Royalty og forfatterhonorar

Den almindelige måde at få sit arbejde som forfatter aflønnet på er gennem enten en royaltyaftale eller i sjældnere tilfælde gennem et fast forfatterhonorar. Den sidste form – det faste forfatterhonorar – bruges typisk i den form for ”selvbiografier”, hvor en kendt person ”i samarbejde” med en forfatter har skrevet en bog om sig selv. Bogen vil typisk være skrevet i jeg-form, og den kendte persons navn står øverst som forfatter, men den, som har lavet skrivearbejdet, er enten en anonym forfatter (på dansk en såkaldt ”neger”, på engelsk en såkaldt ”ghost writer”), eller en navngivet forfatter, hvis navn har en mere ydmyg placering på forsiden, foran hvis navn der står ”sammen med” eller ”i samarbejde med”. (Når det overhovedet er interessant at få sit navn med på sådanne udgivelser, skyldes det først og fremmest hensynet til biblioteksafgiften, men det er en ganske anden sag.) En sådan person – den rigtige forfatter – vil ofte få et forfatterhonorar i form af et fast honorar for sin ulejlighed, samt evt. en mindre del af royaltybeløbet.

Ellers er den typiske aflønning som nævnt i form af en royalty. Denne royalty består normalt af en procentsats af bogens vejledende udsalgspris minus moms. Royaltysatsen kan variere. Den konkrete procentsats vil både afhænge af bogens genre og af forfatterens forhandlingsposition. Almindeligvis befinder denne royaltysats sig et sted mellem 10 % og 20 %. For skønlitteratur er 15 % den mest almindelige sats. For faglitteratur, der kræver dyrt layout og mange penge til fotos og grafiker, som fx kogebøger, er det ikke usædvanligt med 10 %. Under alle omstændigheder og uanset genre er det som oftest muligt at få indbygget en såkaldt trappestige i sin kontrakt, således at man som forfatter får fx 15 % af de første 2.000 eksemplarer, 17½ % af de næste 8.000 eksemplarer og 20 % fra 10.000 solgte eksemplarer og op. (OBS! Dette er blot taleksempler. Jo lavere man kan få forhandlet trinene ned i sin ”trappestige”, jo bedre.)

Når de første 1.000-3.000 eksemplarer af en bog er solgt, har forlaget fået dækket sine faste omkostninger, og derefter kan forfatteren få en større bid af kagen. Om det er 1.000 eller 3.000 eller et sted derimellem, som er skæringspunktet, vil afhænge af omkostningerne ved udfærdigelsen af bogen. Jo mere kostbar grafik, tegninger, konsulentbistand, etc., jo højere vil break-even-punktet være for forlaget.

Ovenstående royaltymodel er den klassiske, danske royaltymodel. I dag findes der også andre former for royaltymodeller, fx nettoprismodellen og fifty-fifty-modellen. Mere om sidstnævnte senere, men om nettoprismodellen kan kort forklares, at der her er tale om en højere procentsats, fx 25 %, af et mindre beløb, nemlig bogens vejledende udsalgspris minus moms minus forhandlerrabat. Hvis forhandlerrabatten er 40 %, går det lige op med en royaltysats på 15 % af bogens vejledende udsalgspris minus moms. Hvis forhandlerrabatten er større, får man som forfatter mindre ud af denne model end ved at holde fast i 15 % af den traditionelle beregningsmåde. Hvis forhandlerrabatten er 35 %, er det en fordel med de 25 % af nettoprisen. Men alt dette vil altid komme an på en konkret beregning.

Med hensyn til royaltysatsen vil en debuterende forfatter oftest få en udmelding fra forlaget om, at sådan gør vi her, og det kan ikke være anderledes. Men dette er meget sjældent i overensstemmelse med sandheden. Der er stort set altid plads til forhandling, og som ved enhver anden forhandling er forlagets første udspil ikke det sidste. Derfor er der ingen grund til at sige ja tak til forlagets udspil uden forhandling. Der skal uhyre gode grunde til at acceptere en royaltysats på 10 %. Disse grunde bør have noget med omkostningerne ved udfærdigelsen af bogen at gøre – omkostninger, der ikke falder med stigende oplag.

Når man som forfatter har forhandlet sig på plads omkring royaltyens størrelse (og beregningsgrundlag), er det tid til at se på forskuddet. Danske forfattere får normalt et mindre forskud, når manuskriptet til deres bog er afleveret og godkendt. Forskuddets størrelse varierer fra forlag til forlag, men det er ikke usædvanligt at få fx 1/3 af den beregnede royalty for første oplag. Nogle forlag giver 50 %, og hvis man er en kendt forfatter, kan man gøre det ganske godt med forskuddet. Jo større oplag, jo større forskud, og jo større royaltysats, jo større forskud. I Danmark er det stadig ikke almindeligt med de gigantiske forskud til forfattere, som man hører om i udlandet, men der er nogle få forfattere, der er i stand til at forhandle sig frem til noget, der er væsentligt bedre end det gennemsnitlige forskud. Rygtet vil vide, at det største forskud givet til en dansk forfatter i nyere tid er på en million kroner.

Et udbetalt forskud skal ikke betales tilbage, selv om det endelige bogsalg viser sig at være mindre end det forventede antal solgte bøger, der lå til grund for forskuddets størrelse. Har man fx fået et forskud svarende til 1.000 solgte bøger, og bogen kun sælger 800 eksemplarer, så har man fået et større forskud, end salget berettigede. Men beløbet er et garantibeløb, og det skal ikke betales tilbage. Til gengæld er det ikke så godt for en forfatters forhandlingsposition med den næste bog, at den forrige ikke kunne tjene forskuddet hjem. Men det er en ganske anden problemstilling.