Djævelens advokat

30 okt

Så er min krimi, Djævelens advokat, udkommet. Den har været længe undervejs, og jeg har været spændt på anmeldelserne. Derfor blev jeg også rigtig glad for anmeldelsen i Berlingske Tidende den 27. oktober!
Jeg skal optræde på Bogforum lørdag den 17. november klokken 10.45 og fortælle om bogen, hvis nogen skulle være interesseret.

Jeg er kendt i Indien!

25 sep

Okay, kendt i Indien er måske så meget sagt. Men jeg har oplevet den helt vildt store ære at blive citeret i en indisk avis, der giver råd til kvinder om lønforhandling. Hvor fedt er det, spørger jeg bare?

Se mere i The Telegraph fra Calcutta.

Brevkasse: Værtindegave til konfirmation?

12 jun

Kære Sanne Udsen,
Er det kutyme ikke at give værtindegave til en konfirmation? Vi har netop holdt en dejlig fest med skøn mad, dejlig stemning og allervigtigst en glad konfirmand, som jo er dagens midtpunkt. Men et lille pip fra moderen: Bruger man slet ikke at komme med en lille blomst e. lign.?

Kære læser,
Princippet er, at man ikke kommer tomhændet til middage o.lign. Når der ikke er nogen speciel anledning til et selskab, medbringer man som gæst derfor en værtindegave. Jeg går ud fra, at dine gæster havde en gave med til konfirmanden og således ikke kom tomhændede. Det havde da selvfølgelig været charmerende og alfa-gæst-agtigt, hvis en eller flere af dem også havde haft en buket med til moderen, men gaven til konfirmanden overtrumfer så at sige værtindegaven.

Brevkasse: Hvem skal med til bryllup?

22 maj

Kære Sanne Udsen,
Min mand og jeg er blevet inviteret til min mands nieces bryllup. Min mand har en søster mere, som også er inviteret med. Problemet er, at brudens voksne kusiner (i alt 3 stk.) ikke er inviteret med (vi ved ikke, hvor mange fætre/kusiner gommen har, og om de er inviteret). Brudens mor forklarer det med, at brudekjolen koster 8.000 kr., så der var ikke råd. Vi synes jo nok, at kjolen kunne være billigere, så alle i familien kunne komme med. Nu er vi, der er blevet inviteret, blevet sure og tænker på at melde afbud, men det vil jo uden tvivl lave rav i familien. Hvad synes du om kun at invitere noget af familien?

Kære læser,
Enhver fest afholdes under en budgetrestriktion. Det gør mine desværre også. Ja, selv Donald Trumps seneste brud havde en form for budgetrestriktion, som godt nok var knap så restriktiv som de flestes. Med andre ord skal der ved enhver fest skæres til på gæstelisten, og der skal foretages afvejninger mellem den ene og den anden form for omkostning. Disse afvejninger må foretages af værtsparret. I dette tilfælde formentligt brudeparret i samarbejde med deres forældre (hvis de bidrager økonomisk). Nogle af disse afvejninger gør man helt klart klogest i at holde for sig selv. Ingen potentiel gæst har lyst til at blive konfronteret med, at han eller hun er blevet fravalgt til fordel for en dyr brudekjole eller for den sags skyld en blomsteropsætning eller en karettur. Alt andet lige mener jeg, at man bør holde sit bryllup på et niveau, der muliggør, at man kan invitere alle dem, der med rimelighed kan forvente at blive inviteret, frem for at holde et eksklusivt bryllup for en eksklusiv kreds og dermed for evigt gøre de udelukkede sure. Dermed ikke sagt, at man ikke godt kan gifte sig i stilhed uden festivitas, men det er jo ikke det, der er tale om her. Hvem kan så med rimelighed forvente at blive inviteret? Jeg kan ikke afgøre, om det inkluderer brudens voksne kusiner. Der findes ikke en regel, der siger, at man skal invitere hele sin familie med til et bryllup. Det kommer an på ens forhold til de pågældende og på familiens størrelse. I det mindste er alle tre kusiner udelukket på lige fod. Har bruden været inviteret med til disse kusiners bryllupper, er det ganske vist mærkeligt at forbigå dem. Og bruden har da i princippet strøget sig selv fra deres gæsteliste til et evt. kommende bryllup. Men jeg er bange for, at I har forpasset chancen til at melde afbud. En invitation er ganske vist ikke en stævning, og det står enhver frit for at sende afbud ved modtagelsen. Men det skal ske med henvisning til, at man er forhindret i at deltage. At sende afbud med henvisning til, at visse andre ikke også er inviterede, går ikke. Og eftersom I allerede har spurgt til gæstelistens sammensætning, så vil det ikke kunne blive opfattet anderledes, hvis I sender afbud nu. Så I må finde det pæne tøj og det gode humør frem og deltage. Men ingen kan forhindre jer i at tænke jeres.

