En stor fordel ved at være flyttet sydpÃ¥ er, at dagene her om vinteren er lysere. I dag har det ganske vist været grÃ¥t i grÃ¥t, men nÃ¥r solen gør sig den ulejlighed at komme frem — som den fx gjorde pÃ¥ smukkeste vis i gÃ¥r — sÃ¥ er det tydeligt, at den kommer meget højere op pÃ¥ himlen i løbet af dagen, end den gør i det høje Nord (i København). Og sÃ¥ er det ogsÃ¥ lysere længere op ad eftermiddagen end i København. Dette anderledes lys gør mig indimellem sÃ¥ forvirret, at jeg tror, det er blevet forÃ¥r, selv om det er bidende koldt (min erfaring har lært mig, at det sagtens kan være iskoldt, selv om kalenderen siger forÃ¥r) — indtil jeg husker, at vi stadig er i januar. At det er bÃ¥de er lysere i løbet af dagen og lysere længere op ad dagen skifter velsagtens til forÃ¥rsjævndøgn, men de ekstra lyse timer her om vinteren er sÃ¥ rigelig værd, at det bliver lidt tidligere mørkt om sommeren. Det med de lange, lyse, kølige og myggebefængte nordlige nætter har alligevel aldrig rigtigt sagt mig noget.
Men her sidst på vinteren er det tid til, at de første små blomster stikker deres spæde blade op ad jorden og op gennem sneen og de nedfaldne blade. Hjemme i vores gamle hus på Frederiksberg var der et væld af først vintergækker og erantis, og sidenhen blev vores forhave helt blå af skilla og klokkehyacinter. Jeg har forsøgt mig med at tage nogle løg med og lægge dem i vores have her i Køln. Jeg har gået og spejdet efter tegn på, at der skulle være bare den mindste lille vintergæk, og jeg mener nu at have identificeret et par små, forsigtige blade, der kunne ligne en vintergæk. Det er et noget andet syn end den hær af vintergækker, der marcherede hen over hele vores gamle have og dækkede jorden som et tæppe!
Derudover har jeg i efteråret lagt flere hundrede løg i haven: Tulipaner, narcisser, og blandinger af løg, jeg ikke længere kan huske. Nu venter jeg bare på, at mit hårde arbejde skal bære frugt, og blomsterne skal komme op. Jeg er selvfølgelig også spændt på, om der skulle være nogle efterladte løgblomster fra tidligere beboere. Jeg tvivler dog lidt, for da vi flyttede ind i haven i sommer var der ikke en eneste blomst i bedene. Det, der nu er vores lejlighed, har vist tidligere været brugt til erhverv.
Der er selvfølgelig også rigelig med spænding i at afvente, hvad det egentlig er for nogle blomsterløg, jeg har lagt. Men først skal det lige være lidt varmere. De her frysegrader er ikke just vejr, der lokker forårsblomsterne frem.
