Det kroniske beredskab

12 mar

“Du må leve i konstant alarmberedskab,” sagde en af mine veninder, da jeg forleden havde filmklubben ovre for at se en film — mens jeg stadig har biografen.
“Hvad mener du?” spurgte jeg.
“Du skal vel hele tiden have huset klart til at kunne blive vist frem?”
Og, ja, det skal jeg.

Men man kan diskutere, hvad det vil sige, at det er klart til at blive vist frem.

“Man skal bare gøre det klart, ligesom man ville gøre, når man skal have gæster,” forklarede ejendomsmægleren.
“Men gæsterne går jo ikke rundt i alle værelserne og kigger,” påpegede jeg.

For lad mig bare indrømme det — den almindelige måde at gøre dette hus klart til gæster har hidtil været at tage rodet og flytte det ind på et værelse og lukke døren. Vores gæster går jo ikke rundt og lukker døre op til soveværelser og åbner skabe af ren og skær nysgerrighed. Ja, selv kunne jeg godt være fristet til at gøre det, men nu handler det ikke om mig, men om andre mennesker. Og andre mennesker er meget velopdragne. I hvert fald dem, der kommer her i huset.

Helt anderledes forholder det sig med folk, der overvejer at købe ens hus. Velopdragne eller ej, så har de jo fuldstændig legitim adgang til at se alle værelser, inklusive det totalt rodede loftsrum. Lidt mere undrer jeg mig over, at de åbenbart også synes, at de skal kigge ind i skabene. Ikke mindst fordi et væsentligt element i min oprydningsstrategi er at smide så meget som muligt løsøre ind i skabe og skuffer.

Men det her er bare min indvending mod rækkevidden af ejendomsmæglerens råd. Det er ikke tilstrækkeligt at gøre, som når man skal have gæster. Til gengæld behøver man selvfølgelig ikke lave kanapéer og mikse drinks og lægge vaskeklude frem på badeværelset til brug som gæstehåndklæder, så nogle ting er selvfølgelig nemmere, når huset “bare” skal vises frem.

Hvornår et hus kan siges at være fremvisningsklart, er et virkelig godt spørgsmål. Der er meget, der kunne gøres i dette hus for at gøre det mere fremvisningsklart. Faktisk er der så meget, at jeg kan blive helt træt ved tanken.

Så er det alligevel nemmere at falde tilbage på det råd, vi alle kender: Masser af friske blomster. Jeg tror egentlig ikke, det hjælper. Jeg mener, helt ærligt: Hvem vil købe et hus, bare fordi der er friske blomster i en vase på spisebordet? Ikke desto mindre skal jeg nok sørge for, der er nogen. For det er ligesom det, folk forventer, ikke?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *