Derfor stemmer jeg nej til ændring af tronfølgeloven

30 maj

Jeg er feminist. Min datter er feminist. Vi stemmer begge nej til ændring af tronfølgeloven den 7. juni. Ja, det føles lidt underligt at skulle stemme nej til et forslag, der på papiret fremmer ligestilling mellem kønnene, for ligestilling mellem kønnene er noget, som både min datter og jeg går ind for. Vi går bare endnu mere ind for ligestilling mellem mennesker. Vi går ind for, at man ikke kan fødes eller giftes til visse rettigheder, som er hævet over andre menneskers rettigheder.

Selvfølgelig er der forskel på menneskers grundvilkår – nogle er så heldige at være født i et vestligt demokrati, andre er mindre heldige. Nogle er så heldige at være født af velhavende, velfungerende forældre – andre er mindre heldige. Intelligens og skønhed er heller ikke ligeligt fordelt. Men monarkiet som institution er blot ikke forfatningsmæssigt forældet og grundlæggende i total modstrid med det, vi ellers hylder, nemlig demokratiet – det er også en absurditet.

Det gør det ikke mindre absurd, at kongehuset ”fornyer” sig ved, at medlemmer af kongefamilien gang på gang gifter sig med borgerlige, som så pludseligt bliver ”kongelige” og dermed hævet over andre mennesker. Det er ikke at følge med tiden. Det er at udstille institutionens iboende absurditet.

At stemme for at modernisere en sådan forældet institution med såkaldt ligestilling er derfor med til at holde liv i en illusion om, at kongehuset kan følge med tiden. Men det kan ikke lade sig gøre, for kongehuset er ikke af tiden. Det er af en anden tid. En tid, vi ikke ønsker tilbage.

En tid, man stadig kan se direkte i vores grundlov, fx i § 13: ”Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov.”

Kongen – eller dronningen – er ansvarsfri og hans/hendes person er fredhellig! Det giver mening, når det er monarken, der bestemmer. Men monarken kan ikke bestemme i et demokrati.

Der er modstrid mellem de to styreformer, og her har vi altså valgt demokratiet. Hvad skal vi så med en monark?

Nu er det ikke sådan, at jeg til daglig går og gør mig til af at være republikaner. At jeg er kommet ud af skabet er fremprovokeret af den forestående afstemning om pseudo-ligestilling.

Når jeg ikke almindeligvis skilter med at være republikaner, så er det ikke, fordi jeg er flov over det. Det er heller ikke, fordi det er en tabersag i Danmark.

Nej, det skyldes, at som republikaner bliver man ganske enkelt misforstået. Hvis jeg, som er dansker og har dansk indføds- og stemmeret, sidder i et selskab med andre danskere i Danmark, og jeg siger på dansk: ”Jeg er republikaner”, så vil resten af selskabet opfatte det, som om mit udsagn har noget med amerikansk indenrigspolitik at gøre. De vil af uransagelige grunde opfatte det, som om jeg på en eller anden måde har noget med det amerikanske republikanske parti at gøre. Mærkeligt nok, for hvis jeg havde sagt: ”Jeg er demokrat”, så ville de formentlig ikke opfatte det, som om at det havde noget med det amerikanske demokratiske parti at gøre.

Men det amerikanske republikanske parti har lige så lidt patent på begrebet republikaner, som det amerikanske demokratiske parti har på begrebet demokrat.

Endelig er der jo ikke meget informationsværdi i at sige ”Jeg er demokrat”. For hvem er ikke det? Derimod er der i princippet informationsværdi i at sige ”Jeg er republikaner”. Hvis det altså blev forstået sådan, som det skal forstås, nemlig at når en dansker er republikaner, betyder det, at man ønsker, at Danmark bliver en republik. Og ja, det indebærer, at kongehuset bliver afskaffet!

Når det endelig lykkes for mine omgivelser at forstå, at jeg ikke ønsker at bevare kongehuset, og altså ønsker at sætte kongefamilien fra bestillingen, så får jeg typisk følgende reaktioner:

Reaktion nr. 1: ”Synes du da ikke, dronningen gør det godt?”

