Jeg har i længere tid manglet en sort t-shirt. Hvor lang tid er ”længere tid”? Det lader sig ikke sådan helt klart definere. Men allerede før jeg indledte min ”tøjfaste”, havde jeg nogle gange ærgret mig over ikke at have netop en sort t-shirt i min garderobe. Jeg nåede ikke at finde en inden ”tøjfasten”, og efter min tøjfaste (altså at jeg ikke ville købe tøj i et helt år) sluttede for efterhånden adskillige måneder siden, har jeg valgt at være meget tilbageholdende i mine nyerhvervelser. Erkendelsen af, at der skal gå 1400 liter vand til at fremstille en bomulds-t-shirt er i sig selv noget, der kan lægge en dæmper på forbruget. Ja, nogle kilder siger endda 2700 liter vand. Den type beregninger er vel i sagens natur omgivet af stor usikkerhed, og et sådant forbrug er vanskeligt at opgøre præcist. Der er selvfølgelig tale om gennemsnitstal, og forhåbentlig vil der i fremtiden blive foretaget produktionsmæssige effektivitetsfremskridt, så vandforbruget kan blive mindre, men stadigvæk: Der skal meget vand til at dyrke bomuld.
Men jeg kunne jo stadig godt bruge en sort t-shirt. Tilfældet ville, at jeg i anden anledning for nylig var i en Monoprix-forretning. Monoprix er en fransk butikskæde i den billigere ende, som normalt også har en ret god fødevareafdeling. Nå, men der så jeg så en stak sorte t-shirts. De var af økologisk bomuld. I min research om tøjfremstillings miljøaftryk er jeg kommet frem til, at økologisk bomuld på trods af, at der bestemt er mange problemer i forbindelse med dyrkningen og fremstillingen af økologisk bomuld, samlet set er at foretrække frem for traditionelt dyrket bomuld, som anvender meget store mængder pesticider og insektmidler. Så det var jo tiltalende, at netop denne t-shirt var af økologisk bomuld. Så var der det med prisen. Den var både tillokkende og lidt skræmmende: € 5.99. Altså ca. 45 kroner. Og den var ikke på udsalg. 45 kroner for en t-shirt i økologisk bomuld? Det lød ikke dyrt. Faktisk lød det nærmere lidt for billigt.
Jeg lod stakken af sorte t-shirts i økologisk bomuld ligge og gik hjem og tænkte over sagerne. Jeg havde jo faktisk længe gerne ville have en sort t-shirt. Der var ikke tale om et impulskøb. Og jeg vidste, at det var bedst at købe økologisk bomuld.
Så efter noget betænkningstid var jeg tilbage i Monoprix, fandt den rigtige størrelse, prøvede den, købte den og tog den med hjem. Og så var det, jeg vaskede den. Nu var det så, at det med den billige pris gav mening. Efter vasken var den nemlig temmelig skæv i syningerne. Hvad jeg ikke havde gjort mig den ulejlighed at tjekke i forretningen var, hvordan stoffet var skåret. Men herregud – hvem gør det for en t-shirt til 45 kroner?
Den skal selvfølgelig nok blive brugt. Det SKAL den jo efter denne historie. Men jagten på den perfekte sorte t-shirt er åbenbart først lige gået i gang. Og jeg som troede, jeg skulle bruge mindre tid på mine fremtidige tøjindkøb!