Hvad er det der “tag-ling”?

16 jul

Med fare for at indrømme at jeg er helt blog-analfabet, så opdager jeg nu, at Bente Hoffmann har tagget mig – hvad det så end er. Og det har hun endda gjort for lang tid siden.

Selv skriver hun: “I mit pinsefravær har capac været så elskværdig at tagge mig. Opgaven lyder:

* Pick up the nearest book.
* Open on page 123.
* Find the fifth sentence.
* Post the next three sentences.
* Tag five people, and acknowledge who tagged you.”

Pinsefravær! Ja, og her er vi forbi Bastille-dagen, før jeg opdager det.

Nå, men man skal jo ikke lade en udfordring gå fra sig.

Den nærmeste bog er faktisk “Håndbog for karrierekvinder”, som ligger kun 30 cm fra mig, fordi det er meningen, jeg skal til at skrive en ny udgave. Men det virker lige lovligt selvpromoverende at citere sin egen bog.

Jeg samlede derfor i stedet “Plotting and Writing Suspense Fiction” af Patricia Highsmith op. Den havde jeg netop lagt klar til at medbringe på min flytur senere i dag. Slå op på side 123. Bogen har kun 145 sider, så det var da lige det, vi nåede det.

Den femte og de to følgende sætninger lyder sådan: “I had Carter kill Sullivan, and thus I put a terrible but interesting strike against him, considering that I wanted to have the reader “on Carter’s side” at the end of the book. Judging from the reviews I mostly succeeded. Only one reviewer (English) said outright that he was disgusted with Carter’s eye-for-an-eye way of thinking, the rest of the reviewers granting, at least tacitly, that prison experiences can harden the sensibilities and conscience in a decent man.”

Hmmm — nu kan man jo ikke lade være med at spekulere på, i hvilken bog det var, hun lod Carter slå Sullivan ihjel. (Hvem de pågældende så er.) Det er i bogen “The Glass Cell”. Jeg har ikke læst den selv.

Så kommer vi til sidste del af udfordringen – jeg skal tagge 5 personer. Ja, det må altså vente, til jeg finder ud af, hvad det der tag-ling er for noget, og hvordan man gør det.

Interview i Berlingske

16 jul

Jeg er blevet interviewet til Berlingske Tidende. Man kan se interviewet her. Det er ikke mig, der har fundet på overskriften. Men det er mig, der har talt om “selskabslivet spøgelsesbilister” – dem, der på en eller anden måde altid kommer til at optræde lidt kikset, uden at ville det.

Sommer i Paris

4 jul

Frederiksberg Fonden har været så venlig at give mig et ophold i deres charmerende lejlighed i det yderst charmerende Marais-kvarter. Vejret har mildest talt været skiftende på de relativt få dage, vi har været her. Den første dag var det hedebølge, og temperaturen i metroen var tæt på kogepunktet – i såvel bogstavelig som overført betydning. Næste dag var det nærmest koldt, og så begyndte det at regne. Og regne. Og regne. Og jeg ærgrede mig over, at det netop var paraplyen, der ikke var blevet plads til i bagagen. Dagen blev det tørt, men køligt. Og nu begynder det at ligne en almindelig dansk sommer. I hvert fald i dag.

Brevkasse: Fødselsdagsbrunch

22 apr

Kære Sanne Udsen,

Vi er blevet inviteret til brunch i anledning af en 50 års fødselsdag for en af vore nære venner. Selvom vi bor her ude på landet i Nordsjælland, har vi selvfølgelig hørt om brunch før, men vi er lidt usikre på, hvordan det forholder sig, når der samtidig er tale om en rund fødselsdag. Først og fremmest: Hvilken slags tøj tager man på? En 50 års fødselsdag er jo normalt både festlig og højtidelig, mens brunch da vist er noget mere ”casual”. Vi er også lidt usikre på, hvor længe man skal blive i en sådan sammenhæng. Markerer hun mon denne festdag med en brunch, fordi hun ønsker, at vi kun skal komme, aflevere vores gave og tage en kop kaffe, eller vil hun omvendt blive skuffet, hvis vi ikke bliver et stykke tid. I givet fald hvor længe. Til vor store overraskelse afslører hun i invitationen, at hun er født i USA. Nu plejer vi altid at tage flag med til fødselsdag. Bør vi i denne anledning tage det amerikanske flag med, eller skal vi blot holde os til Dannebrog, som vi plejer?

Vi læser med stor interesse dine kloge svar, så vi håber, du også har mulighed for at give os et rigtigt godt svar.