Jo, jeg synes, dronningen gør det super. Jeg synes, at hun og resten af kongefamilien inklusive Prins Henrik og hundene og de små prinser alle sammen er aldeles super. Og flere af dem er også fotogene. Jeg synes bare ikke, de har nogen plads i et moderne samfund. Vi taler om et job og en funktion som helt principielt ikke bør udfyldes, og så er det sådan set ligegyldigt, hvorvidt den nuværende stillingsindehaver gør det godt eller skidt.

Reaktion nr. 2: ”Vil du da have en præsident?”

Nej, jeg vil ikke have en præsident. Det er en udbredt misforståelse, at man absolut skal have en præsident til at klippe snore over og modtage andre statsoverhoveder. Vi kan udmærket nøjes med statsministeren. Og hvis han eller hun ikke har tid til at klippe snore og døbe skibe og modtage buketter, så kan vi udnævne en minister til det. Så nej, jeg vil ikke have en præsident, og det er heller ikke nødvendigt, men skulle jeg komme i den situation, at valget stod mellem en monark og en præsident, så vil jeg da klart foretrække præsidenten.

Reaktion nr. 3: ”Det vil være dyrt at afskaffe kongehuset!”

Undskyld, men hvad har penge med det at gøre? Nu er jeg selv økonom, og hvis der er noget økonomer har respekt for, så er det penge. Men der er visse ting, der er hævet over smålige økonomiske hensyn, og det er fx spørgsmålet om, hvorvidt man skal have et monarki eller en republik. Det er ikke et spørgsmål, der er velegnet til at blive afgjort på basis af en investeringskalkule.

Når det er sagt, så må jeg sige, at forudsætningerne for påstanden om, at det skulle blive dyrt at afskaffe kongehuset, forekommer mig mere end luftige. Jeg har aldrig set regnestykket gjort op, men lad os da prøve:

På den ene side har vi de sparede udgifter til kongehuset. På den anden side har vi … ja, hvad har vi? Det er ikke ganske klart, men jeg har hørt fremført, at kongehusets afskaffelse vil medføre omkostninger til en præsident og reducerede turistindtægter.

Nu kan vi nok ikke spare alle pengene til kongehuset lige med det samme. Personligt går jeg ikke ind for, at kongefamilien skal af med hovedet eller landsforvises, så der bliver nogle overgangsomkostninger til en form for efterløn til kongefamilien, men på et tidspunkt vil de ophøre.

Så var der det med ”omkostningerne”. Omkostninger til en præsident skal kun afholdes, hvis man har en præsident. Og det er der ingen grund til at have. Med mindre man selvfølgelig synes, det vil være pengene værd med en præsident.

Hvordan så med de reducerede turistindtægter? Hvad mon de løber op i? Ja, jeg har endnu ikke set opgørelsen af præcist, hvor mange turister der kommer til Danmark alene, fordi Danmark er et monarki.

Nu skal det jo ikke komme an på pengene, men jeg vil vove den påstand, at tabet i form af indtægter fra turister, som udelukkende kommer til Danmark, fordi Danmark er et monarki, er af så beskeden størrelse, at det sikkert kan dækkes ved en indsamling blandt danske republikanere. Selv om vi er få, er vi dog ikkefå. En undersøgelse foretaget af Visit Denmark bekræfter denne antagelse.

Men uanset alle logiske argumenter, så er republikken Danmark en tabersag. Jeg har erkendt, at hvis jeg vil bo i en republik, så må jeg emigrere.

Hvorfor så ikke bare sluge den bitre pille og stemme ja? Som feminist varmer det selvfølgelig ens hjerte, at netop ligestilling bliver brugt som sukker på den bitre pille. Men til alle jer feminister derude, der er fristet til at stemme ja til tronfølgeloven, selvom I egentlig er imod kongehuset: Lad jer ikke narre! Selvom det er fuldstændigt korrekt, at et ja til ligestilling i tronfølgen ikke også er et ja til kongehuset, så vil et ja uvægerligt blive tolket som en støtte til monarkiet. Så derfor: Stem nej på næste søndag!

På Politikens hjemmeside kan man finde en livlig diskussion om, hvorvidt man skal stemme blankt eller nej, hvis man skal give udtryk for sin modvilje mod kongehuset. Hertil er kun at sige, at de blanke og ugyldige stemmer “forsvinder” — mens en NEJ-stemme sender et højlydt signal! Et muligvis uklart signal, javist, men dog et signal, der bliver vanskeligt at ignorere! Debatten er blevet så højlydt, at den ifølge Politiken ligefrem afspejler, at læserne “raser”!! Ja, republikanerne er i sandhed kommet “out of the woodwork”!

