Irakerne og den danske medfølelse

15 aug

Da nyheden om politiets rydning af Brorson-kirken for de irakere, der siden maj havde opholdt sig i kirken i håb om at få omstødt beslutningen om deres hjemsendelse, havde bredt sig, blev der straks livlig aktivitet blandt mine Facebook-venner. Der blev indkaldt til demonstration, og der blev råbt på anstændighed, og der blev ytret mishag med politiets brug af knipler. Blandt disse mine Facebook-venner var den gængse opfattelse tydeligvis, at kun, hvis man var modstander af rydningen af kirken, kunne man påberåbe sig at være medmenneskelig og have medfølelse. Dem, der mente noget andet, var påfaldende tavse. De var det tavse flertal. Men nu er jeg træt af at være det tavse flertal. Og jeg er faktisk ret irriteret over, at der tilsyneladende kun er én mening, man kan tillade sig at have, hvis man er ‘god’ og medmenneskelig.

Jeg har hele tiden ment, at irakernes ophold i kirken var halsløs gerning. (Man kan ikke kalde det en besættelse af kirken, eftersom menighedsrådet gav deres tilladelse til opholdet.) Tilfældigvis var jeg i Aftenshowet samme aften, som præsten fra Brorsons Kirke var derinde for at fortælle om menighedsrådets beslutning, og det var vanskeligt for mig at tilbageholde spørgsmålet: “Hvad er exit-strategien?” Det burde være klart — syntes jeg i hvert fald — at tiden ikke var inde til særlovgivning. Sporene efter palæstinenser-loven skræmmer. Ikke desto mindre må det være denne gamle særlov, som irakernes rådgivere har ladet sig inspirere af i denne aktion. Men visse ting kan ikke gentages. Derfor var lige præcis denne aktion halsløs gerning, hvis formålet var at ‘redde’ netop denne gruppe af irakere. Men hvis formålet alene var medieopmærksomhed, så var det selvfølgelig ikke halsløs gerning. Nej, så må aktionen vist kaldes en succes.

En del af dette mediestunt har været, at der var tale om ophold i en kirke. Kirken og dens fredhellighed skulle sikre en særlig beskyttelse. Men hvor absurd er det lige! Skulle en gemen indbrudstyv eller overfaldsmand kunne løbe ind i en kirke og påberåbe sig fredhellighed og dermed være uden for lovens lange arm? Der er ganske vist noget særligt ved en kirke. Hvis gruppen af irakere i stedet havde opholdt sig i et privat hjem, ville der ikke være gået tre måneder, før politiet havde hentet dem ud. Men at tro, at kirkefreden ikke kan brydes, er selvfølgelig en absurd fejlopfattelse. En kirke er i princippet som alle andre offentlige rum i denne sammenhæng. Hvis irakerne har troet anderledes, må der være nogle, der har vildledt dem.

Denne gruppe af irakere har forståeligt nok været desperate og derfor parate til at gribe ethvert halmstrå. De har også udvist handlekraft, og efter min mening må man have respekt for folk, der prøver at tage skæbnen i egen hånd. Problemet er bare, at den tænkning kan man ikke bruge i en retsstat. Lighed for loven indebærer, at den, der ikke er i stand til at handle og forbedre sin stilling, ikke skal være dårligere stillet end den, der kan råbe højt og påberåbe sig mediers og befolkningens interesse. Kort sagt: Hvorfor er det lige denne gruppe, vi skal have medfølelse med og udvise medmenneskelighed overfor? Hvad med alle de andre? Hvad med alle dem, der også har fået nægtet asyl, men som ikke har forsøgt at gå til drastiske skridt for at få afgørelsen omstødt? Hvis vi ikke kan stole på Flygtningenævnets afgørelse i denne sag, hvordan kan vi så stole på deres afgørelser i alle de andre sager? For det skal vel ikke være op til en folkedomstol at afgøre hvert enkelt tilfælde?

Det kan meget vel være, at loven skal ændres. Det kan meget vel være, at Flygtningenævnets afgørelsespraksis er for restriktiv. Men så er det der, der skal sættes ind.

Der er adskillige personer både blandt mine Facebook-venner og blandt kommentatorer, der mener, at vi som danskere bør ‘skamme os’ over denne sag. Men ville der ærligt talt ikke først være virkelig grund til at skamme sig, hvis man som stat lod følelserne styre, hvem der blev givet asyl, og hvem der ikke blev givet asyl? Medmindre, selvfølgelig, at man som stat giver alle, der beder om det, asyl. Det ville være en løsning, som ikke medførte forskelsbehandling.

Også selve politiaktionen har givet anledning til kritik. Ja, der er gudhjælpemig folk, der har kritiseret, at politiaktionen foregik om natten! Skulle det måske være mere hensigtsmæssigt, at det foregik om dagen? Så ville der da virkelig kunne blive ballade!

