Det er jo sådan set meget skønt, at der er potentielle købere, der gerne vil se ens hus. Det er for så vidt også helt i orden, at de kritiserer dette og hint, synes prisen er for høj, køkkenet forkert, og at der er alt for meget, der skal laves om. Alt sammen helt OK. Det hører jo ligesom med. Men det er trættende. For pokker, hvor det er trættende!
Det er ikke sÃ¥ meget det, at der skal se bare nogenlunde pænt ud, og at man selv skal rømme pladsen, sÃ¥ de andre kan komme til. Og det er heller ikke det med de byggesagkyndige, der gÃ¥r rundt og Ã¥bner skunklÃ¥ger og banker pÃ¥ fliser og hælder vand pÃ¥ badeværelsesgulvet og kigger i alle sammenføjninger. Nej, det er ideen om, at andre mennesker — fremmede mennesker — gÃ¥r rundt i ens hjem og kigger og forestiller sig, at de skal bo her. I vores hjem! Vores hjem skal til at være nogle andres hjem. Se, det er virkelig underligt! Og mærkeligt nok er det altsÃ¥ en ganske trættende tanke. Især tanken om, at de sÃ¥ ogsÃ¥ kan finde pÃ¥ at kritisere det. De burde være glade for at fÃ¥ chancen for at kunne bo i dette dejlige hus!