Brevkasse: Kort til bårebuket

22 maj

Kære Sanne Udsen,
Jeg skriver til dig, da jeg med stor glæde læser din brevkasse. Jeg er nået den alder, hvor jeg går til nogle flere bisættelser/begravelser end før i tiden, og hver gang står jeg i dilemmaet – hvad skal jeg skrive på kortet, som er med buketten?

Nogle gange har jeg haft et nært forhold til afdøde, andre gange er det f.eks. en god kontakt via en forening, eller jeg kender de efterladte.

Jeg har prøvet at finde forslag til teksten, som jeg kunne ændre til noget personligt i bøgerne ”Takt og tone” af Emma Gad og i din ”Takt og tone i tiden”, men jeg har ikke fået løst problemet. Jeg vil høre, om du kan hjælpe mig?

Kære læser,
Det kort, der ledsager en bårebuket i kirken, er først og fremmest en oplysning til de efterladte om, hvem der har medbragt eller fået sendt buketter til begravelsen eller bisættelsen, så de ved, hvem de senere skal takke. Derfor er det ikke så vigtigt, hvad der står på kortet, eftersom budskabet ligger i selve det, at du sender en buket eller medbringer en bårebuket til kirken. Derimod er det vigtigt, at din navn er ganske tydeligt. Skriv endelig dit efternavn med, og hvis du har private visitkort, hvoraf din adresse fremgår, så brug gerne et af dem. Det letter de efterladtes arbejde med efterfølgende at skulle finde adresser frem på folk, som har vist deres deltagelse. Selv om det er lidt klicheagtigt, så er det alligevel passende at skrive ”I dybeste medfølelse” eller ”Min dybeste deltagelse” på kortet. Så er der heller ikke plads til meget mere, når der også skal stå dit navn. Jeg vil ikke anbefale dig at skrive ”Med venlig deltagelse” på kortet. Det lyder meget, meget upersonligt og er, så vidt jeg ved, af samme årsag titlen på en bog af Erling Jepsen.

Hvis du sender en buket hjem til de efterladte før selve begravelsen, så er det en anledning til at skrive noget lidt mere uddybende på det medfølgende kort. Nogle gange er det simple det bedste: ”Kære Albert, Jeg sender blot denne buket for at vise min dybeste deltagelse. Din Susanne” eller ”Kæreste Rikke, Det gjorde mig ondt at høre om din mors død. Ring endelig, hvis jeg på nogen måde kan være behjælpelig.” Kort sagt, det er ikke raketvidenskab, der er brug for her, men at man viser sin omsorg for de efterladte. Det vil de sætte pris på.

Brevkasse: Farfars tale ved konfirmation

1 maj

Kære Sanne Udsen,
Vores barnebarn skal konfirmeres, og farfar vil holde tale for pigen. Hvornår gør han det under middagen? Jeg kan ikke finde noget om lige det emne i ”Takt og tone i tiden”.

Kære læser,
Der er kun én obligatorisk tale til en konfirmation, og det er talen fra faderen (eller moderen) til konfirmanden. Derefter er der i et vist omfang frit spil. Til sidst skal konfirmanden gerne sige et par ord til tak til både forældre og gæster, men hvis det er en meget genert konfirmand, kan det springes over. Så hvornår skal farfaderen tale? Det skal være efter faderens tale. Hvis moderen også vil tale, skal hun også komme før. Egentlig bør ældste tilstedeværende fadder herefter tale. Men det er mit indtryk, at det så langt fra sker almindeligvis. Måske har folk endda glemt, at de er fadder. Derfor kunne farfaderen passende tale her. Der er normalt ikke en toastmaster ved en konfirmation. Så mit råd vil derfor være: undersøg evt. på forhånd, om både moderen og faderen har tænkt sig at tale. Når forældrenes tale til konfirmanden er overstået, så vælg et passende tidspunkt til at holde talen. Der skal være et vist tidsrum, hvor gæsterne kan sunde sig oven på forældrenes tale. Men talen skal selvfølgelig holdes, inden konfirmanden begynder at holde sin tale.