noget overrasket over en salgsopgørelse — det kan fx være, at der er et misforhold mellem de løbende salgstal, som redaktøren har fortalt, og så den opgørelse, man modtager, når det er tid til royaltyafregning. Hvem skal man så stole på?

I de fleste kontrakter står der, at forfatteren kan kræve en opgørelse over salget, der er godkendt af en statsautoriseret revisor. Forfatteren skal selv betale revisorens regning. Jeg vil tillade mig at gå ud fra, at selv om der ikke er indføjet denne passus i kontrakten, så gælder det alligevel. Men det kræver altså, at du er villig til at betale for revisoren selv.

Det skulle undre mig, om der ikke indimellem var uoverensstemmelser i opgørelsen af salget. Bøger ryger rundt inde på forlagene, og hvordan de skal kunne holde styr på alle eksemplarer med den nøjagtighed, som opgørelserne antyder, der er tale om, er vanskeligt at forestille sig. Men i de fleste tilfælde er det formentlig sjusk snarere end snyd.

Hvis du har mistanke om direkte snyd, synes jeg, du skal ofre pengene på den statsautoriserede revisor. Så kan de forhåbentlig lære det!