Ligeledes er politiets temmelig livlige brug af knipler blevet kritiseret. Kønt ser det heller ikke ud, når kampklædt politi uddeler knippelsuppe. Men spørgsmålet er: Hvad er alternativet? Skulle de have brugt tåregas og vandkanoner? Eller skulle de have brugt skarpladte skydevåben? Næppe, vel? Så er knipler nok at foretrække. Og ja, selv om folk sidder ned, så kan det være nødvendigt at trække kniplen frem, hvis de ikke har tænkt sig at flytte sig. Der er jo ikke tale om, at disse personer var uskyldige tilskuere, der sad på en bænk på afstand og betragtede optøjerne. Nej, der var tale om aktivister, der forsøgte at forhindre politiet i at udføre den opgave, som politiet havde fået.

Faktisk er det på mange måder prisværdigt, at aktivisterne føler så stærkt for deres sag, at de også rent fysisk vil ofre sig for sagen. Men det ville klæde dem bedre, hvis de ikke efterfølgende klynkede over politiets behandling af dem. Hvor er det heroiske i det? If you put yourself in harm’s way, don’t be surprised if you’re harmed. Mindst en af aktivisterne vil nu klage over politiet. På TV2 News hørte jeg intervieweren spørge hende: “Men blev I ikke bedt om at flytte jer?” “Jo,” måtte hun indrømme, men hun havde ikke regnet med, at politiet ville bruge knipler. Hun havde forventet, at de ville slæbe eller bære hende væk … Ak ja.

Lederne i aviserne er, som man kunne forvente. I Politiken er holdningen, at der er tale om gennemført brutalitet fra politiets side. Tjaeh … I Berlingeren er holdningen, at der var tale om en helt igennem legitim politiaktion. Den eneste, der måske overrasker — positivt — er lederen i BT.

Kynisme er endnu et begreb, der er blevet slynget rundt i denne debat, ikke mindst på Facebook. Jeg mener også, der er tale om uhyggelig meget kynisme i denne sag. Men jeg synes, kynismen først og fremmest er at finde på den side, der ellers påberåber sig medmenneskelighed. For det første er det udtryk for kynisme, når irakernes rådgivere har givet irakerne et falsk håb og støttet og opmuntret aktionen for herigennem at kunne bruge deres sag i et stort mediestunt. Måske havde irakerne ikke noget at tabe, men derfor er det kynisk alligevel. Men endnu mere kynisk er det, at visse kommentatorer tilsyneladende håber, at irakerne går en frygtelig skæbne i møde — blot for hermed at kunne ‘bevise’, at Flygtningenævnets afgørelse var forkert.

Lad os håbe, at Flygtningenævnets afgørelse er den rigtige. For irakernes skyld.

6 Replies to “Irakerne og den danske medfølelse

  1. Det var dog en række ubehagelige pointer pakket ind i en tilsyneladende rolig tone.

    Argumentet om, at ‘lov er lov’, gør jo også Mandelas modstand mod apartheid-regimet, modstandfolkenes sambotage mod nazisternes besættelse 1940-45, kvinders kamp for stemmeret mv. til illegitime – det var jo ulovligt! Og kampen for at ændre disse uretfærdigheder kunne ikke udelukkende foregå gennem de gængse kanaler.

    Når Flygtingenævnet udviser folk til et Irak, hvor stort set ALLE andre kapaciteter, heriblandt FN, Amnesty, menneskerettighedsorganisationer mv. fraråder, at folk sendes til, så KUNNE det jo være, at dette organ ikke er uvildigt eller i hvert fald tager fejl.

    Skulle man afholde sig fra at protestere mod dette, bare fordi denne urimelige behandling af irakerne følger den nuværende lov? Ikke tale om!

  2. Men er din kommentar ikke netop et argument for at få ændret lovgivningen og ikke, som det er sket i sagen om irakerne i Brorsons Kirke, et argument for at udvise et særligt hensyn af humanitære grunde over for netop denne gruppe og dermed gøre en undtagelse fra gældende lovgivning — blot fordi disse konkrete personer har påkaldt sig opmærksomhed ved at bosætte sig i en kirke? Hvad med de 7 irakere, der blev udvist i torsdags i følge Politiken http://politiken.dk/indland/article767754.ece? Hvem kastede sig foran deres bus?

    Kort sagt: Hele denne aktion er gået på, at en enkelt gruppe skal have særbehandling. Jeg bebrejder ikke de pågældende irakere, at de ønsker særbehandling, for i sådan en situation må enhver være sig selv nærmest, men hvis man vil have en seriøs politisk debat om udvisning og asyllovgivning, så må man altså hæve sig over særtilfælde og argumenter la åh-kan-vi-ikke-lige-lad-disse-personer-blive.

