Brevkasse: Alene ude

3 nov

Kære Sanne Udsen,

Min mand er ikke interesseret i at deltage i særligt meget selskabelighed. Han siger, at han arbejder hårdt, og når han har fri, gider han ikke sidde og være sammen med nogle mennesker, som højst sandsynligt keder ham. Det betyder, at jeg ofte er nødt til at tage af sted alene – og jeg keder mig normalt ikke. Men det virker, som om der er mange, der synes, det er underligt, at jeg kommer uden min mand. Er det det? Et ægtepar behøver vel ikke absolut deltage i alting sammen?

Photo by Annie Spratt on Unsplash

Kære læser,

Bestemt ikke! Men nu fortæller du jo ikke, hvad din mands undskyldning for ikke at deltage i disse selskabelige anledninger er. Hvis han meddeler den, der inviterer jer, at han ikke gider bruge sin kostbare fritid på at kede sig blandt værtens venner, så kan jeg godt forstå, hvis der er nogle, der synes, det er underligt, at du kommer alene. Eller rettere: At du overhovedet kommer. Men jeg går ud fra, at din mand er høflig nok til blot at sige, at han desværre er forhindret. Så længe det hele tiden har været meddelt værtsparret, at din mand desværre er forhindret, men at du med glæde vil deltage, så er der intet galt i, at du deltager alene. Ikke desto mindre kan jeg godt forstå, at det kan give anledning til overvejelser i jeres fælles bekendtskabskreds, hvis du altid kommer alene, og din mand desværre altid er forhindret. Selv om du ikke forklarer dem den egentlige årsag til din mands fravær, så gør de sig jo nok deres egne tanker. Jeg vil være tilbageholdende med at foreslå, at du overtaler din mand til at deltage bare en gang imellem, for hvis han virkelig synes, det er så kedeligt, fortjener han ikke at være nogens gæst. Det bedste ville være, hvis han engang imellem virkelig havde lyst til at komme med, men den slags kan man ikke bestille hos andre. Eller hos sig selv, for den sags skyld.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *