Krænkende eller ej

1 dec

Den igangværende #metoo kampagne har sat mange ting til diskussion. Fx hvad er egentlig krænkende adfærd?

Er der slet ingen nedre grænse for, hvad der er krænkende adfærd, spørger nogle (mænd). Et klap i røven kan vel ikke skade nogen? Hvad de tilsyneladende fuldstændigt overser er, at selv om et klap i røven i sig selv forhåbentlig ikke efterlader varig skade, på trods af at det kan være helt utroligt ydmygende i øjeblikket, så er graden af krænkelse kontekstafhængig: Hvem, hvor og hvor ofte. Hvem er det, der klapper en i røven? Her er der temmelig stor forskel på, om der er tale om ens chef, ens kollega eller en tilfældig bargæst. Hvor sker klappet i røven? Her er der ret stor forskel på, om det sker på ens arbejdsplads eller i ens fritid: Er man på arbejde i baren, er det faktisk utroligt ubehageligt at blive klappet i røven af en bargæst. Er man derimod selv i byen på bar, er et klap i røven fra en anden bargæst en slags “collateral damage”. Og endelig er der ret stor forskel på, hvor ofte det sker: Er der tale om et enkeltstående tilfælde, eller er det noget, der sker hele tiden? Kort sagt: Under de rette (eller snarere forkerte) omstændigheder kan et klap i røven være helt utroligt krænkende adfærd. Under andre omstændigheder betyder det ingenting. Men fordi det i nogle tilfælde ingenting betyder, skal man ikke affærdige de tilfælde, hvor det faktisk betyder rigtigt meget. Det er dem, man husker. Man husker det, der gør indtryk. Man husker det, der har været ekstremt ubehageligt i situationen, selv om det ikke lyder af noget 20 år senere. Alene det, at man kan huske noget efter 20 år, viser, at det har været krænkende i situationen. Hvordan nogen kan finde på at betvivle det, og måske endda gøre grin med, at man kan huske en “episode” efter 20 år, fatter jeg ikke. Så nej, i princippet er der ingen nedre grænse for krænkende adfærd: Krænkende adfærd er krænkende adfærd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *