Kære Sanne Udsen,
Jeg er interesseret i en guide til firmajulefrokosten. En slags do’s and dont’s, om man vil. Hvor fuld må man blive? Er det okay at flirte med kollegaen? Er det okay at brokke sig til chefen? Osv. Jeg ville derfor høre, om du ville være behjælpelig med nogle gode råd.
Kære læser,
Når dette læses, er en del af årets julefrokoster allerede overstået, men lad mig alligevel komme med nogle gode råd til din guide: For det første vil svarene på dine spørgsmål afhænge af, hvem — eller rettere hvad — man er på arbejdspladsen: Jo højere i hierarkiet, jo bedre er man nødt til at opføre sig, og jo lavere i hierarkiet, jo mere kan man tillade sig. Men ligegyldigt hvem man er, er svaret ”nej” på spørgsmålet, om det er okay at brokke sig til chefen. Jeg ved, at mange chefer og ledere rundt omkring på danske arbejdspladser holder sig væk fra julefrokosten. Og jeg ved, at deres medarbejdere synes, det er dårlig stil, og det synes jeg også. Men man kan måske godt forstå fristelsen til at blive væk, når så mange chefer hvert år må lægge øre til fuldemandsbrok fra medarbejdere, hvis tungebånd er blevet løsnet af alkohol, og som måske kortvarigt synes, de er meget kloge, men som får sagt noget, som både leder og medarbejder efterfølgende ville ønske, ikke var blevet sagt. Og det er ikke altid muligt at ignorere det. Så, nej, man skal ikke brokke sig til chefen til en julefrokost. Man kan brokke sig på andre tidspunkter og kun i ædru tilstand.
Med hensyn til flirt med kolleger må man sige, at mangen et ægteskab er startet ved en julefrokost. Omvendt er mangen et ægteskab også blevet brudt på grund af en julefrokost, så igen må det komme an på, hvem man er: Er begge parter single, og er der ikke tale om et overordnet/underordnet forhold (hvilket er et absolut no-no), så kan det for så vidt være helt i orden. Men man er nødt til at tænke på, hvordan man vil have det med at møde op på arbejde efter julefrokosten.
Hvor fuld man må blive, kan bedst besvares med, at man må blive så tilpas fuld, at man ikke går omkuld, kaster op, lægger an på nogen, man ikke burde lægge an på, siger noget, man ikke burde have sagt, eller på anden måde bliver pinlig. For nogle mennesker er det ensbetydende med ikke at blive ret fuld.