Breaking news: Nu vil også Marianne Jelved stemme blankt. Selv om Politiken er tæt på det injurierende, når de kækt skriver, at hun “flirter” med at stemme blankt!

En af hendes tidligere partifæller, Simon Ammitzbøll, opfordrer til gengæld til at stemme blankt – også på sin egen blog. Og det samme gør en hel række unge, radikale politikere. Måske er der alligevel håb forude!

Nå, ja, og så har jeg ikke engang kommenteret den igangværende debat om Statsministeriets ja-kampagne. Men det er der så mange andre, der har gjort. Fx på Informations hjemmeside.

Top-provokerende er det selvfølgelig, at ovennævnte indlæg blev skrevet som en kronik til Berlingske Tidende. Mærkeligt nok havde de ikke plads til at bringe den! Til gengæld havde de plads til at bringe en vældig monarki-positiv kronik. Min analyse er den samme. Min konklusion er bare en anden!

Nå, ja, så skal vi heller ikke glemme, at de ligefrem har en leder, hvori de opfordrer til at stemme ja. Kunne det monstro være derfor, at de ikke havde plads til min kronik?

Så er der endnu engang breaking news. Hvis det da ikke allerede er old-old news? Marianne Jelved vil minsandten nu alligevel stemme ja. Og her havde jeg ellers fået en slags respekt for de Radikale. Midlertidigt. Meget, meget midlertidigt, skulle det vise sig! Men de kommer vel så i det mindste næppe heller ind i EU-Parlamentet. Lidt retfærdighed er der vel.

Men under alle omstændigheder bliver det spændende! Det kan man også læse i Berlingske Tidende.

I mellemtiden anbefaler Jydske Vestkysten at stemme blankt. Og så er der alle dem, der føler sig provokeret over Statsministeriets ensidige ja-kampagne.

Og Peter Kemp anbefaler i Politiken at stemme blankt eller nej.

Meningsmålingerne både her (i Politiken) og der (i Berlingeren) tyder nu på, at forslaget faktisk falder. Men husk, at det kan man ikke være sikker på, før stemmerne er talt op!

Ekstra Bladet har nu meldt klart ud: De anbefaler et nej på lederplads.

15 Replies to “Derfor stemmer jeg nej til ændring af tronfølgeloven

  1. Nærmest uanset hvilken politisk holdning man har kan man finde gode argumenter for et nej eller for at stemme blankt.
    Det er mere en tydeligt at man prøver at køre den her igennem uden debat, Folketinget har givet 5 millioner til jasiden og ikke en krone til KU, de unge radikale og liberalister og flere andre som argumenterer for et nej.

  2. Det kongelige teater vil også i Danmark blive nedlagt. Og givetvis i indeværende århundrede.
    Gerne snarest. I Norge har der længe været stigende befolkningsflertal for republik. Vi kunne vælge en præsident m/k(!!) uden politiske beføjelser. En tidsbegrænset ærespost til eksempelvis en fremtrædende naturvidenskabs-m/k. Men de nødvendige grundlovsændringer må nok afvente en ny generation af politikere.

  3. Forfriskende velargumenteret klumme, Sanne – dog mangler dit argument for, hvorfor man bør stemme nej i stedet for blankt:

    “Hertil er kun at sige, at de blanke og ugyldige stemmer — mens en NEJ-stemme sender et højlydt signal!”

    Hvad er der kun at sige til det, siger du? 🙂

    Jeg er også republikaner, og personligt mener jeg umiddelbart, at en blank stemme er det klareste udtryk for min holdning. Både et ja og et nej kan tolkes som holdninger til selve sagen (ligestilling i kongehuset), mens en blank stemme er den rene proteststemme. Hvad mener du?

  4. De blanke stemmer forsvinder, når stemmeoptællingen sker. Derfor er det bedre med et nej. Hvis 200 personer stemmer, de 100 stemmer blankt, de 80 stemmer ja, de 20 stemmer nej — så vil resultatet blive, at 80 % har stemt JA. 20 % har stemt nej. At 50 % har stemt blankt — det bliver ikke opgjort.