Kære læsere,
Det er ganske korrekt, at en brunch er mere uformel end en middag, så noget kunne tyde på, at I har ret i, at jeres fødselar ikke er interesseret i eksempelvis taler – i hvert fald ikke særligt mange – siden hun vælger at fejre sin runde fødselsdag med en brunch. Jeg vil så sige, at det er nu sjældent, at der slet ikke er nogen taler, når det drejer sig om en rund fødselsdag, men det er klart, at hele konceptet med en fødselsdagsbrunch lægger op til væsentligt færre indslag end en stor middag. Det skal nu ikke afholde jer fra at skrive en sang eller lignende, hvis det er noget, I plejer at gøre. Med hensyn til påklædning så er den forventede påklædning ganske rigtigt mere ”casual”, end den ville være til en fest. Men det betyder ikke, at I skal komme i havetøjet. Tag det samme tøj på, som I ville gøre til en formel frokost. Det vil normalt betyde jakkesæt (ikke mørkt) eller bukser og jakke til herren og en eftermiddagskjole (hvis den slags findes mere) eller nederdel/bukser med en festlig, men ikke nedringet top til fruen. Hvad angår slips, så er jeg ikke meget for at skrive det, men det må vist nok siges at være valgfrit. Personligt synes jeg ikke, det ser godt ud med jakkesæt og en af den slags skjorter, som amerikanerne kalder en ”dress shirt” – og så ikke noget slips! Derfor blev jeg glad, da jeg læste en artikel, hvor en britisk etikette-kollega forklarer, at den slipseløse dille er SÅ 2007 – og at slips er nu blevet moderne igen. Men jeg ved jo godt, at moden ikke altid kommer så hurtigt til Nordsjælland, så der vil nok stadig være nogle herrer, der ikke har opdaget, at det manglende slips var sidste års mode og ikke er dette års mode. Med hensyn til hvor længe I skal blive, så er jeg sikker på, at hun gerne vil have, at I bliver længere end blot en kop kaffes tid. Hvis hun havde ønsket, at I bare skulle komme forbi med gaven, så ville hun have holdt en reception. Hvor længe skal I så blive? Ja, det er vanskeligt at sige helt præcist, men afhængig af situation og stemning vil jeg sige et sted mellem 2½ og 4 timer. Med hensyn til jeres flagspørgsmål, så forstår jeg på den ene side, at der er tale om en af jeres nære venner, og på den anden side kommer det som en overraskelse for jer, at hun er født i USA. Dette tolker jeg, som om hun ikke er amerikansk statsborger, men dansk. Derfor kan I roligt tage Dannebrog med. I skal også være klar over, at vi danskere bruger vores flag på en anden måde, end amerikanerne gør: Mens vi bruger Dannebrog til at festliggøre en begivenhed og flaget derfor opfattes som et symbol på, at der er noget at fejre, så ser amerikanere i højere grad Stars & Stripes som et nationalt symbol og som et tegn på patriotisme. Ikke desto mindre vil jeg sige, at hvis jeres værtinde specifikt nævner i invitationen, at hun er født i USA, så kunne være det passende at medbringe et enkelt Stars & Stripes, hvis I skulle kunne skaffe et sådant. Hvis ikke, kan I uden problemer nøjes med Dannebrog.

Tegneren Anne Gretes Hus

22 mar

Her i Fox Amphoux kan man se langt ud over de grønne bjerge. Landsbyen er fredet og ligger på toppen af et lavt bjerg med udsigt 180 grader rundt. Huset ejes af en fond, som stiller huset til rådighed for billedkunstnere, forfattere mv. Udsigten er storslået, men i marts under mistralen kan det nemt blive ganske koldt.

Regn, regn og atter regn

20 mar

I dag var vi i Nice. Nice er altid bedre uden for sæsonen, for så kan man i det mindste bevæge sig rundt uden at risikere at smække en landsmand med sin taske i hovedet, bare man vender sig rundt, men i dag var det faktisk lidt trist. Det regnede. Og så regnede det endnu mere. Er man ude på landet, bliver man altid lidt glad, når det regner her i Provence, men i Nice? Nej, der gør regnen ingenting for scenografien. Man får bare våde sko.

Påske i Provence

17 mar

Solen står højt og klart, men blæsten er lidt vel frisk, og visne egeblade flyver rundt og lægger sig i store bunker i hjørner, hvor de kan finde læ. Vildsvinene har været på færde og har haft travlt med at rode alt op i jorden, de overhovedet har kunnet få færten af. Også steder, hvor man må undre sig over, hvad de dog har troet, der kunne ligge og gemme sig af lækkerier. Jagtsæsonen må være forbi, for det er længe siden, man har kunnet høre skud. Og de – jægerne – har tydeligvis ikke gjort noget større iindhug i bestanden af vildsvin.