  3. Kære Sanne,
    Tak for dine tanker. Jeg er så enig med dig. Det har været en svær tid, med megen splid mellem mig og mine venner. Medierne har svigtet, ved at fremstille det som at ALLE asylsøgere bliver afvist. At Danmark ikke lever op til internationale aftaler – og det er simpelthen ikke rigtigt.

    Forudsætningen for et fungerende asylsystem er jo netop at der sker en vurdering, og at dem der bliver godkendt får en den bedst tænkelige behandling, skolegang, adgang til sociale services, arbejdstilladelse, etc.
    Der er blivet givet asyl til mange Irakere gennem årenes løb, og dem der har svigtet her, er de danskere der har opfordret asylansøgere som ikke opfyldte kriterierne for asyl, om at nægte at følge de afgørelser.

    Dem der burde skamme sig er disse danske aktivister som bevidst ønsker at ødelægge muligheden for at have et fungerende asylsystem i det hele taget.

    Mvh
    Fredrik

  4. Kære Sanne, det er jo så gennemført velskrevet og velargumenterende det du skriver at man kan blive helt overbevist af din blog, MEN – jeg synes du lige er for meget sidste-dages-hellige-socialdemokrat i denne sag, primært fordi min frustration (og tror jeg mange andres) jo ikke har med selve rydningen, politiets fremgangsmetoder etc. at gøre, men har med det faktum at gøre, at vi skaber processer og systemer som lader folk sidde 6-7-8 år i Sandholmlejren før vi tager action og så pludselig er alt regelret, sådan-må-det-være-i-en-retsstat etc., men det er vel ikke en retsstat værdigt at holde disse mennesker spærret inde i mange år, ikke give dem mulighed for at uddanne sig, arbejde etc. -det er miseren. Det er jo svært at være uenig i dine argumenter for hvordan dette samfund må reagere, men det fungerer jo ikke sådan Sanne, det er taget ud af helheden og det er det denne regering, socialdemokratiet og fan’me´også SF nu arbejder – vi skal ikke tage stilling til årsagen, kun den enkelte situation lige nu – det er smart, men ikke sådan problemerne løses og ikke sådan de er opstået! Derfor kan man blive frusteret når systemets ageren ender sådan, selvom det jo, som du siger ikke kunne ende anderledes. “Exit strategi”, det er altså følelser mennesker viser her og ikke skarpt designede strategier for hvordan man kan få mest muligt ud af situationen i alle sammenhænge. Så lad os nu tale sammen uden at slå hinanden i hovedet med kølige cand.pol. hjerner som ser det hele som et system – dette er bare ikke godt nok og derfor må der tages afstand fra at ting ender på denne måde!
    -søren

  5. Er det ikke sådan, at alt, der kan bruges i en given situation, er acceptabelt, altså udsagnet er “ned med regeringen – og Pia K.”, og så kommer irakerne i Brorsons kirke meget belejligt, og så kan man under dække af medmenneskelighed lige revse Lars Løkke og hans, igen rimeligt straffrit og håbe på, at det i den sidste ende støtter venstrefløjen og EL…

  6. Hej! Jeg er en af aktivisterne — jeg er, ikke overraskende, lodret uenig. Argumentation følger:

    “Ligeledes er politiets temmelig livlige brug af knipler blevet kritiseret. Kønt ser det heller ikke ud, når kampklædt politi uddeler knippelsuppe. Men spørgsmålet er: Hvad er alternativet?”

    Det kan jeg nemt forklare dig – jeg var derinde. I starten fjernede politiet folk ved at tage dem og slæbe dem væk. Det fungerede udmærket. De fjernede ca 20 mennesker på 10 minutter. Så det kunne man sagtens have gjort.

    Så pludseligt gik de amok. Ingen fatter hvorfor. Travlhed? Træning til december?
    Det tog dem en time at komme igennem med kniplerne – det havde formodentlig taget ca to uden. Med tåregas – meget mere skånsomt end knipler og peberspray – ca fem minutter.

    Tåregas er meget mere skånsomt – har selv fået det, og man har det kun dårligt i 10-20 minutter, mens der var mange på hospital efter i onsdags.

    Retssagerne skal nok komme i medierne. Så jeg håber at du vil ændre mening når nogen af dem bliver dømt. (Ham med de 8 slag får rigtigt svært ved at slippe fri)

    “Mindst en af aktivisterne vil nu klage over politiet. På TV2 News hørte jeg intervieweren spørge hende: “Men blev I ikke bedt om at flytte jer?” “Jo,” måtte hun indrømme, men hun havde ikke regnet med, at politiet ville bruge knipler. Hun havde forventet, at de ville slæbe eller bære hende væk … Ak ja.”

