Julemarkeder i Køln

6 dec

Det er vist almindeligt kendt — eller også er det bare noget, jeg bilder mig ind — at tyskere er glade for julemarkeder. I Køln er der en hel stribe af den slags markeder.

På alle julemarkederne sælges stort set de samme ting: Malede lysestager, julekort, julepynt, diverse delikatesser og naturligvis kan man stå og skutte sig i kulden med et lunende glas glühwein. Og mens de voksne hygger sig med lidt varm alkohol, kan de søde små få en karruseltur, så deres stakkels små kinder bliver helt røde af kulde.

Det største og mest touristique er (måske ikke så underligt) julemarkedet ved domkirken:

Der er også et stort julemarked på Neumarkt:

På Rudolphplatz er der ligeledes julemarked — det er nærmest lille og diskret i sammenligning med det store ved domkirken. Rudolphplatz ligger i nærheden af de dyrere butikker i Køln, så det passer måske klientellet bedre der.

Dertil kommer mange flere julemarkeder rundt omkring i byen. Fx er der et noget forkølet et på Wiener Platz, hvor de stort set kun sælger temmelig hæslige juledekorationer.

Måske er det mig, der er uromantisk, men jeg forstår ikke helt princippet i, at folk skal stå en måned i små træboder og fryse og hoppe for at holde varmen og puste i hænderne og sælge mere eller mindre unyttige ting til folk, der også fryser, når det ligeså godt kunne ske i en opvarmet butik. Og så er det overhovedet ikke spor festligt i regnvejr.

Nu skal det jo ikke afholde andre for at gøre deres egne erfaringer, og for de særligt interesserede i julemarkeder kan man finde mere på denne orientering om julemarkederne på Kølns turistorienterings hjemmeside.

One Reply to “Julemarkeder i Køln”

  1. Vedr. Julemarkeder.
    Ja, som du selv sier – det er du som er uromantisk(?) når du ikke finner det positive ved julemarkedene. Det er herlig å rusle rundt og la seg påvirke av lyder og lukter som minner om jul . Det er en koselig førjulstradisjon for oss , kombinert med noen dagers avslapping på godt hotell før vi reiser hjem til Norge for å forberede vår egen jul sammen med familien. Vi lærte å sette pris på tradisjonen med julemarked da vi bodde i Tyskland for 23 år siden. Siden reiser vi alltid en tur i adventstiden – i år skal vi tilbringe noen dager i Køln der vi opplevde vårt aller første julemarked.

    Siri Midtlyng
    Trondheim , Norge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.