  5. Jeg mener også at man bør stemme nej, da det er den klareste holdning.

    Efter valget vil historikere, journalister og politikere udlægge stemmerne således:

    – ja: fornuftige borgere, der gør som politikerne siger.
    – blank: dumme folk, der ikke kunne bestemme sig eller stemmer om andet end det de blev spurgt om.
    – sofavælgere: dumme folk, der ikke gad tage stilling.
    – nej: reaktionære, dumme mænd, der er imod ligestilling.

    Men hvis der er mere end de 10 % nej-stemmer, som meningsmålinger forudsagde, så vil der være noget at tænke over.

    Der er gode grunde til NEJ. Grundlovens § 2 vil fortsat henvise til den gamle tronfølgelov. Den nye tronfølgelov er juridisk tvivlsom og kan give tvivl i fremtiden og muligvis flere “grundlovsændringer light”.

    Desuden er sagen jo den at vi får en dronning under alle omstændigheder. En konge giver en dronning som bonus, men en regerende dronning giver os kun en stakkels prinsgemal som bonus. Hvis vi skal bevare eventyrmonarkiet, så skal det da være på den rigtige måde. De borgerlige politikere stod for kort tid siden i folketinget og sagde at “børn skal have en far og en mor” (sagt om homoseksuelle forældre) – men nu skal vi altså afskaffe landsfaderen og landsmoderen. Hykleri.

    Dertil kommer så at værnepligt for mænd stadig er indskrevet i grundloven. Det er ikke blevet diskuteret. Det rammer 30.000 mænd hvert år, mens tronfølgen vil ramme 1 kvinde hvert århundrede…

    Se mine dybtgående artikler:

    Derfor nej til tronfølgeloven: 10 grunde

    Fiksfakseriet om tronfølgeloven og dets vej gennem folketinget

    Nej-gruppe på Facebook: groups.to/fiksfakseri

  6. og så lige for Prins Knud (det kan man vel godt sige i en republik…., men der er jo nok folketingsmedlemmer at inddrage i Prins Knud kategorien!). Angående at stemme blankt og nej – det er vel rigtigt, selvom de blanke stemmer ikke kommunikeres, at en ændring til grundloven kræver at “40% af de stemmeberettigede stemmer ja” – og derved vil en blank stemme ikke gavne forslaget. Til forskel fra blanke stemmer ved folketingsvalg, som jo er ikke arbejdende stemmer, så vil en blankt stemme vel arbejde mod forslaget. Så kan man argumentere for at et det vil en nej stemme også. Men finurligheden er vel, at undgå at stemme nej til ligestilling, men ikke ønske at støtte kongehuset?

  7. Tak for dit svar Sanne (/admin). Men det er altså ikke rigtigt, at blanke og ugyldige stemmer ikke optælles:

    “I henhold til de gældende regler indgår ugyldige stemmesedler ved folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og kommunale og regionale valg samt ved folkeafstemninger ved opgørelsen af afgivne stemmer og dermed også ved beregning af stemmeprocenten.” (http://www.denmarkonline.dk/1/2009-08-om-afskaf-kongehuset-pa-stemmesedlen-ved-folkeafstemning-om-tronfolgeloven-ugyldige-blanke)

    Tror du ikke, at et usædvanligt højt antal “ugyldige” stemmer vil blive genkendt som blanke proteststemmer og dermed sende et republikansk signal til politikerne? Det tror jeg, hvorimod et Nej kan blive forvekslet med ønsket om at bevare alt det særprægede gammeldags ved kongehuset, herunder manglende ligestilling, som var de kongelige dyr i Zoo eller udstillingsgenstande på et museum.

  8. Jo, jeg tror, at et usædvanligt højt antal blanke/ugyldige stemmer vil sende et signal. Men det kræver, at disse stemmer bliver opgjort og offentliggjort. Sådan er det ikke normalt. Normalt indgår de blanke og ugyldige stemmer kun som et led i stemmeprocenten, men de forsvinder i det færdige regnestykke.

    Jeg giver dig også ret i at nej-stemmer kan misforstås. Men det samme kan ja-stemmer. Jo flere motiver, der kan lægges i hver form for stemme, jo mere mudret bliver billedet, og jo mere kan der blive grundlag for at afkræve en afstemning om det egentligt vigtige: Afskaffelse eller bevarelse af kongehuset.