    Forstår ikke din undren? Hvis f.eks. politiet skal fjerne en fuld mand der IKKE yder modstand, men nægter at rejse sig, tæsker de ham jo ikke med knipler? De slæber ham bare væk.

    “De har også udvist handlekraft, og efter min mening må man have respekt for folk, der prøver at tage skæbnen i egen hånd. Problemet er bare, at den tænkning kan man ikke bruge i en retsstat.”

    Det er vel forståeligt at når man er truet på livet reagerer man.

    http://www.youtube.com/watch?v=6ywPV-xRgjo&feature=related

    IMO er hele problemet at VKO undergraver reststaten – ved ulovlige krige, diverse sager (bilag, forsvundne dokumenter, støtte til private sygehuse), som de bare kan ignorere pga deres flertal.

    For at man kan respektere reststatens afgørelser, er det nødvendigt der er bare et svagt skær af retfærdighed over dem. Det kan jeg IKKE se der er over udvisningen af irakerne.

    “Rets”stat er for mig bare et hult navn i dagens Danmark. VKO gør hvad der passer dem. og holder hånden over egne. Protesterer man, er reststaten ved at synke i grus.

    Det er meget trist vi ender med det her – jeg savner Schlüter og Ellemann, for man kunne da SNAKKE med dem, og de argumenterede faktisk – men man man ROLIGT regne med rigtigt mange flere af sådanne aktioner. VKOs stil avler frustration og raseri.

    “Hvis irakerne har troet anderledes, må der være nogle, der har vildledt dem.”

    Det har de ikke. Man har håbet på at kirkens aura kunne holde politiet væk – så længe som muligt – men ikke gjort sig nogen illusioner om man var i sikkerhed. Var en del derinde i starten og snakkede med dem. De var meget nervøse – men der var jo heller ikke andre muligheder.

    Samt at kirkeelementet jo gav mere medieomtale – hvilket fungerede rigtigt godt. Desværre har det ikke udmøntet sig i noget endnu, men – it was worth a shot.

    Historien har også ædt sig fast i folks bevidsthed nu. Og det er langt fra færdigt. Givet aftalen med Irak vist ikke eksisterer er vi nok tilbage til status quo, og klar til endnu en omgang.

    “Hvorfor er det lige denne gruppe, vi skal have medfølelse med og udvise medmenneskelighed overfor? ”

    Det står dig frit for at lave din egen aktion for en anden gruppe? Det her er et meningsløst argument, som man kan bruge ved en hvilken som helst sag, der involverer medlidendhed.

    MEN i og med at irakerne ender i et krigshærget land – med deres børn – imod UNHCRs anbefaling – er de da et godt bud. Irak er et af de værste lande i verden. 4-5 millioner er flygtet, og de fleste bor i elendighed i Syrien og Jordan. Det er ikke for ingenting.

    “For det skal vel ikke være op til en folkedomstol at afgøre hvert enkelt tilfælde?”

    Nej. men tilhængerne af asyl lytter så til organisationer som UNHCR og Amnesty og USAs Department of State – mens jer der vil sende dem ned virker komplet uvidende om forholdene i Irak.

    “Lad os håbe, at Flygtningenævnets afgørelse er den rigtige. For irakernes skyld. ”

    Der er ingen rationel grund til at håbe at den er forkert. Regeringen har ikke fremført skygge af grund eller bevis for at Irak er tilnærmelsesvis stabilt eller sikkert. De nægter at svare på forespørgsler i folketinget omkring irakernes sikkerhed i Irak.

    Jeg synes det er så uendeligt trist at den danske befolkning pga uvidenhed lytter til vores regerings løgne.

    Find en uafhængig kilde der siger at kristne ikke er forfulgte, samt at man kan sende folk til Baghdad?

    Til gengæld kan du finde lige så mange troværdige kilder du har lyst til, der siger Irak er for farligt. Start på hjemmesiden for CIAs, US Armys, eller FNs for eksempel.

    Jeg fandt selv ret nemt en rapport fra US Army der beskrev shiapolitiet som “Ku Klux klan overfor sunnier, mafia overfor shiaer”. Jeg vil gerne maile den til dig. Spørg mig på dancgeck snabela gmail.com

    ANDET
    Det er fantastisk ærgligt at det borgerlige Danmark bygger deres diskussion af den her aktion hovedsageligt på dumme misforståelser. Du gør ikke nogen af dem, rart at se.

    Blandt klassikerne er “de er alle muslimer” (en del af dem er kristne) og “kirken er besat”. Trist man skal se dem i ledere for de borgerlige aviser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.