Brevkasse: Når man ikke bliver inviteret med til fest

8 okt

 

Kære Sanne Udsen

For ikke så længe siden fyldte en person i vores omgangskreds rundt. Vi var med sidste gang, han fyldte rundt, og han var med til vores seneste runde fødselsdag, som blev holdt forrige år. Jeg havde kort sagt en forventning om, at vi ville blive inviteret til hans fødselsdag også denne gang. Jeg havde selvfølgelig godt bemærket, at vi ikke havde modtaget nogen invitation, men der kunne være så mange forklaringer – måske ville de først holde noget senere, eller måske ville de kun holde noget for den nærmeste familie. Og så har jeg trods alt også andet at tænke på! Men så blev jeg forleden gennem en fælles ven gjort bekendt med, at der faktisk bliver holdt en fødselsdag – en stor fødselsdag. Vores fælles ven nævnte det kun for mig, fordi han regnede med, at vi også var inviteret, og han ville høre, om vi var interesseret i at give en fælles gave. Som du nok kan regne ud, blev vi begge to ret pinligt berørte over den situation. Men jeg må indrømme, at jeg efterfølgende har haft det temmelig dårligt med den her oplevelse. Jeg føler mig selvfølgelig forbigået, men jeg føler mig egentlig også lidt dum, fordi jeg troede, vi var bedre venner, end vi åbenbart er. Hvad synes du, jeg skal gøre? Skal jeg spørge ham direkte om, hvorfor vi ikke blev inviteret? Eller skal jeg lade det gå i glemmebogen?

Kære læser,

Folk har lov til at invitere lige præcis de gæster, som de vil. Man har ikke krav på at blive inviteret til en fest, bare fordi man selv engang har inviteret værtsparret til en tilsvarende fest. Men, men, men … Det her begreb med at ”skylde” i selskabslivet kommer ikke af ingenting. Der er en forventning om, at medmindre omstændighederne ændrer sig, så bliver man inviteret til den samme slags fester hos hinanden. Hvis man vel at mærke ønsker at blive ved med at se hinanden selskabeligt. Og her er vi inde ved kernen af problemstillingen, og det er vel også derfor, du føler dig såret over den manglende invitation. Jeg går ud fra, at det ikke er den konkrete middag til fødselsdagsfesten, du er ked af ikke at have nydt. Alt for ofte sker det, at man den aften, man skal ud til fest, ønsker, at man bare kunne blive hjemme og slænge sig i sofaen i sine pyjamasbukser. Men sådan har man det jo kun, når man faktisk er blevet inviteret. For det er nemlig selve invitationen, der betyder noget. Det er det at vide, at man står på gæstelisten. Men først og fremmest er det i din situation den meget kedelige opdagelse af ikke at stå på en gæsteliste, du troede, du stod på. Og der er faktisk kun en fortolkning, som du også selv er inde på: I er ikke så gode venner, som du troede. Alle værter må skære deres gæstelister til. Der er altid nogen, der må stryges på den første bruttoliste. Men det er ikke sjovt at erfare, at det er en selv, der er blevet strøget.

Du spørger helt konkret, hvad du skal gøre. Jeg synes ikke, du skal spørge ham, hvorfor I ikke var inviteret. Vi kender jo allerede svaret: Der var nogle andre, han hellere ville have med. At spørge ham vil bare gøre jer begge pinligt berørte og tvinge ham til at komme med en sang fra de varme lande.  På den anden side kan du jo heller ikke lade det gå i glemmebogen. Du er nødt til at tage til efterretning, at han altså har prioriteret på denne måde ved denne lejlighed, og det betyder vel så også, at han bliver strøget af jeres gæsteliste fremover. Men lad det foregå stille og roligt. Der er ingen grund til at overdramatisere. Det er tilstrækkeligt at konstatere, hvordan det forholder sig. Også selv om man ikke er glad for det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.