    Se også mit indlæg om, hvordan resultatet vil kunne blive fortolket af kommentatorerne.

    Under alle omstændigheder er det vigtigt at kræve en sær-opgørelse af blanke stemmer til dette valg.

  9. Tak for yderligere svar. Min vurdering er, at det er bedre at sende et klart, men underbelyst signal ved at stemme blankt, end at sende et uklart signal ved at stemme nej. Vi kan til gengæld formentlig godt blive enige om, at det er vigtigt at punke medierne for at offentliggøre og problematisere antallet af ugyldige stemmer, når de er gjort op (forudsat at der altså er usædvanligt mange).

    (Jeg ser det ikke som et væsentligt problem, at de blanke stemmer opgøres sammen med de ugyldige. Hvis usædvanligt mange stemmer blankt ift. parliamentariske valg, tror jeg godt, at politikerne vil kunne gennemskue årsagen.)

    Tak for udvekslingen!

  10. Pingback: Jeg stemmer nej! « Bentes blog

  11. Ja, Sanne, jeg kan jo ikke andet end at slutte 100 procent op om dine holdninger til tronfølgeloven og afstemningen!

    Og ja, mit kryds bliver også sat ved ‘nej’ – efterfulgt af et forfængeligt håb om, at vi inden længe vil få en ægte grundlovsrevision. En, der vil se kritisk på både kongehus og folkekirkes plads i grundloven … og i samfundet.

  12. Mange gode argumenter. Jeg har i dag ‘brevstemt’ til EP, men afviste en stemmeseddel til afstemning om ændring af tronfølgeloven.

    Som Casper skriver, kunne dette antages som dovenskab, hvorfor han anbefaler et nej.

    For mig at se: Hvis stemmeprocenten er væsentligt højere til EP end til ændring af tronfølgeloven, er det vel et lige så klart signal som en nej-stemme eller en blank-stemme?

    I den mindste kan man så ikke afvise vælgere som ‘dovne’, hvis de stemmer til EP, men ikke til den anden afstemning.

    Derfor, stem til EP, men afvis at stemme om ændringen af tfl.

  13. Hvor er det skønt, at denne afstemning medfører en republikanerdebat! I går i TV2 news var der et længere indslag med tre unge republikanere – 2 af dem endda borgerlige som jeg selv.

    Der er mange gode grunde til at afskaffe kongehuset, og ingen gode for at bevare det. En grund, der ikke har været nævnt, er det umenneskelige i at holde mennesker i et gyldent bur fra de er babyer. Ja, de kongelige har mange privilegier, men de er udsat for et liv i fuld offentlighed og få reelle selvstændige livsvalg.

    Når man foreholder royalisterne dette argument samt mange af de andre glimrende fra bloggen, får man til sidst det om turistindtægterne. Min søster bor i Italien, og hun havde f.eks. ingen anelse om, at Frede var blevet gift, for det havde ingen af de ellers meget royalistiske medier nævnt med et ord.

    Jeg har tænkt mig at stemme blankt, evt. med et “Leve republikken!” på stemmesedlen.

  14. Jeg må erklære mig enig med Eva, Kirsten og Henrik Petersen

    Stemmer man nej (eller ja), forholder man sig til, hvem i kongehuset, der skal arve tronen (ja=den førstefødte uanset køn, og nej=den førstefødte, hvis det er en dreng).

    Da jeg helt principielt ikke mener at samfundsposter skal gå i arv, kan jeg personligt heller ikke forholde mig til, hvem der skal arve tronen. Det skal ingen nemlig, og derfor må stemmen blive blank.

    Udover det principielt forkerte ud fra et samfundsperspektiv, synes jeg heller ikke jeg ønsker at være med til at træffe afgørelse for den ene person, som denne lov reelt vedrører. Tænk engang at man synes man kan være bekendt at forholde sig hertil. At kalde det for et ligestillingsspørgsmål er i øvrigt ærlig talt at spænde buen lidt for vidt….

    Så min blanke stemme er mere et udslag af, at jeg rent faktisk ikke kan anerkende præmissen for afstemningen (at samfundsposter skal kunne gå i arv), end det er et ønske om at sende et signal til politikerne – de forstår det alligevel formentlig ikke.

    Stem til EP, og stem blankt (eller undlad helt at stemme) til folkeafstemningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *